|
Sproglig herkomst: latin
artefakt substantiv
| Singularis, ubestemt form | artefakt |
|---|
| Singularis, bestemt form | artefakten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | artefakter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | artefakterna |
|---|
| Udtale | [arte-fakkt] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin arte factum=frembragt ved kunst, latin |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
artefakt, genstand/fænomen, ofte af arkæologisk/historisk/kulturel interesse, frembragt af mennesker
artificiell adjektiv
| Grundform | artificiell |
|---|
| Neutrum | artificiellt |
|---|
| Pluralis | artificiella |
|---|
| Udtale | [arrti-fissi-ell] |
|---|
| Se også | konstgjord, syntetisk |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk artificiel fra latin artificialis, af ars=kunst og facere=gøre, lave, latin |
|---|
-
artificiel, kunstig, frembragt/arrangeret af mennesker som en efterligning af noget der ellers forekommer i naturen/sker naturligt
eksempel
-
I Max Tegmarks angelägna bok "Being Human in the Age of Artificial Intelligence" undersöker han de existentiella problematikerna och riskerna som förknippas med att införa artificiell intelligens i framtiden
I M. T's presserende bog "Being Human in the Age of Artificial Intelligence" undersøger han de eksistentiellle problematikker og risici som er forbundet med at indføre kunstig intelligens i fremtiden (M.T. 1967-, svensk-amerikaner, fysiker, kosmolog, professor ved MIT, medstifter af Future of Life Instituttet. "Being Human in the Age of Artificial Intelligence", 1. udg. 2017)
artikel substantiv
| Singularis, ubestemt form | artikel |
|---|
| Singularis, bestemt form | artikeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | artiklar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | artiklarna |
|---|
| Udtale | [art-ikkel] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin articulus=lille del, led, diminutiv af artus=led, latin |
|---|
-
artikel, skreven tekst om et aktuelt/fagligt emne i avis/blad/tidsskrift
eksempel
-
artikel (i deklaration, traktat og lign.), del af paragraf
eksempel
-
brugsgenstand
eksempel
-
artikel
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Bestämd artikel, obestämd artikel
Bestemt artikel, ubestemt artikel
artikulera verbum
| Infinitiv | artikulera |
|---|
| Præsens | artikulerar |
|---|
| Imperfektum | artikulerade |
|---|
| Participium | artikulerat/artikulerad |
|---|
| Udtale | [art-ikul-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | articulare=dele op i led, latin |
|---|
-
artikulere, forme lyde, tale tydeligt
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
-
udtale, udtrykke noget klart og tydeligt
eksempel
-
Koranbränningarna uttrycker inte någon artikulerad kritik av Koranen, tvärtom är den pinsamt oartikulerad
Koranafbrændingerne udtrykker ikke nogen artikuleret kritik af K., tværtimod er den pinligt uartikuleret
aspekt substantiv
| Singularis, ubestemt form | aspekt |
|---|
| Singularis, bestemt form | aspekten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | aspekter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | aspekterna |
|---|
| Udtale | [a-spekkt] |
|---|
| Sproglig herkomst | aspectus=syn, udseende, afledt af aspicere=skue, se på, latin |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
aspekt, synsvinkel, perspektiv
eksempel
-
Glöm inte att den här saken också har ekonomiska aspekter!
Se også infallsvinkel, perspektiv, synvinkel
Glem ikke (husk), at denne her sag også har økonomiske aspekter!
-
fokusering på delproblemer, bestemt side/træk ved et emne/en sag
-
afsluttende, igangværende eller regelmæssigt tilbagevendende verbformer
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Aspekt anger typiskt sådant som vanemässighet, upprepning, början och slut
Se også modus, tempus
Aspekt angiver typisk det der indebærer noget vanemæssigt, gentagelse, begyndelse og afslutning
-
vinkelafstanden mellem to planeter, deres indbyrdes positioner
(astrologi, astronomi, kosmologi)
aspirant substantiv
| Singularis, ubestemt form | aspirant |
|---|
| Singularis, bestemt form | aspiranten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | aspiranter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | aspiranterna |
|---|
| Udtale | [a-spir-annt] |
|---|
| Sproglig herkomst | aspirare=ånde, stræbe efter, søge at opnå, latin |
|---|
-
aspirant, person der ønsker at opnå noget, fx optagelse på et hold/i en gruppe/en fordelagtig stilling m.m.
-
person der i en lære- eller prøvetid er under uddannelse
eksempel
-
Vad innebär det att ha blivit antagen till officersaspirant?
Se også lärling, praktikant, trainee
Hvad indebærer det at være blevet optaget som officersaspirant (kadet)?
aspirera (på) verbum
| Infinitiv | aspirera (på) |
|---|
| Præsens | aspirerar (på) |
|---|
| Imperfektum | aspirerade (på) |
|---|
| Participium | aspirerat (på) |
|---|
| Udtale | [a-spir-era] |
|---|
| Se også | eftersträva, eftertrakta, kandidera |
|---|
| Sproglig herkomst | aspirare=ånde; stræbe efter, søge at opnå, latin |
|---|
-
aspirere til noget, ønske/stræbe efter at opnå noget
eksempel
-
Hon är visst den första kvinnan som aspirerar på posten som chef för Världsbanken
Hun er vist nok den første kvinde, der aspirerer til posten som chef for Verdensbanken
-
udtale med aspiration
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
assessor substantiv
| Singularis, ubestemt form | assessor |
|---|
| Singularis, bestemt form | assessorn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | assessorer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | assessorerna |
|---|
| Udtale | [as-sess-or] |
|---|
| Sproglig herkomst | assessor, af ad- og afledning af sedere=sidde, latin |
|---|
-
retsassessor, juridisk uddannet embedsmandjurist som er ansat ved domstolene (især mhp tinglysnings-, skifterets- og fogedsager)
(jura, lov og ret)
eksempel
-
En svensk assessor jobbar vid allmänna domstolar, förvaltningsdomstolar eller specialdomstolar
En svensk assessor arbejder ved almindelige domstole, forvaltningsdomstole eller specialdomstole
|
