Kategori: psykiatri, psykologi
suggestion substantiv
Singularis, ubestemt form | suggestion |
---|
Singularis, bestemt form | suggestionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | suggestioner |
---|
Pluralis, bestemt form | suggestionerna |
---|
Udtale | [sug-geschon] |
---|
Sproglig herkomst | suggestio, af suggerere=underlægge, føre under, af sub- og gerere=bære, føre, latin |
---|
-
suggestion, psykisk påvirkning af en eller flere personer, fx ved hypnose, sådan at virkelighedsbedømmelse/holdninger/adfærd ubevidst ændres
(psykiatri, psykologi)
eksempel
-
Adam utövar en oförklarlig suggestion, han vet det och han utnyttjar det
A. udstråler en uforklarlig påvirkning, han ved det og han udnytter det
-
om suggestion i sprogindlæring
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Suggestion och pedagogik kan bilda ordet suggestopedi, som är en undervisningmetod som används för att lära sig främmande språk, och som har utvecklats av den bulgariske psykiatern Georgi Lozanov
Suggestion og pædagogik kan danne ordet suggestopedi, er en undervisningsmetode der bruges til at lære fremmedsprog, og som er udviklet af den bulgarske psykiater G. L. (metoden blev bl.a. introduceret i Skandinavien i 1970erne)
söndagsångest substantiv
Singularis, ubestemt form | söndagsångest |
---|
Singularis, bestemt form | söndagsångesten |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [sön-da(g)s-ång-est] |
---|
-
angst for den kommende mandag/arbejdsuge
(psykiatri, psykologi)
eksempel
-
Mång svenskar lider av söndagsångest - under söndagen känner dom en oro och nedstämdhet inför måndagen och den kommande arbvetsveckan
Mange svenskere lider af 'søndagsangst' - i løbet af søndagen føler de uro og nedtrykthed i forbindelse med mandagen og den kommende arbejdsuge
trauma substantiv
Singularis, ubestemt form | trauma |
---|
Singularis, bestemt form | traumat |
---|
Pluralis, ubestemt form | trauman |
---|
Pluralis, bestemt form | traumana |
---|
Sproglig herkomst | trauma=sår, græsk |
---|
-
trauma, traume
(psykiatri, psykologi)
eksempel
-
Jag behandlar just nu en individ som har flera olika sorters trauman, berättar psykiatern O. B.
Jeg behandler lige nu et individ, der har flere forskellige slags traumer, fortæller psykiateren O. B.
traumatisera verbum
Infinitiv | traumatisera |
---|
Præsens | traumatiserar |
---|
Imperfektum | traumatiserade |
---|
Participium | traumatiserat/traumatiserad |
---|
Udtale | [traum-at-is-era] |
---|
-
traumatisere, påføre et psykisk traume
(psykiatri, psykologi)
eksempel
-
Det är många år sedan den traumatiserande upplevelsen inträffade, men den har skadat oss, vi har båda ärr i själen
Det er mange år siden den traumatiserende oplevelsen skete, men den har skadet os, vi har begge to ar på sjælen
-
forårsage sår/skade ved ydre vold
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
tränga undan verbum
Infinitiv | tränga undan |
---|
Præsens | tränger undan |
---|
Imperfektum | trängde undan |
---|
Participium | trängt/trängd undan |
---|
Udtale | [tränga unnd-ann] |
---|
Synonym | undantränga |
---|
-
drive væk fra et sted, fx ved selv at overtage pladsen, fordrive
-
undertrykke, (ubevidst) afvise ubehagelige tanker/forestillinger, så de kun optræder i underbevidstheden
(psykiatri, psykologi)
unipolär adjektiv
Grundform | unipolär |
---|
Neutrum | unipolärt |
---|
Pluralis | unipolära |
---|
Udtale | [unni-pol-är] |
---|
Sproglig herkomst | af uni- og afledning af polos=akse, pol, græsk |
---|
-
unipolar, unipolær, med en pol
(psykiatri, psykologi)
eksempel
-
Unipolär är detsamma som enpolig. Det betyder att något finns endast i ena ändan av en axel eller i en dimension
Unipolar er det samme som en pol. Det betyder at noget kun findes i den ene ende af en akse eller i en dimension
-
med kun et magtcentrum
överjag substantiv
Singularis, ubestemt form | överjag |
---|
Singularis, bestemt form | överjaget |
---|
Pluralis, ubestemt form | överjag |
---|
Pluralis, bestemt form | överjagen |
---|
Udtale | [över-jag] |
---|
Se også | ego, jag, själv |
---|
-
overjeg
(psykiatri, psykologi)
eksempel
-
Freud skapade detta begrepp som står för individens idealjag, samvete, moral m.m.
F. skabte dette begreb, som står for individets ideal-jeg, samvittighed, moral m.m.
|