Sprogbro

svensk-dansk ordbog

Dagens ord

skränfock
Creative Commons

Sproglig herkomst: græsk

epi- præfiks (forstavelse, forled)
  1. epi-
epicentrum substantiv
  1. epicenter, epicentrum, punkt på jordoverfladen der ligger lodret over et jordskælvs centrum (fx om jordskælv), midtpunkt, kerne (geologi, geografi m.m.)
epidemi substantiv
  1. epidemi, hurtig/ukontrollabel udbredelse af smitsom sygdom til et stort antal mennesker inden for et vist område/inden for en forholdsvis kort periode (sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
sammensatte udtryk
  • influensaepidemi; kikhostepidemi; smittkoppsepidemi

    influenzaepidemi; kighosteepidemi; koppeepidemi

epifani substantiv
  1. epifani, åbenbaring, religiøs oplevelse hvor en gud meddeler sig direkte til en person gennem et syn (religion, mytologi, folketro)
epiker substantiv
  1. epiker, skønlitterær fortæller/beretter (oftest i prosaform)
epikurism substantiv
  1. epikuræisme, Epikurs lære om fuldkommen tilfredshed, nydelsessyge (filosofi)
epilepsi substantiv
  1. epilepsi, funktionsforstyrrelse pga. pludselige ændringer i hjernens elektriske aktivitet med fx krampe, bevidsthedstab, bevidstløshed (sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.) eksempel
epileptisk adjektiv
  1. epileptisk, som er funktionsforstyrrende pga. pludselige ændringer i hjernens elektriske aktivitet (sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.) eksempel