Kategori: grammatik, ordbøger, sprogvidenskab
imperativ substantiv
Singularis, ubestemt form | imperativ |
---|
Singularis, bestemt form | imperativet |
---|
Pluralis, ubestemt form | imperativ |
---|
Pluralis, bestemt form | imperativen |
---|
Udtale | [imm-per-at-iv] |
---|
Sproglig herkomst | fra lat. imperare=befale, herske, latin |
---|
-
imperativ, norm for handlemåde
(filosofi)
eksempel
-
Den tyske filosofen Immanuel Kant är berömd för sitt kategoriska imperativ samt för den absoluta frånvaron av dramatiska eller spektakulära händelser i sitt liv. Han var en arbetshäst och sjukligt precis. Han förde ett ovanligt regelbundet liv och uppehöll sig hela sitt liv i Königsberg
Den tyske filosof I. K. er berømt for sit kategoriske imperativ samt for det absolutte fravær af dramatiske eller spektakulære begivenheder i sit liv. Han var en arbejdshest og sygeligt præcis. Han førte et ualmindeligt regelbundet liv og opholdt sig hele sit liv i K. (I.K. 1724-1804; Königsberg=nuværende Kaliningrad)
-
imperativ, bydeform
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Vi omger oss med imperativer: Akta er (dig)!, Böj dig ner!, Kom hit!, Svälj!, Stick!, Ät upp! osv.
Se også uppmaningsform
Vi omgiver os med bydeformer: Pas på!, Bøj dig ned!, Kom her! Synk!, Forsvind!, Spis op! osv.
importord substantiv
Singularis, ubestemt form | importord |
---|
Singularis, bestemt form | importordet |
---|
Pluralis, ubestemt form | importord |
---|
Pluralis, bestemt form | importorden |
---|
Udtale | [imm-pårrt-ourd] |
---|
-
importerede ord, fremmedord (især fra engelsk, anglicismer)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Språkforskningen i dag talar om importord som en paraplyterm för alla sorters lån från lånord, till grammatiska lån och översättningslån
Dagens sprogforskning taler om importord som et paraplybegreb for alle slags lån fra låneord til grammatiske lån og oversættelseslån
indikativ substantiv
Singularis, ubestemt form | indikativ |
---|
Singularis, bestemt form | indikativen |
---|
Pluralis, ubestemt form | indikativer |
---|
Pluralis, bestemt form | indikativerna |
---|
Udtale | [inn-dik-at-iv] |
---|
Se også | konjunktiv, modus, optativ |
---|
Sproglig herkomst | (modus) indicativus, af indicare=angive, bekendtgøre, latin |
---|
-
indikativ. bøjningskategori (modus) af et verbum der bruges i almindelige sætninger/spørgsmål, verbets måde at udtrykke noget virkeligt (modsat konjunktiv)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
infinitiv substantiv
Singularis, ubestemt form | infinitiv |
---|
Singularis, bestemt form | infinitiven |
---|
Pluralis, ubestemt form | infinitiver |
---|
Pluralis, bestemt form | infinitiverna |
---|
Udtale | [inn-fin-it-iv] |
---|
Sproglig herkomst | (modus) infinitivus=ubestemt måde, afledt af infinitus, af in- og perf. part. af finire=ende, slutte, latin |
---|
-
infinitiv, grundlæggende form af et verbum som man på dansk kan sætte at foran
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Infinitiver är t.ex. (att) gråta, (att) springa, (att) roa sig
Infinitiver er fx (at) græde, (at) løbe, (at) more sig
infinitivmärke substantiv
Singularis, ubestemt form | infinitivmärke |
---|
Singularis, bestemt form | infinitivmärket |
---|
Pluralis, ubestemt form | infinitivmärken |
---|
Pluralis, bestemt form | infinitivmärkena |
---|
Udtale | [inn-fin-it-iv-märrke] |
---|
-
infinitiv(s)mærke, partikel brugt foran en infinitiv
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Svenskans infinitivmärke är 'att', danskans är 'at'
Det svenske infinitivmærke är 'att', det danske 'at'
|