|
Sproglig herkomst: latin
nullitet substantiv
| Singularis, ubestemt form | nullitet |
|---|
| Singularis, bestemt form | nulliteten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | nulliteter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | nulliteterna |
|---|
| Udtale | [nulli-tet] |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk nullité fra nylatin nullitas (genitiv -atis), afledt af latin nullus=ingen, latin |
|---|
-
nullitet, ubetydelighed, ubetydelig person/genstand
-
nul (om person)
-
ugyldig retshandling
(jura, lov og ret)
numerisk adjektiv
| Grundform | numerisk |
|---|
| Neutrum | numeriskt |
|---|
| Pluralis | numeriska |
|---|
| Udtale | [numer-isk] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra tysk numerisch, afledt af latin numerus=tal, antal, latin |
|---|
-
numerisk, som drejer sig om tal/antal, talmæssig, tal-
numismatik substantiv
| Singularis, ubestemt form | numismatik |
|---|
| Singularis, bestemt form | numismatiken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [num-ism-at-ik] |
|---|
| Sproglig herkomst | numisma=mønt af græsk nomisma af nomos=lov, egtl. tilladt efter loven og græsk -ikos, -ike (suffiks), latin |
|---|
-
numismatik, videnskab om mønter/medaljer
eksempel
-
Ordet numismatik
betyder läran om mynt. Numismatiken uppstod på grund av den tidiga renässansens intresse för antiken, bl.a. mynten
Ordet numismatik betyder læren om mønter. Numismatikken opstod pga af den tidlige renæssances interesse for antikken, bl.a. mønterne
numrera verbum
| Infinitiv | numrera |
|---|
| Præsens | numrerar |
|---|
| Imperfektum | numrerade |
|---|
| Participium | numrerat/numrerad |
|---|
| Udtale | [mummr-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | numerus=tal, antal, latin |
|---|
-
nummerere, forsyne med nummer, give et betemt nummer
eksempel
nutrition substantiv
| Singularis, ubestemt form | nutrition |
|---|
| Singularis, bestemt form | nutritionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [nutr-ischon] |
|---|
| Synonym | näringstillförsel |
|---|
| Sproglig herkomst | nutrire=forsyne med mad og drikke, latin |
|---|
-
nutrition, (er)næring
eksempel
obducera verbum
| Infinitiv | obducera |
|---|
| Præsens | obducerar |
|---|
| Imperfektum | obducerade |
|---|
| Participium | obducerat/obducerad |
|---|
| Udtale | [åbb-dus-era] |
|---|
| Se også | dissekera |
|---|
| Sproglig herkomst | obducere=lukke til, måske om tillukning af lig efter obduktion, latin |
|---|
-
obducere, foretage obduktion af fx afdød person
(lægevidenskab, instrumenter, medicin m.m.)
objekt substantiv
| Singularis, ubestemt form | objekt |
|---|
| Singularis, bestemt form | objektet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | objekt |
|---|
| Pluralis, bestemt form | objekten |
|---|
| Udtale | [ob-jekkt] |
|---|
| Sproglig herkomst | objectus=fremlagt, beliggende foran; perf. part. af objicere=kaste frem, lægge frem, latin |
|---|
-
fysisk ting, genstand
-
genstands- eller hensynsled (grammatisk term)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
-
pige, dreng, kæreste
(hverdagssprog/slang)
eksempel
|
