Sproglig herkomst: latin
infarkt substantiv
Singularis, ubestemt form | infarkt |
---|
Singularis, bestemt form | infarkten |
---|
Pluralis, ubestemt form | infarkter |
---|
Pluralis, bestemt form | infarkterna |
---|
Udtale | [innfarrkt] |
---|
Sproglig herkomst | infarctus, dannet af in- og farcire=stoppe til, latin |
---|
-
infarkt, vævsdød i et organ pga. utilstrækkelig blodtilførsel, oftest forårsaget af en blodprop
(helse, sygdom)
eksempel
-
Vi har det jobbigt och chefen lider av idéinfarkt
Vi har det besværligt, og hos chefen er der en total mangel på idéer
-
Kan man bli helt frisk efter en infarkt?
Kan man blive helt rask efter en (et) infarkt?
-
almindeligt som sidste led i smn.sætninger
infektera verbum
Infinitiv | infektera |
---|
Præsens | infekterar |
---|
Imperfektum | infekterade |
---|
Participium | infekterat/infekterad |
---|
Udtale | [inn-fekkt-era] |
---|
Sproglig herkomst | inficere=forgifte, smitte, af in- og facere=gøre, latin |
---|
-
inficere, fremkalde/påføre sygdomsfremkaldende/forurenende stof
eksempel
-
gennemtrænge med en bestemt (skadelig) påvirkning
infektion substantiv
Singularis, ubestemt form | infektion |
---|
Singularis, bestemt form | infektionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | infektioner |
---|
Pluralis, bestemt form | infektionerna |
---|
Udtale | [inn-fekkschon] |
---|
Se også | inflammation |
---|
Sproglig herkomst | infectio, af inficere=forgifte, smitte, af in- og facere=gøre, latin |
---|
-
infektion, indtrængen af smitstof der fremkalder sygdom
eksempel
inferiör adjektiv
Grundform | inferiör |
---|
Neutrum | inferiört |
---|
Pluralis | inferiöra |
---|
Udtale | [inn-feri-ör] |
---|
Sproglig herkomst | via fransk inférieur fra latin inferior=lavere, komparativ af inferus=lav, latin |
---|
-
inferiør, af ringe betydning/omfang, ubetydelig
infernalisk adjektiv
Grundform | infernalisk |
---|
Neutrum | infernaliskt |
---|
Pluralis | infernaliska |
---|
Udtale | [inn-fern-al-isk] |
---|
Sproglig herkomst | fra middelalderlatin infernalis=helvedesagtig, latin |
---|
-
infernalsk, fra middelalderlatin infernalis 'helvedesagtig', se inferno Skjul Betydning Betydninger 1. så kraftig at det ikke er til at holde ud især om lydindtryk skrækkelig, forfærdelig
eksempel
-
meget ondskabsfuld/ubehagelig
eksempel
inferno substantiv
Singularis, ubestemt form | inferno |
---|
Singularis, bestemt form | infernot |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [inn-ferno] |
---|
Sproglig herkomst | inferno (af infer(n)us=lav, underjordisk), latin |
---|
-
inferno, forfærdeligt/pinefuldt sted, helvede
eksempel
-
"Inferno" är också den första delen av italienaren Dantes Divina Comedia. Där beskrivs Dantes resa genom helvetets nio cirklar, styrd av poeten Virgil. De andra delarna är Purgatorio och Paradiso
"Inferno" er også den første del af italieneren D's D. C. Der beskrives D's rejse gennem helvedes ni kredse, styret af poeten V. De to andre dele er Purgatorio og Paradiso (Dante Alighieri 1265-1321, forfatter, politiker, "Den Guddommelige Komedie", 1400-tals episk digt i tre dele)
-
ulidelig tilstand
infiltrera verbum
Infinitiv | infiltrera |
---|
Præsens | infiltrerar |
---|
Imperfektum | infiltrerade |
---|
Participium | infiltrerat/infiltrerad |
---|
Udtale | [inn-filltr-era] |
---|
Sproglig herkomst | infiltrare, af in- og filtrare=sive, latin |
---|
-
infiltrere (om organisation), trænge ind i
eksempel
-
Boken redogör för hur extremister har infiltrerat nätet och byggt upp en bas av trogna sympatisörer
Bogen gør rede for hvordan ekstremister har infiltreret nettet og opbygget en base af trofaste sympatisører
-
komme ind i noget uden at det mærkes
(lægevidenskab, instrumenter, medicin m.m.)
eksempel
inflammation substantiv
Singularis, ubestemt form | inflammation |
---|
Singularis, bestemt form | inflammationen |
---|
Pluralis, ubestemt form | inflammationer |
---|
Pluralis, bestemt form | inflammationerna |
---|
Udtale | [inn-flamm-aschon] |
---|
Se også | infektion |
---|
Sproglig herkomst | inflammare=antænde, latin |
---|
-
inflammation, betændelse
(lægevidenskab, instrumenter, medicin m.m.)
|