Kategori: svensk historia
Teaterkriget egennavn
-
Tyttebærkrigen, kort krig mellem Sverige og Danmark-Norge 1788-89
(svensk historia)
eksempel
-
Teaterkriget utspelades till största delen i Jämtland och Bohuslän med Göteborg som mål. Kriget inleddes av Danmark, som en motåtgärd mot Gustav III:s ryska krig. Kriget som var mest ett skådespel - därav namnet - kallades på danska och norska för Lingonkriget, vilket anses bero på att det norska trupperna inte ville plundra svenska gårdar utan klarade sig med att plocka bär och annat som dom hittade. Kriget slutade med en taktisk seger till Sverige
Teaterkrigen udspillede sig til store dele i J. og B. med G. som mål. Krigen blev indledt af D. som en modforanstaltning mod G. III:s russiske krig. Krigen, som mest af alt var et skuespil - deraf navnet - kaldtes på dansk og norsk for Tyttebærkrigen, hvilket antagelig skyldtes at de norske tropper ikke ville plyndre svenske gårde, men klarede sig med at plukke bær og andet som de kunne finde. Krigen sluttede med en taktisk sejr til S.
tiger substantiv
Singularis, ubestemt form | tiger |
---|
Singularis, bestemt form | tigern |
---|
Pluralis, ubestemt form | tigrar |
---|
Pluralis, bestemt form | tigrarna |
---|
Udtale | [tiger] |
---|
Se også | tiga |
---|
Sproglig herkomst | Tiger; tigris (latin), tigri (oldpersisk), tigris (græsk?) = stribet, tysk |
---|
-
tiger
(zoologi)
eksempel
-
i overført betydning udtryk for styrke, spændstighed og lign.
eksempel
-
om tidligere fattigt land med hurtigt voksende økonomi
-
symbolsk slogan/billede/klistermærke af tiger, brugt i Sverige under 2. verdenskrig
(svensk historia)
eksempel
-
'En svensk tiger' var det budskap som symboliserade Sveriges vaksamhetskampanj under andra världskriget. Syftet med en bild av en tiger tillsammans med texten 'En svensk tiger' var dubbelt. För det första uppmanades befolkningen att tiga om svenska angelägenheter för att inte skada Sverige. För det andra skulle en vanlig svensk uppfattas som stark, smidig och lite farlig, precis som tigern. Bilden spreds i tusentals exemplar och man såg den på resväskor, brevpapper m.m. Den fanns även som nålmärke
'En svensk tiger' var det budskab som symboliserede S's 'årvågenhedskampagne' under 2. verdenskrig. Formålet med et billede af en tiger sammen med teksten 'En svensk tiger' var dobbelt. For det første opfordrede man befolkningen til tavshed mhp svenske forhold for ikke at skade S. For det andet skulle en almindelig svensker ses som stærk, smidig og lidt farlig, ligesom tigeren. Billedet blev spredt i tusindvis af eksemplarer, og man så det på kufferter, brevpapir m.m. Det fandtes som nål til knaphullet ('Årvågenhedskampagnen' fra 1941 blev anset for yderst vigtig, selv om der var svenskere, bl.a. politologen Herbert Tingsten, som kaldte den for 'neutralitetsidioti')
Trettioåriga kriget egennavn
Udtale | [tret-tio-år-iga krig-et] |
---|
-
Trediveårskrigen (1618-48, europæisk krig, protestanter mod katolikker)
(svensk historia)
eksempel
-
Den svenske konge Gustav Adolf involverade sig i kriget, men dog på slagfältet. Dödsdagen firas fortfarande och på själva dagen säljer många konditorier en slags kaka med en Gustav Adolf-medaljong
Den svenske konge G.A. blandede sig i krigen, men døde på slagmarken. Dødsdagen højtideligholdes stadigvæk, og den dag sælger mange bagere en slags kage med en G.A.-medaljon (Gustav II Adolf f. 1594, død 6. november 1632)
-
Karl X Gustaf, han som tågade över tillfrusna Lilla och Stora Bält i syfte att hota Köpenhamn, avlöste Carl Gustaf Wrangel som fältmarskalk i Trettioåriga kriget
K. X G., ham der marcherede over de tilfrosne Bælter med det formål at true København, afløste C. G. W. som feltmarskal i Trediveårskrigen (K. X G. 1622-60; marchen over Lillebælt og Storebælt i 1658)
union substantiv
Singularis, ubestemt form | union |
---|
Singularis, bestemt form | unionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | unioner |
---|
Pluralis, bestemt form | unionerna |
---|
Udtale | [unn-ion] |
---|
Sproglig herkomst | fra middelalderlatin unio, til latin unus=en, latin |
---|
-
union, sammenslutning af forskellige/som regel selvstændige parter med fælles interesser, forbund
(svensk historia)
eksempel
-
Kalmarunionen var en personalunion mellan kungarikena Danmark, Norge och Sverige. Unionen omfattade Finland, Island, Grönland, Färöarna, Orkneyöarna och Shetlandsöarna. Efter att Sverige lämnade unionen, blev Danmark och Norge kvar i personalunionen fram till 1814 (artonhundrafjorton)
Kalmarunionen var en personalunion mellem kongerigerne D., N. og S. Unionen indbefattede F., I., Grønland, Færøerne, Orkneyøerne og Shetlandsøerne. Efter at S. forlod unionen, forblev D. og N. i personalunionen frem til 1814
-
Den svensk-norska unionen 1814-1905 (artonhundrafjorton-nittonhundrafem) var en politisk union; Unionsupplösning 1905
Den svensk-norske union 1814-1905 var en politisk union. Unionsopløsning 1905
-
union, fællesmængde/foreningsmængde
(matematik, geometri, algebra m.m.)
