|
Sproglig herkomst: latin
vitamin substantiv
| Singularis, ubestemt form | vitamin |
|---|
| Singularis, bestemt form | vitaminet/vitaminen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | vitaminer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | vitaminerna |
|---|
| Udtale | [vit-am-in] |
|---|
| Sproglig herkomst | vita=liv og amin=ammoniak, ordet er dannet 1912 af den polske kemiker Casimir Funk , latin |
|---|
-
vitamin, organisk stof som mennesker og dyr skal have tilført i små mængder for at undgå en/flere mangelsygdomme
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
eksempel
-
Är överdos av A-vitamin skadligt?
Er en overdosis af A-vitaminer skadelig?
-
Kusin Vitamin och Krakel Spektakel är kända Lennart Hellsing-figurer
Kusine (fætter) Vitamin og Krakel Spektakel er kendte L. H.-figurer (L.H. 1919-2015, børnebogsforfatter., oversætter, sprogkunstner, tildelt masser af priser
vokabel substantiv
| Singularis, ubestemt form | vokabel |
|---|
| Singularis, bestemt form | vokabeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | vokabler |
|---|
| Pluralis ubestemt form | vokablerna |
|---|
| Udtale | [vok-abel] |
|---|
| Sproglig herkomst | vocabulum=ord, latin |
|---|
-
glose
vokabulär substantiv
| Singularis, ubestemt form | vokabulär |
|---|
| Singularis, bestemt form | vokabulären |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | vokabulärer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | vokabulärerna |
|---|
| Udtale | [vokk-abul-är] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra senlatin vocabularium, afledt af latin vocabulum=ord, glose, afledt af vocare=kalde, latin |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
vokabular, ordforråd, ordsamling
(grønsager, frugt, bær, nødder, krydderier)
eksempel
-
Många franska lånord ingår i den svenska vokabulären, t.ex. militära termer (avancera, batalj, batteri, kadett, retirera, revansch m.fl.)
Mange franske låneord indgår i det svenske ordforråd, fx militære termer (avancere, batalje, batteri, kadet, retirere, revanche m.fl.
vokal substantiv
| Singularis, ubestemt form | vokal |
|---|
| Singularis, bestemt form | vokalen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | vokaler |
|---|
| Pluralis, bestemt form | vokalerna |
|---|
| Udtale | [vok-al] |
|---|
| Synonym | självljud |
|---|
| Se også | konsonant |
|---|
| Sproglig herkomst | vocalis=klangfuld, tonende, afledt af vox (genitiv vocis) stemme, lyd, latin |
|---|
-
vokal, selvlyd, stemt sproglyd (udtales med fri passage for luftstrømmen via mundhulen)
eksempel
-
Danskar kan inte uttala den svenska vokalen a
Danskere kan ikke udtale den svenske vokal a
-
Det finns nio vokaler i det svenska språket. Världens språk har generellt fem till sju vokaler. De kan t.ex. ha i och y, men inte u
Se også u
Der er ni vokaler i det svenske sprog. Verdens sprog har generelt fem til syv vokaler. Fx har de måske i og y, men ikke u
-
Våra vokaler förändras - en del flyter samman, andra glider i sär. Ungdomarna står för förändringen, och de äldre knorrar
Vore vokaler forandres - en del flyder sammen, andre glider fra hinanden. De unge står for forandringen, de ældre brokker sig
særlige udtryk
-
Hårda (bakre) vokaler (a,o,u,å)
Bagtungevokaler (hårde vokaler)
-
Mjuka (främre) vokaler (e,i,y,ä,ö)
Fortungevokaler (bløde vokaler)
-
Orundade vokaler; Rundade vokaler
Urundede vokaler; Rundede vokaler
-
Slutna vokaler; Öppna vokaler
Lukkede vokaler; Åbne vokaler
volatil adjektiv
| Grundform | volatil |
|---|
| Neutrum | volatilt |
|---|
| Pluralis | volatila |
|---|
| Udtale | [voll-at-il] |
|---|
| Se også | skiftande |
|---|
| Sproglig herkomst | volatilis=flygtig, latin |
|---|
-
volatil, tilbøjelig til at vise store udsving inden for et kort tidsrum (fx om kurs/rente/pris)
eksempel
-
som fordamper let ved normal temperatur (om væsker)
(fysik, kemi m.m.)
volym substantiv
| Singularis, ubestemt form | volym |
|---|
| Singularis, bestemt form | volymen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | volymer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | volymerna |
|---|
| Udtale | [vol-ym] |
|---|
| Sproglig herkomst | volumen=skriftrulle, bog, bind, afledt af volvere=dreje, rulle, latin |
|---|
-
volumen, rumfang, omfang, vidde
eksempel
-
Behöver ditt hår mer fukt eller volym? Unna dig en hårkur!
Trænger dit hår til mere fugt eller volumen? Forkæl dig selv med en hårkur!
-
Syftet med slamhantering är att minska volymen på slammet och att hindra spridning av smittoämnen
Se også omfång, rymd, vidd
Formålet med slemhåndtering er at få slammet til at fylde mindre og at forhindre spredning af smitstoffer
-
volumen, lydstyrke
eksempel
-
Sänk (dra ner) volymen på radion, grannarna klagar!
Skru ned for radioen, naboerne klager!
-
volumen, udtryk for hvor meget noget kan rumme eller fylder i længden/bredden/højden, bruges som mål (kubikmeter, liter)
eksempel
-
bind af bogværk
eksempel
-
Hjalmar Söderbergs författarskap omfattar endast få volymer. Till de mest kända hör romanerna Doktor Glas och Den allvarsamma leken samt novellen Pälsen
Se også bokband, del, tom
H. S's forfatterskab omfatter kun få bind. De mest kendte er romanerne Doktor Glas og Den alvorlige leg samt novellen Pälsen (H.S. 1869-1941, svensk realismes allerstørste romanforfatter; morfar til Henrik og Helle Stangerup)
vulgär adjektiv
| Grundform | vulgär |
|---|
| Neutrum | vulgärt |
|---|
| Pluralis | vulgära |
|---|
| Udtale | [vullg-är] |
|---|
| Synonym | vulgo |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk vulgaire fra latin vulgaris=almindelig, afledt af vulgus=den store mængde, den brede befolkning, menigmand, latin |
|---|
-
vulgær, smagløs
eksempel
vulgärlatin substantiv
| Singularis, ubestemt form | vulgärlatin |
|---|
| Singularis, bestemt form | vulgärlatinet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [vullg-är-lat-in] |
|---|
| Sproglig herkomst | vulgus=menigmand, latin |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
latinsk talesprog, almindeligt/folkeligt sprog - grundlaget for de moderne romanske sprog
(sprog)
eksempel
-
Vulgärlatinet, som alls inte var vulgärt, är ett samlingsnamn för de dialekter som då utvecklades och som vi nu kallar de romanska språken
Vulgærlatin, som slet ikke var vulgært, er et samlingsbegreb for de dialekter, der den gang blev udviklet, og som vi nu kalder de romanske sprog (ca. år 800)
|
