|
Sproglig herkomst: latin
arkitekt substantiv
| Singularis, ubestemt form | arkitekt |
|---|
| Singularis, bestemt form | arkitekten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | arkitekter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | arkitekterna |
|---|
| Udtale | [arki-tekkt, architekkt] |
|---|
| Sproglig herkomst | architectus, af græsk archi=den ledende og tekton=bygmester, latin |
|---|
-
arkitekt (også i overført betydning)
(fag, profession og lign.)
eksempel
-
Ragnar Östberg är en av det tidiga 1900-talets (nittonhundra-) främsta svenska arkitekter och den ledande kreatören bakom Stockholms stadshus
R. Ö. er en af det tidlige 1900-tals fornemste svenske arkitekter og den førende kreatør bag S's Stadshus (R.Ö. 1866-1945, kunstner, møbeldesigner, prof. på Konsthögskolan)
-
E.Å. var arkitekten bakom århundradets skattereform
E.Å. var arkitekten bag århundredets skattereform
sammensatte udtryk
-
heminredningsarkitekt; jugendarkitekt; landskapsarkitekt; trädgårdsarkitekt; stadsarkitekt; utställningsarkitekt
indretningsarkitekt (boligarkitekt); jugendarkitekt; landskabsarkitekt; havearkitekt; stadsarkitekt; udstillingsarkitekt
arkiv substantiv
| Singularis, ubestemt form | arkiv |
|---|
| Singularis, bestemt form | arkivet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | arkiv |
|---|
| Pluralis, bestemt form | arkiven |
|---|
| Udtale | [arrk-iv] |
|---|
| Sproglig herkomst | archivum=opbevaringssted for officielle dokumenter, af græsk archeion=regeringsbygning, afledt af arche=regering, latin |
|---|
-
arkiv, dokumentsamling, aktstykker m.m., systematisk opbevaring
-
arkiv (lokale)
arkivalier substantiv pluralis
| Pluralis, ubestemt form | arkivalier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | arkivalierna |
|---|
| Udtale | [arrk-iv-ali-er] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra nylatin archivalia, afledt af archivum=opbevaringssted for officielle dokumenter, latin |
|---|
-
arkivalier, dokumenter/optagelser som formidler information om fx sted/mennesker/historiske perioder/som opbevares i et arkiv
arkivarie substantiv
| Singularis, ubestemt form | arkivarie |
|---|
| Singularis, bestemt form | arkivarien |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | arkivarier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | arkivarierna |
|---|
| Udtale | [arrk-iv-ari-e] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra nylatin archivarius, afledt af archivum=opbevaringssted for officielle dokumenter, jf. arkiv!, latin |
|---|
-
arkivar, person som er ansat ved et (offentligt) arkiv
(fag, profession og lign.)
armatur substantiv
| Singularis, ubestemt form | armatur |
|---|
| Singularis, bestemt form | armaturn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | armaturr |
|---|
| Pluralis, bestemt form | armaturrna |
|---|
| Udtale | [arrm-at-ur] |
|---|
| Sproglig herkomst | armatura, af armare=bevæbne, udstyre, latin |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
armatur, udstyr i et teknisk anlæg (vvs-udstyr m.m., især udstyr til belysning)
eksempel
armera verbum
| Infinitiv | armera |
|---|
| Præsens | armerar |
|---|
| Imperfektum | armerade |
|---|
| Participium | armerat/armerad |
|---|
| Udtale | [arrm-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | armare=bevæbne, udruste af arma=våben, latin |
|---|
-
armere, forstærke et materiale med stænger, net m.m.
eksempel
-
Armerad plast
Armeret plastic
-
bevæbne, udstyre/forsyne med våben
(militær m.m.)
-
gøre en mine klar til sprængning
(våben, sprængstof m.m.)
arrendera verbum
| Infinitiv | arrendera |
|---|
| Præsens | arrenderar |
|---|
| Imperfektum | arrenderade |
|---|
| Participium | arrenderat/arrenderad |
|---|
| Udtale | [ar-rend-era] |
|---|
| Synonym | |
|---|
| Sproglig herkomst | arrendare, fra middelalerlatin, latin |
|---|
-
forpagte, leje
artificiell adjektiv
| Grundform | artificiell |
|---|
| Neutrum | artificiellt |
|---|
| Pluralis | artificiella |
|---|
| Udtale | [arrti-fissi-ell] |
|---|
| Se også | konstgjord, syntetisk |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk artificiel fra latin artificialis, af ars=kunst og facere=gøre, lave, latin |
|---|
-
artificiel, kunstig, frembragt/arrangeret af mennesker som en efterligning af noget der ellers forekommer i naturen/sker naturligt
eksempel
-
I Max Tegmarks angelägna bok "Being Human in the Age of Artificial Intelligence" undersöker han de existentiella problematikerna och riskerna som förknippas med att införa artificiell intelligens i framtiden
I M. T's presserende bog "Being Human in the Age of Artificial Intelligence" undersøger han de eksistentiellle problematikker og risici som er forbundet med at indføre kunstig intelligens i fremtiden (M.T. 1967-, svensk-amerikaner, fysiker, kosmolog, professor ved MIT, medstifter af Future of Life Instituttet. "Being Human in the Age of Artificial Intelligence", 1. udg. 2017)
|
