Kategori: militær m.m.
nedrusta verbum
Infinitiv | nedrusta |
---|
Præsens | nedrustar |
---|
Imperfektum | nedrustade |
---|
Participium | nedrustat/nedrustad |
---|
Udtale | [ned-russta] |
---|
Synonym | avrusta |
---|
Se også | upprusta |
---|
-
nedruste
(militær m.m.)
nedrustning substantiv
Singularis, ubestemt form | nedrustning |
---|
Singularis, bestemt form | nedrustningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [ned-russt-ning] |
---|
-
nedrustning
(militær m.m.)
eksempel
-
når staten giver mindre penge til skoler, sygehuse m.m.
nedrustningsavtal substantiv
Singularis, ubestemt form | nedrustningsavtal |
---|
Singularis, bestemt form | nedrustningsavtalet |
---|
Pluralis, ubestemt form | nedrustningsavtal |
---|
Pluralis, bestemt form | nedrustningsavtalen |
---|
Udtale | [ned-russt-nings-av-tal] |
---|
-
nedrustningsaftale
(militær m.m.)
eksempel
-
Bilaterala nedrustningsavtal är avtal mellan två stater. Ryssland har dragit sig tillbaka från nedrustningsavtalet
Bilaterale nedrustningsaftaler er aftaler mellem to stater. Rusland har trukket sig tilbage fra nedrustningsaftalen
nedrustningsförhandling substantiv
Singularis, ubestemt form | nedrustningsförhandling |
---|
Singularis, bestemt form | nedrustningsförhandlingen |
---|
Pluralis, ubestemt form | nedrustningsförhandlingar |
---|
Pluralis, bestemt form | nedrustningsförhandlingarna |
---|
Udtale | [ned-russt-nings-för-hanndl-ing] |
---|
-
nedrustningsforhandling
(militær m.m.)
neutral adjektiv
Grundform | neutral |
---|
Neutrum | neutralt |
---|
Pluralis | neutrala |
---|
Udtale | [neutr-al] |
---|
Sproglig herkomst | neutralis, afledt af neuter=ingen af to , latin |
---|
-
neutral, upartisk, som er uafhængig, uvildig
(militær m.m.)
eksempel
-
Schweiz har alltid varit ett neutralt land
Se også objektiv, opartisk
S. har altid været et neutralt land
-
diskret (fx om forestillinger, følelser, farve)
-
neutral, forsigtig, hverken positiv eller negativ
-
neutral (om kemiske emner)
(fysik, kemi m.m.)
-
om teknik
-
neutral
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
ockupera verbum
Infinitiv | ockupera |
---|
Præsens | ockuperar |
---|
Imperfektum | ockuperade |
---|
Participium | ockuperat/ockuperad |
---|
Udtale | [ok-kup-era] |
---|
Sproglig herkomst | occupare=besætte, erobre, tage i besiddelse, latin |
---|
-
okkupere, besætte et land/et landområde/lign., besætte med våbenmagt
(militær m.m.)
-
okkupere, besætte fx et hus
eksempel
-
okkupere, brede sig
eksempel
offensiv substantiv
Singularis, ubestemt form | offensiv |
---|
Singularis, bestemt form | offensiven |
---|
Pluralis, ubestemt form | offensiver |
---|
Pluralis, bestemt form | offensiverna |
---|
Udtale | [åf-fens-iv] |
---|
Se også | defensiv |
---|
Sproglig herkomst | offendere=støde imod, latin |
---|
-
offensiv, fjendtligt anfald
(militær m.m.)
eksempel
-
Offensiven påbörjades redan i morse med flygangrepp i hela området
Se også anfall, anlopp
Offensiven blev påbegyndt her til morgen med flyangreb i hele området
-
målrettet og kraftfuld indsats der iværksættes for at opnå noget
officer substantiv
Singularis, ubestemt form | officer |
---|
Singularis, bestemt form | officeren |
---|
Pluralis, ubestemt form | officerare |
---|
Pluralis, bestemt form | officerarna |
---|
Udtale | [åf-fis-er] |
---|
Synonym | officerare |
---|
Sproglig herkomst | officier, fra latin officiarius=tjenestemand, embedsmand (af officium=tjeneste, pligt), fransk |
---|
-
officer, befalingsmand af en grad fra (sekond)løjtnant til og med general/admiral
(militær m.m.)
sammensatte udtryk
-
flygofficer; förbindelseofficer; sjöofficer; reservofficer; yrkesofficer
flyofficer; forbindelsesofficer; søofficer; reserveofficer; professionel officer
-
officersgrad; officerskår; officersmäss
officersgrad; officerskorps; officersmesse
|