Kategori: jura, lov og ret
preambel substantiv
Singularis, ubestemt form | preambel |
---|
| preambeln |
---|
| preamblar/preambler |
---|
| preamblarna/preamblerna |
---|
Udtale | [pre-ammbel] |
---|
-
præambel, indledning til vigtig lovtekst/traktat/anden retsakt
(jura, lov og ret)
eksempel
-
En preambel är inledningen till en internationell traktat, en EU-förordning, ett EU-direktiv m.m. Preambeln anger bakgrund och ändamål
En præambel er indledningen til en international traktat, en EU-forordning, et EU-direktiv m.m. Præamblen angiver baggrund og formål
prejudicera verbum
Infinitiv | prejudicera |
---|
Præsens | prejudicerar |
---|
Imperfektum | prejudicerade |
---|
Participium | prejudicerat/prejudicerad |
---|
Udtale | [pre-jud-is-era] |
---|
-
præjudicere, udgøre mønster for sagers afgørelse ved at danne præcedens (bl.a. om domme)
(jura, lov og ret)
eksempel
prejudicerande adjektiv
Grundform | prejudicerande |
---|
Neutrum | prejudicerande |
---|
Pluralis | prejudicerande |
---|
Udtale | [pre-jud-is-er-ande] |
---|
-
præjudicerende, som bruges som præcedens (fortilfælde)
(jura, lov og ret)
eksempel
prejudikat substantiv
Singularis, ubestemt form | prejudikat |
---|
Singularis, bestemt form | prejudikatet |
---|
Pluralis, ubestemt form | prejudikat |
---|
Pluralis, bestemt form | prejudikaten |
---|
Udtale | [pre-jud-ik-at] |
---|
Se også | precedensfall, rättsfall |
---|
Sproglig herkomst | fra praejudicare=dømme på forhånd, latin |
---|
-
præjudikat, retsafgørelse brugt som præcedens
(jura, lov og ret)
preskribera verbum
Infinitiv | preskribera |
---|
Præsens | preskribera |
---|
Imperfektum | preskriberdes |
---|
Participium | preskriberts |
---|
Udtale | [pre-skrib-era] |
---|
Sproglig herkomst | præscribere, latin |
---|
-
'præskribere', blive forældet, erklære for ugyldig pga overskridelse
(jura, lov og ret)
eksempel
preskription substantiv
Singularis, ubestemt form | preskription |
---|
Singularis, bestemt form | preskriptionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | preskriptioner |
---|
Pluralis, bestemt form | preskriptionerna |
---|
Udtale | [pre-skripschon] |
---|
-
det at noget efterhånden bliver for gammelt/derfor ubrugeligt/utidssvarende
-
forældelse,det at et krav/sagsanlæg ikke fremsættes i rette tid til at være retsgyldigt
(jura, lov og ret)
preskriptionstid substantiv
Singularis, ubestemt form | preskriptionstid |
---|
Singularis, bestemt form | preskriptionstiden |
---|
Pluralis, ubestemt form | preskriptionstider |
---|
Pluralis, bestemt form | preskriptionstiderna |
---|
Udtale | [pre-skrip-schons-tid] |
---|
-
tidsperiode som skal forløbe før man kan henlægge en forbrydelse
(jura, lov og ret)
|