|
Sproglig herkomst: fransk
amiral substantiv
| Singularis, ubestemt form | amiral |
|---|
| Singularis, bestemt form | amiralen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | amiraler |
|---|
| Pluralis, bestemt form | amiralerna |
|---|
| Udtale | [ammir-al] |
|---|
| Sproglig herkomst | amiral, vist fra arabisk amir=øverstbefalende og al-rahl=transport, fransk |
|---|
-
admiral, person med højeste officersgrad i en krigsflåde
(fag, profession og lign.)
eksempel
-
Amiral är ett av många arabiska lånord som kommit till oss genom förmedling av annat språk. Ursprungligen betydde det fyrste och befälhavare (arab. amara=befalla)
Se også general
Admiral er et af mange arabiske låneord som er blevet formidlet til det svenske sprog via et andet sprog. Oprindeligt betød det fyrste og befalingshavende
-
(almindelig) admiral, dagsommerfugl
(zoologi)
eksempel
-
Amiralen kan man se i trädgårdar, parker, skogar och på andre ställen där det växer brännässlor. Amiralen blir allt mera vanlig i Skandinavien, även om det har blivit svårt för den att övervintra
Se også tryfjäril
Admiralen kan ses i haver, parker, skove og andre steder, hvor der vokser brændenælder. Admiralen bliver mere og mere almindelig i S., selv om det er blevet svært for den at overvintre
amortera verbum
| Infinitiv | amortera |
|---|
| Præsens | amorterar |
|---|
| Imperfektum | amorterade |
|---|
| Participium | amorterat/amorterad |
|---|
| Udtale | [a-mort-era] |
|---|
| Se også | avbetala, återbetala |
|---|
| Sproglig herkomst | amortiser, af latin ad- og afledning af mors=død, fransk |
|---|
-
amortisere, betale tilbage i regelmæssige rater (om fx lån)
ampere substantiv
| Singularis, ubestemt form | ampere |
|---|
| Singularis, bestemt form | amperen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ampere |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [ammpär] |
|---|
| Sproglig herkomst | efter den franske fysiker A. M. Ampère 1775-1836, fransk |
|---|
-
ampere, måleenhed for elektrisk strømstyrke
annons substantiv
| Singularis, ubestemt form | annons |
|---|
| Singularis, bestemt form | annonsen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | annonser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | annonserna |
|---|
| Udtale | [an-nånns, an-nångs] |
|---|
| Sproglig herkomst | annonce, af latin annuntiare=tilkendegive, af ad=til og nuntius=budskab, fransk |
|---|
-
annonce, meddelelse/reklame der mod betaling er offentliggjort i avis/blad/på hjemmeside m.m.
særlige udtryk
-
Sätta in en annons
Indrykke en annonce
-
Sätta in annonsen
Dø
annonsera verbum
| Infinitiv | annonsera |
|---|
| Præsens | annonserar |
|---|
| Imperfektum | annonserade |
|---|
| Participium | annonserat/annonserad |
|---|
| Udtale | [an-nånns-era, an-nångs-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | annoncer, fra latin annuntiare=forkynde, fransk |
|---|
-
annoncere, meddele noget i forvejen
eksempel
-
oplyse/åbent fortælle om noget
-
tilbyde gennem annonce
eksempel
apanage substantiv
| Singularis, ubestemt form | apanage |
|---|
| Singularis, bestemt form | apanaget |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | apanage |
|---|
| Pluralis, bestemt form | apanagen |
|---|
| Udtale | [appan-asj] |
|---|
| Se også | underhållsanslag |
|---|
| Sproglig herkomst | apanage, af oldfransk apaner=give brød til (af pain=brød), fransk |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
apanage, årlig økonomisk ydelse som en stat giver til kongelige/fyrstelige personer
eksempel
-
Apanage är de medel som betalas ut till furstliga personer. Apanage är ett vulgärlatinskt ord 'apanare' som betyder att ge bröd
Apanage er de midler, der udbetales til fyrstelige personer. Apanage er et vulgærlatinsk ord 'apanare', der betyder at give brød
apart adjektiv
-
aparte, særpræget, særegen, speciel, afvigende på en påfaldende/forunderlig måde, mærkelig
appell substantiv
| Singularis, ubestemt form | appell |
|---|
| Singularis, bestemt form | appellen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | appeller |
|---|
| Pluralis, bestemt form | appellerna |
|---|
| Udtale | [ap-pell] |
|---|
| Sproglig herkomst | appel=tilkaldelse, af appeler=kalde, af latin appellare , fransk |
|---|
-
appel, opfordring, bøn/kraftig anmodning til nogen om at handle på en bestemt måde, fx at yde støtte i en sag
-
appel, anke
(jura, lov og ret)
-
kald, opkald, signal (fx til hund)
|
