Kategori: grammatik, ordbøger, sprogvidenskab
fot substantiv
Singularis, ubestemt form | fot |
---|
Singularis, bestemt form | foten |
---|
Pluralis, ubestemt form | fötter |
---|
Pluralis, bestemt form | fötterna |
---|
Udtale | [fout] |
---|
-
fod, nederste del af benet
(anatomi m.m.)
eksempel
-
Jag kan inte tävla, jag har stukat foten
Jeg kan ikke deltage i konkurrencen, jeg har forstuvet foden
-
Min hund har gått i valpskola och lärt sig att 'gå fot' och att gå på min vänstra sida. Säger jag 'fot', så funkar det!
Min hund har gået i hvalpeskole og lært at gå (fri) ved fod og at gå på min venstre side. Hvis jeg siger 'fod', så funker det!
-
nederste del af noget
eksempel
-
Vid foten av trappan, vid foten av berget, vid foten av fjället
Ved foden af trappen, ved foden af bjerget, ved foden af fjeldet
-
versefod
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
særlige udtryk
-
Få in en fot
Få en fod indenfor, få fodfæste, få fx et arbejde, der senere kan lede til noget bedre
-
Försättas på fri fot
Blive sat på fri fod, sætte én på fri fod
-
Få foten (bli fotad)
Blive afskediget
-
Få stryka på foten
Bøje sig, give efter, tage skeen i den anden hånd; Noget må forsvinde eller fjernes
-
Inte veta vilken fot man ska stå på
Ikke vide hvilket ben man skal stå på, være usikker og ikke vide hvad man skal gøre
-
Skjuta sig själv i foten
Skyde sig selv i foden, gøre selvmål
-
Stoppa (sticka) foten i munnen
Dumme sig, træde i spinaten (fra eng. put one's foot in one's mouth)
-
Sätta ner (ned) foten
Sige stop, sige nej (fra eng. put one's foot down)
-
Vara lätt på foten
Gerne ville have sex med mange mænd (om kvinder)
-
Komma på fötter igen
Bringe (få, hjælpe) nogen på fode (benene) igen, understøtte nogen; Blive rask igen
-
Ha fast mark under fötterna
Have fast grund under fødderne, føle sig sikker
-
Ha ordentligt på fötterna, ha bra (varmt, torrt) på fötterna
Have ordentlig dokumentation for en påstand (en handling)
-
Komma ner (landa) på fötterna
Lande på fødderne, klare sig ud af en vanskelig situtation
-
Rösta med fötterna
Stemme med fødderne
-
Stå med båda fötterna på jorden
Stå med begge ben på jorden, være klog og fornuftig
-
Ta till fötterna
Begynde at løbe
-
Trampa under fötterna
Behandle hensynsløst, krænke
-
Vara rund under fötterna
Være temmelig beruset
-
Visa framfötterna
Vise hvad man duer til
-
På fri fot
På fri fod, ikke være i fængsel eller anden form for fangenskab
-
På resande fot
På rejse
-
På stående fot, på studs
På stående fod, med det samme
-
Till fots
Til fods
fras substantiv
Singularis, ubestemt form | fras |
---|
Singularis, bestemt form | frasen |
---|
Pluralis, ubestemt form | fraser |
---|
Pluralis, bestemt form | fraserna |
---|
Udtale | [fras] |
---|
Sproglig herkomst | phrasis=udtryk, tale, græsk |
---|
-
frase, talemåde, fikseret sprogligt udtryk
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
'Hur står det till?' är en vanlig, ofta använd, fras
'Hvordan står det til (hvordan går det)?' er en almindelig, ofte benyttet, frase
-
Fraslån accepteras i mindre utsträckning än ordlån
Lån af (fremmede) fraser accepteres i mindre udstrækning end lån af (fremmed)ord
-
ord der hører sammen, fx som del af sætning
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
fraseologi substantiv
Singularis, ubestemt form | fraseologi |
---|
Singularis, bestemt form | fraseologin |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [fraseo-logi] |
---|
-
fraseologi, beskrivelse af/regler for et sprogs faste vendinger
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
frasera verbum
Infinitiv | frasera |
---|
Præsens | fraserar |
---|
Imperfektum | fraserade |
---|
Participium | fraserat/fraserad |
---|
Udtale | [fras-era] |
---|
-
frasere, inddele sin tale i fonetiske fraser
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Det är vanligt att poeter fraserar sina dikter när dom reciterar för publik - dom poängterar orden med pauser och tryck och med ändringar i rytm och tongång
Det er almindeligt, at poeter fraserer deres digte, når de reciterer for et publikum - de pointerer ordene med pauser og tryk og ved skifte i rytme og tonegang
-
inddele et musikstykke i fraser så det fremstår som en naturlig helhed
(musik, instrument m.m.)
