|
Kategori: grammatik, ordbøger, sprogvidenskab
fjärrspråk substantiv
| Singularis, ubestemt form | fjärrspråk |
|---|
| Singularis, bestemt form | fjärrspråket |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | fjärrspråk |
|---|
| Pluralis, bestemt form | fjärrspråken |
|---|
| Udtale | [fjärr-språk] |
|---|
| Se også | närspråk |
|---|
-
formelt sprog
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Man talar om att det finns ett offentligt och ett privat språk - man kan också använda termerna fjärrspråk och närspråk
Der tales om at vi har et formelt og et privat sprog - man kan også kalde det 'fjern'sprog og 'tæt-på'-sprog
-
Fjärrspråket, som talas av advokater, ämbetsmän, präster m.fl., kan ibland jämföras med skriftspråket
Det formelle sprog, som tales af advokater, embedsmænd, præster m.fl., kan sommetider sammenlignes med skriftsproget
flektera verbum
| Infinitiv | flektera |
|---|
| Præsens | flekterar |
|---|
| Imperfektum | flekterade |
|---|
| Participium | flekterat/flekterad |
|---|
| Udtale | [flekkt-era] |
|---|
| Se også | extendera |
|---|
-
bøje en kropsdel (fx nogle af kroppens led)
-
bruges om sprog
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Proto-indoeuropeiska är alla indoeuropeiska språks ursprung. Det talades troligen omkring år 3 700 (tretusensjuhundra) före vår tideräkning. Det var ett s.k. flekterande språk med mängder av böjningar
Proto-indoeuropæisk er alle indoeuropæiske sprogs oprindelse. Det blev formodentligt talt ca. år 3700 før vores tidsregning. Det var et s.k. flekterende sprog med mængder af bøjninger
-
Italienskan är ett flekterande språk med väl utvecklad bøjningsmorfologi
Italiensk er et flekterende sprog med vel udviklet bøjningsmorfologi
flertal substantiv
| Singularis, ubestemt form | flertal |
|---|
| Singularis, bestemt form | flertalet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [fler-tal] |
|---|
| Se også | majoritet |
|---|
-
flertal, mange, majoritet
eksempel
-
Flertal och flera betyder inte samma sak! Flertalet är lika med majoriteten, men flera är lika med åtskilliga
Svensk flertal og flera betyder ikke det samme! Flertallet på svensk er det samme som majoriteten, flera er det samme som nogle
-
pluralis, flertal
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
flertydighet substantiv
| Singularis, ubestemt form | flertydighet |
|---|
| Singularis, bestemt form | flertydighetn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | flertydighetr |
|---|
| Pluralis, bestemt form | flertydighetrna |
|---|
| Udtale | [fler-tydig-het] |
|---|
| Synonym | ambiguitet |
|---|
-
nogt som kan tolkes på flere måder
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
flexion substantiv
| Singularis, ubestemt form | flexion |
|---|
| Singularis, bestemt form | flexionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | flexioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | flexionerna |
|---|
| Udtale | [flekkschon] |
|---|
| Synonymer | flektion, ordböjning |
|---|
-
fleksion, det at bøje et ord, form af et ord dannet ved at bøje det, bøjning
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
flyktig adjektiv
| Grundform | flyktig |
|---|
| Neutrum | flyktigt |
|---|
| Pluralis | flyktiga |
|---|
| Udtale | [flykkt-ig] |
|---|
-
flygtig (om fx væske)
eksempel
-
overfladisk, tilfældig, som kun varer i kort tid
eksempel
-
En flyktig tanke
Se også efemär, förgänglig
En flygtig tanke
-
Anton, är det din nya kärlek? - Nej, så är det inte alls, han är bara en flyktig bekantskap!
A., er det din nye kærlighed? - Nej, sådan er det slet ikke, han er kun et tilfældigt bekendtskab!
-
som forsvinder i visse bøjningsformer
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
særlige udtryk
-
Kasta en flyktig blick
Kigge hurtigt og ikke så nøje
-
Vara flyktigt bekant med någon, t.ex. flyktiga (ytliga) bekantskaper
Kende nogen en lille smule, fx tilfældige bekendte
fog substantiv
| Singularis, ubestemt form | fog |
|---|
| Singularis, bestemt form | fogen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | fogar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | fogarna |
|---|
| Udtale | [foug] |
|---|
-
fuge, sammenføjning
eksempel
-
lyd/bogstav der sammenføjer dele af ord (fx s)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
særlige udtryk
-
Något knakar i fogarna
Knage i fugerne, nærme sig et sammenbrud, noget er ved at gå op i limningen
-
Syna någon (något) i fogarna
Gå (kigge, se) nogen (noget) efter i sømmene
|
