Kategori: grammatik, ordbøger, sprogvidenskab
substantivsjuka substantiv
Singularis, ubestemt form | substantivsjuka |
---|
Singularis, bestemt form | substantivsjukan |
---|
Pluralis, ubestemt form | substantivsjukar |
---|
Pluralis, bestemt form | substantivsjukarna |
---|
Udtale | [subb-stannt-iv-schuka] |
---|
-
substantivsyge, tilbøjelighed til at bruge abstrakte substantiver i st. for konstruktioner med tilsvarende adjektiver/verber
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Substantivsjukan lever och mår bra. Här är ett exempel: Erika ska företaga framförandet av monologen - i stället för E. ska framföra monologen
Substantivsygen lever i bedste velgående. Her er et eksempel: E. vil foretage fremsigelse af monologen - i st. for E. vil fremsige monologen
substantivändelse substantiv
Singularis, ubestemt form | substantivändelse |
---|
Singularis, bestemt form | substantivändelsen |
---|
Pluralis, ubestemt form | substantivändelser |
---|
Pluralis, bestemt form | substantivändelserna |
---|
Udtale | [subb-stant-iv-ännd-else] |
---|
-
substantivendelse
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Svenskan har sex regelbundna sätt att bilda pluralis av substantiv: -ar (pojke, pojkar),-or (flicka, flickor), -er (maskin, maskiner), -r (bakterie, bakterier), -n (bi, bin) och ingen ändelse (urmakare, urmakare)
Svensk har seks regelmæssige måder at danne pluralis af substantiver på: -ar (drenge), -or (piger), -er (maskiner), -er (bakterier), -n (bier) og ingen endelse (urmagere)
suffix substantiv
Singularis, ubestemt form | suffix |
---|
Singularis, bestemt form | suffixet |
---|
Pluralis, ubestemt form | suffix |
---|
Pluralis, bestemt form | suffixen |
---|
Udtale | [suf-fikks] |
---|
Synonym | ändelse |
---|
Se også | affix, infix, prefix |
---|
Sproglig herkomst | suffixus=sat fast ved, hæftet på , latin |
---|
-
suffiks, endelse
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Suffix i svenskan är vanligt, t.ex. -aktig (flickaktig, ståndaktig) och -ledes (brevledes, sidledes)
Suffikser i svensk er almindeligt, fx -agtig (pigeagtig/tøset, standhaftig) og -ledes (med brev, sidelæns)
suggestion substantiv
Singularis, ubestemt form | suggestion |
---|
Singularis, bestemt form | suggestionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | suggestioner |
---|
Pluralis, bestemt form | suggestionerna |
---|
Udtale | [sug-geschon] |
---|
Sproglig herkomst | suggestio, af suggerere=underlægge, føre under, af sub- og gerere=bære, føre, latin |
---|
-
suggestion, psykisk påvirkning af en eller flere personer, fx ved hypnose, sådan at virkelighedsbedømmelse/holdninger/adfærd ubevidst ændres
(psykiatri, psykologi)
eksempel
-
Adam utövar en oförklarlig suggestion, han vet det och han utnyttjar det
A. udstråler en uforklarlig påvirkning, han ved det og han udnytter det
-
om suggestion i sprogindlæring
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Suggestion och pedagogik kan bilda ordet suggestopedi, som är en undervisningmetod som används för att lära sig främmande språk, och som har utvecklats av den bulgariske psykiatern Georgi Lozanov
Suggestion og pædagogik kan danne ordet suggestopedi, er en undervisningsmetode der bruges til at lære fremmedsprog, og som er udviklet af den bulgarske psykiater G. L. (metoden blev bl.a. introduceret i Skandinavien i 1970erne)
superlativ adjektiv
Grundform | superlativ |
---|
Neutrum | superlativt |
---|
Pluralis | superlativa |
---|
Udtale | [suuper-lat-iv] |
---|
-
superlativ, form der udtrykker tredje/højeste grad ved gradbøjning af adjektiver/adverbier
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
-
ord/udtryk der tilkendegiver (overdreven) ros/begejstring
supinum substantiv
Singularis, ubestemt form | supinum |
---|
| supinumet |
---|
Udtale | [sup-in-umm] |
---|
Sproglig herkomst | supinum neutrum af supinus=bagudbøjet, tilbagelænet, måske fordi formen har substantivets bøjning, men=bøjer sig=tilbage mod verbet, latin |
---|
-
supinum, ubøjet form af verber (som i dansk, svensk m.fl.)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
I enstaka tillfällen kan man höra personer använda sig av dubbelt supinum, t.ex. 'jag har hunnit ätit redan'
I nogle tilfælde kan man høre personer personer benytte sig af dobbelt supinum, fx ' jeg har allerede nået spist (nået at spise)
svag adjektiv
Grundform | svag |
---|
Neutrum | svagt |
---|
Pluralis | svaga |
---|
Udtale | [svag] |
---|
-
svag, uden muskelkraft (om person/del af krop) (modsat stærk)
eksempel
-
Gänget var totalt oförberett på ett anfall och gjorde svagt motstånd
Se også kraftlös, veklig
Gruppen (banden) var helt uforberedt på et angreb og gjorde næsten ingen modstand
-
dårlig
eksempel
-
Det var svagt gjort
Det var dårligt gjort
-
Lisen är dålig i gymnastik, så hon skubbar ibland
L. er dårlig til gymnastik, så hun pjækker af og til
-
svag (som har med sanserne at gøre)
eksempel
-
Ha svag syn på ena ögat (är svagsynt)
Have dårligt syn på det ene øje
-
En svag knackning på köksdörren
En forsigtig banken på køkkendøren
-
Jag dricker helst svagt jasminte
Jeg foretrækker en svag jasminte
-
svag, som ikke holder til så meget, usikker, som ikke er så omfattende m.m.
eksempel
-
om verber som danner imperfektum v. hj. af endelser
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
særlige udtryk
-
Vara svag för någon/något
Have en svaghed for, ikke kunne modstå nogen/noget, kunne li' nogen/noget
|