|
Sproglig herkomst: latin
impuls substantiv
| Singularis, ubestemt form | impuls |
|---|
| Singularis, bestemt form | impulsen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | impulser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | impulserna |
|---|
| Udtale | [imm-pulls] |
|---|
| Sproglig herkomst | impulsus=stød, tilskyndelse, afledt af impellere=støde frem, latin |
|---|
-
impuls, indfald, pludselig, ofte uovervejet indre tilskyndelse/trang til at handle på en bestemt måde
eksempel
-
noget, der påvirker noget andet
eksempel
-
impuls (om elektrisk strøm)
incest substantiv
| Singularis, ubestemt form | incest |
|---|
| Singularis, bestemt form | incesten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | incester |
|---|
| Pluralis, bestemt form | incesterna |
|---|
| Udtale | [inn-sesst] |
|---|
| Synonym | blodskam |
|---|
| Se også | syskonkärlek |
|---|
| Sproglig herkomst | incestum, af in-=ikke og castus=kysk, ren, latin |
|---|
-
incest, blodskam, strafbart seksuelt forhold mellem nære slægtninge
incident substantiv
| Singularis, ubestemt form | incident |
|---|
| Singularis, bestemt form | incidenten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | incidenter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | incidenterna |
|---|
| Udtale | [inn-sid-ennt] |
|---|
| Sproglig herkomst | incident, fra incidere=ske, forekomme, latin |
|---|
-
incident, tildragelse (af ubehagelig natur), episode, forstyrrende begivenhed, ulykkestilfælde
eksempel
incitament substantiv
| Singularis, ubestemt form | incitament |
|---|
| Singularis, bestemt form | incitamentet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | incitament |
|---|
| Pluralis, bestemt form | incitamenten |
|---|
| Udtale | [inn-sitta-mennt] |
|---|
| Se også | eggelse, sporre, stimulans, uppmuntran |
|---|
| Sproglig herkomst | incitare=sætte i bevægelse, forcere noget, latin |
|---|
-
incitament, ansporelse, skub
eksempel
index substantiv
| Singularis, ubestemt form | index |
|---|
| Singularis, bestemt form | indexet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | index |
|---|
| Pluralis, bestemt form | indexen |
|---|
| Udtale | [inn-dekks] |
|---|
| Sproglig herkomst | indicare=afsløre, angive, latin |
|---|
-
indeks/fortegnelse/register i et større materiale
-
tal som angiver forskellige karakteristika (fx lixtal)
-
statistisk sammenligneligt tal (fx prisindeks)
-
indeks, liste, fortegnelse
(IT m.m.)
-
ciffer/bogstav der placeres forneden t.h. for hvert af en samling tegn for at angive forbindelsen mellem dem
(matematik, geometri, algebra m.m.)
indexera verbum
| Infinitiv | indexera |
|---|
| Præsens | indexerar |
|---|
| Imperfektum | indexerade |
|---|
| Participium | indexerat/indexerad |
|---|
| Udtale | [inn-dekks-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk indexer=fortegne i indeks, afledt af latin index=angiver, fortegnelse, latin |
|---|
-
indeksregulere
-
indeksere, lave register over noget, opstille systematisk
-
indeksere, liste
(IT m.m.)
indicera verbum
| Infinitiv | indicera |
|---|
| Præsens | indicerar |
|---|
| Imperfektum | indicerade |
|---|
| Participium | indicerat/indicerad |
|---|
| Udtale | [inn-dis-era] |
|---|
| Synonym | indikera |
|---|
| Sproglig herkomst | indicare=angive, latin |
|---|
-
indicere, indikere, være tegn på at noget forholder sig på en bestemt måde
-
være tegn på sygdom
(lægevidenskab, instrumenter, medicin m.m.)
|