unionsupplösning substantiv
Singularis, ubestemt form | unionsupplösning |
---|
Singularis, bestemt form | unionsupplösningn |
---|
Pluralis, ubestemt form | unionsupplösningr |
---|
Pluralis, bestemt form | unionsupplösningrna |
---|
Udtale | [unn-ions-upp-lös-ning] |
---|
-
opløsning af en union
(svensk historia)
eksempel
utrikesminister substantiv
Singularis, ubestemt form | utrikesminister |
---|
Singularis, bestemt form | utrikesministern |
---|
Pluralis, ubestemt form | utrikesministrar |
---|
Pluralis, bestemt form | utrikesministrarna |
---|
Udtale | [ut-rik-es-min-isster] |
---|
-
udenrigsminister
(svensk historia)
eksempel
-
Anna Lindh var jurist och utrikesminister. Hon knivhöggs av Mijailo Mijailović på NK i centrala Stockholm och avled morgonen därpå på Karolinska sjukhuset. Anna Lindh sågs som en av Göran Perssons främsta efterträdare som partiledare för socialdemokraterna. Hennes största engagemang gällde internationella samarbets- och solidaritetsfrågor samt miljöfrågor
A. L. var jurist og udenrigsminister. Hun blev knivmyrdet af M. M. på NK i det centrale S. og døde næste morgen på K. sygehuset. A. L. blev betragtet som en af G. P's fremmeste efterfølgere som partileder for socialdemokraterne. Hendes største engagement gjaldt internationale samarbejds- og solidaritetsspørgsmål samt miljøspørgsmål
(A. L. 1957-2003, jurist, miljöminister, urikesminister 1998-2003, myrdet 10. september 2003 på NK, Nordiska Kompaniet, kendt varehus)
uttåg substantiv
Singularis, ubestemt form | uttåg |
---|
Singularis, bestemt form | uttåget |
---|
Pluralis, ubestemt form | uttåg |
---|
Pluralis, bestemt form | uttågen |
---|
Udtale | [ut-tåg] |
---|
-
udtog, udmarch
(svensk historia)
eksempel
-
"Musikanternas uttåg" är en rolig, men grym verklighetssaga om arbetarrörelsens mödosamma framväxt bland sågverken längs norrlandskusten i en bygd där religionen av tradition genomsyrar människornas vardag. Den utspelas under seklets första decennium
"Musikanternes Udtog" er en sjov, men grusom virkelighedsskildring om arbejdervevægelsens møjsommelige fremvækst blandt savværkerne langs den norrlandske kyst i en bygd, hvor religionen traditionelt gennemsyrer menneskenes hverdag (Af P.O.Enquist 1934-2020, mangfoldig pristager, internationalt kendt forfatter)
utvandrare substantiv
Singularis, ubestemt form | utvandrare |
---|
| utvandraren/utvandrarn |
---|
| utvandrare |
---|
| utvandrarna |
---|
Udtale | [ut-vanndr-are] |
---|
Synonym | emigrant |
---|
-
udvandrer, emigrant
(svensk historia)
eksempel
-
Omkring en miljon svenskar utvandrade till USA i slutet på 1800-talet (artonhundra-). Orsakerna till emigrationen var framför allt bristen på odlingsbar jord, arbetslöshet, religiös förföljelse och flykt undan värnplikt. Läs Vilhelm Mobergs utvandrarserie!
Cirka en million svenskere udvandrede til USA i slutningen af 1800-tallet. Grunden til emigrationen skyldtes fremmest manglen på dyrkbar jord, arbejdsløshed, religiøs forfølgelse og flugt fra værnepligten. Læs V. M's bøger om udvandrerne (til USA) (V.M. 1898-1973)
-
Hur ska man få folket att stanna i det egna landet, att inte bli utvandrare? I dag beräknas nästan lika många amerikaner vara av svenskt påbrå som det bor folk i Sverige
Hvordan skal man få folket til at blive i deres eget land, at ikke blive udvandrere? I dag regner man med, at næsten lige så mange amerikanere er af svensk afstamning, som der bor mennesker i S.
|