|
Sproglig herkomst: græsk
stenos substantiv
| Singularis, ubestemt form | stenos |
|---|
| Singularis, bestemt form | stenosen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stenoser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stenoserna |
|---|
| Udtale | [sten-ås] |
|---|
| Sproglig herkomst | stenosis, græsk |
|---|
-
stenose, forsnævring
(helse, sygdom)
eksempel
-
Stenos är en förträngning av en kanal eller en passage i kroppen, t.ex. i en pulsådra
Stenose er en forsnævring af en kanal eller en passage i kroppen, fx i en pulsåre
stereotyp adjektiv
| Grundform | stereotyp |
|---|
| Neutrum | stereotypt |
|---|
| Pluralis | stereotypa |
|---|
| Udtale | [stereo-typ] |
|---|
| Se også | enahanda, enformig, oföränderlig |
|---|
| Sproglig herkomst | stereos=fast, rumlig og sidste led af græsk typos=præg, form, græsk |
|---|
-
stereotyp, som ved monoton gentagelse indgår i en række ens tilfælde
eksempel
stigma substantiv
| Singularis, ubestemt form | stigma |
|---|
| sing | stigmat |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stigman |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stigmata |
|---|
| Udtale | [stiggma] |
|---|
| Sproglig herkomst | stigma, (pluralis stigmata) mærke efter stik, brændemærke, græsk |
|---|
-
stigma, mærke efter sår som ligner dem Jesus fik ved korsfæstelsen
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
Man tror att stigmata kan ses på särskilt heliga personer som ett tecken från Gud
Man tror, at stigmata kan ses på særlig hellige personer som et tegn fra Gud
-
negativt kendetegn der hæftes på en person som et socialt stempel
eksempel
-
Stigma och stigmatisering er en generell del av vårt sociala liv. Alla både bär och pekar ut stigman i olika sammanhang. På 1800-talet (artonhundra-) var t.ex. skilsmässa ett socialt stigma
Stigma og stigmatisering er en generel del af vores sociale liv. Alle både bærer og udpeger stigmata i forskellige sammenhænge. I 1800-tallet var fx skilsmæsse et socialt stigma
stoicism substantiv
| Singularis, ubestemt form | stoicism |
|---|
| Singularis, bestemt form | stoicismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [sto-is-issm] |
|---|
| Sproglig herkomst | stoa=søjlegang, græsk |
|---|
-
stoicisme, oldgræsk filosofisk retning
(filosofi)
-
ro, selvbeherskelse
stoisk adjektiv
| Grundform | stoisk |
|---|
| Neutrum | stoiskt |
|---|
| Pluralis | stoiska |
|---|
| Udtale | [sto-isk] |
|---|
| Sproglig herkomst | stoa=søjlegang, græsk |
|---|
-
stoisk, rolig, uanfægtet, præget af sindsro/ligevægt (om person, reaktion m.m.)
eksempel
-
som drejer sig om stoicismen
(filosofi)
strateg substantiv
| Singularis, ubestemt form | strateg |
|---|
| Singularis, bestemt form | strategen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | strateger |
|---|
| Pluralis, bestemt form | strategerna |
|---|
| Udtale | [strat-eg] |
|---|
| Se også | taktiker |
|---|
| Sproglig herkomst | strategos=hærfører, af stratos=krig og afledning af agein=føre, græsk |
|---|
-
strateg, person som har ansvaret for at lægge strategi/som er særlig dygtig til at lægge strategi
-
officer som koncentrerer sig om militær strategi
(militær m.m.)
stryknin substantiv
| Singularis, ubestemt form | stryknin |
|---|
| Singularis, bestemt form | strykninet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [strykn-in] |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk strychnine fra græsk strychnos=natskygge (fra frø af træet Strychnos nux-vomica), græsk |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
stryknin, basisk giftstof der udvindes af bræknødder, anvendes bl.a. inden for medicinalindustrien
(fysik, kemi m.m.)
eksempel
sybarit substantiv
| Singularis, ubestemt form | sybarit |
|---|
| Singularis, bestemt form | sybariten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | sybariter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sybariterna |
|---|
| Udtale | [sybar-it] |
|---|
| Se også | njutningsmänniska |
|---|
| Sproglig herkomst | via latin sybarita, fra græsk sybarites, oprindelig=mand fra Sybaris, en gammel græsk koloni i Syditalien som var kendt for indbyggernes vellevned, græsk |
|---|
-
sybarit, livsnyder, epikuræer, person der nyder livet/lever i overdreven luksus
|