eksempel
-
Hur t.ex. Bellman själv fraserade den musik han använde, vet vi inget om
Hvordan fx B. selv fraserede den musik han brugte, ved vi ikke noget om (C.M. Bellman 1740-95, svensk digter, visesanger)
frihet substantiv
Singularis, ubestemt form | frihet |
---|
Singularis, bestemt form | friheten |
---|
Pluralis, ubestemt form | friheter |
---|
Pluralis, bestemt form | friheterna |
---|
Udtale | [fri-het] |
---|
-
frihed
eksempel
-
Journalistisk frihet, konstnärlig frihet, politisk frihet
Journalistisk frihed, kunstnerisk frihed, politisk frihed
-
Frihet under ansvar, det är att komma och gå precis som jag vill men samtidigt få saker gjort, tycker jag. - Jaha, gör du det på din arbetsplats?
Frihed under ansvar, det er at komme og gå som det er bedst for mig, men samtidigt få udrettet noget, det er mit synspunkt. - Nå, og det gør du på din arbejdsplads?
-
Ska inte ett universitet stå för tankens frihet?
Se også befrielse
Skal ikke et universitet stå for tankens frihed?
-
når noget ikke belastes af regler, afgifter m.m.
eksempel
-
Avgiftsfri parkering, läxfritt sommarlov, portofria försändelser
Afgiftsfri parkering, lektiefri sommerferie, portofri forsendelser
-
frihed (om sprogbrug)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Poetisk frihed, licentia poetica, betyder att poeten kan avvika från det vanliga språkbruket när hen skriver vers
Poetisk (digterisk) frihed, licentia poetica, betyder, at poeten kan afvige fra den almindelige sprogbrug, når hun eller han skriver vers
-
selvbestaltet rettighed (i visse udtryk)
eksempel
særlige udtryk
-
Ta sig friheten att ...
Tage sig den frihed at ...
-
Frihet, jämlikhet, broderskap
Frihed, lighed og broderskab
frikativa substantiv
Singularis, ubestemt form | frikativa |
---|
Singularis, bestemt form | frikativan |
---|
Pluralis, ubestemt form | frikativor |
---|
Pluralis, bestemt form | frikativorna |
---|
Udtale | [frikk-at-iva] |
---|
Synonym | spirant |
---|
-
frikativ, hæmmelyd, sproglyd som artikuleres vhj. af åbning i mundhulen
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Svenskans frikativor är bl.a. f, v og s
Frikativer i svensk er bl.a. f, v og s
frågeform substantiv
Singularis, ubestemt form | frågeform |
---|
Singularis, bestemt form | frågeformen |
---|
Pluralis, ubestemt form | frågeformer |
---|
Pluralis, bestemt form | frågeformerna |
---|
Udtale | [fråge-fårrm] |
---|
-
form/måde at spørge på
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Rita formulerade sin kritik av styrelsen i frågeform
R. fremkom med sin kritik som spørgsmål til bestyrelsen
-
En vanlig frågeformen är 'Menar du att ...?'
En almindelig måde at spørge på er 'Mener du, at ...?'
|