Kategori: højtider, traditioner, symboler
riksäpple substantiv
Singularis, ubestemt form | riksäpple |
---|
Singularis, bestemt form | riksäpplet |
---|
Pluralis, ubestemt form | riksäpplen |
---|
Pluralis, bestemt form | riksäpplena |
---|
Udtale | [rikks-äpple] |
---|
Sproglig herkomst | orbis terrarum, globus imperialis=rigsæble (symbol), latin |
---|
-
rigsæble
(højtider, traditioner, symboler)
eksempel
-
Riksäpplet är ett guldklot med ett kors överst som kungen, eller drottningen bär vid sin kröning - riksäpplet i vänsterhanden och spiran i högerhanden
Se også regalier
Rigsæblet er en guldkugle med et kors øverst som kongen, eller dronningen, bærer ved sin kroning - rigsæblet i venstre hånd og sceptret i den højre
-
Riksäpplet har använts av härskare sedan tidig medeltid som symbol för kunglig makt och herravälde. Kristna härskare anammade seden med klot och kors och prydde klotet med band som delade äpplet i tre delar (Europa, Asien och Afrika). Korset symboliserade Guds makt och äpplet symboliserade jorden eller kungariket (världsherraväldet)
Rigsæblet er blevet brugt af herskere siden tidlig middelealder som symbol for kongelig magt og herrevælde. Kristne herskere antog skikken med kugle og kors og smykkede guldkuglen med bånd som delte æblet i tre dele. Korset symboliserede Guds magt, æblet symboliserede jorden eller kongeømmmet (verdensherrevældet)
('Rigsæbleskikken' stammer fra de østromerske kejsere som i 400-talet e.Kr. lod sig afbilde, bl.a. på mønter med en kugle i den venstre hånd som tegn på deres verdensherredømme)
-
"Rigsæblet", kaldet "Æblet", linjeskib i den svenske kgl. marine
(maritim, søfartsudtryk m.m.)
eksempel
-
Riksäpplet var ett regalskepp, dvs. ett av örlogsflottans största skepp under stormaktstiden. I Skånska krigets inledningsskede deltog "Riksäpplet" i det för svenskarna katastrofala sjöslaget mot en dansk-nederländsk flotta vid Ölands södra udde. Efter slaget ankrade "Riksäpplet" i örlogshamnen i Dalarö. På natten blåste en hård storm upp. "Riksäpplet" slet sig från sina förtöjningar, fick kraftig slagsida och sjönk strax söder om Aspön
Se også stormaktstiden
"Rigsæblet" var et regalskib, dvs. et af flådens største skibe under stormagtstiden. I begyndelsen af Den Skånske Krig deltog "Rigsæblet" i det for svenskerne katastrofale søslag mod en dansk-nederlandsk flåde ved Ølands sydlige odde. Efter slaget ankrede "Rigsæblet" i ørlogshavnen i D. Om natten blæste der en hård storm op. "Rigsæblet" rev sig løs fra sine fortøjninger, fik slagside og sank straks syd for Aspøen (Den Skånske Krig 1675-79)
ritual substantiv
Singularis, ubestemt form | ritual |
---|
Singularis, bestemt form | ritualen/ritualet |
---|
Pluralis, ubestemt form | ritualer/ritual |
---|
Pluralis, bestemt form | ritualerna/ritualen |
---|
Udtale | [ritu-al] |
---|
Se også | ceremoni, kult, rit |
---|
Sproglig herkomst | ritus=hellig brug, latin |
---|
-
ritual (højtideligt, socialt, eller religiøst)
(højtider, traditioner, symboler)
eksempel
skärtorsdag substantiv
Singularis, ubestemt form | skärtorsdag |
---|
Singularis, bestemt form | skärtorsdagen |
---|
Pluralis, ubestemt form | skärtorsdagar |
---|
Pluralis, bestemt form | skärtorsdagarna |
---|
Udtale | [schär-tours-dag] |
---|
-
skærtorsdag, kristen højtidsdag, torsdagen før påske, ikke hellidag i Sverige
(højtider, traditioner, symboler)
eksempel
-
I katolska kyrkan är skärtorsdagen en reningsdag. Det var också den dag då Jesus åt den sista måltiden med sina tolv lärjungar
I den katolske kirke er Skærtorsdag en renselsesdag. Det var også den dag hvor Jesus spiste det sidste måltid med sine tolv disciple
-
Skärtorsdagen är inte en helgdag och inte en röd dag. Men vissa arbetsplatser stänger tidigare ändå
Skærtorsdag i Sverige er ikke en helligdag og ikke en rød dag. Men nogle arbejdspladser lukker alligevel tidligere
tjugondag Knut egennavn
-
den 20. dag efter jul, den 13. januar
(højtider, traditioner, symboler)
eksempel
-
Tjugondag Knut är den tjugonde dagen efter jul och julens sista dag i Sverige
'Tjugondag Knut' er den 20. dag efter jul og er julens sidste dag i S. (dagen hedder Knud)
-
Tjugondag Knut dansas julen ut
På Sankt Knuds Dag danser man julen ud
tradition substantiv
Singularis, ubestemt form | tradition |
---|
Singularis, bestemt form | traditionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | traditioner |
---|
Pluralis, bestemt form | traditionerna |
---|
Udtale | [trad-ischon] |
---|
Sproglig herkomst | traditio=overlevering, afledt af tradere=overlevere, dannet af trans- og dare=give, levere, latin |
---|
-
tradition, sædvane, overlevering af normer/værdier/skikke/forestillinger
(højtider, traditioner, symboler)
eksempel
-
Allsång uppfattas i Sverige som en tradition, särskilt då som en typisk sommaraktivitet. Men detta med att träffas och ta ton i grupp är en förhållandevis ung tradition
Fællessang forstås i S. som en tradition, især som en typisk sommeraktivitet. Men denne tradition med at mødes og synge sammen er forholdsvis ny
-
overleveret tro/beretning
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
Enligt traditionen såg de tre vise männen en ny stjärna på himlen och visste att judarnas konung var född
Iflg. traditionen så de tre vise mænd en ny stjerne på himlen og var klar over, at jødernes konge var født
-
tradition, overdragelse af ejendom
(jura, lov og ret)
-
tradition mhp mad og drikke, skik/vane/praksis
eksempel
-
I förteckningen över "Levande traditioner" finns bl.a. ostkakan och torsdagens ärtsoppa med pannkakor
I fortegnelsen over "Levende Traditioner" findes bl.a. ostekage og torsdagens ærtesuppe med pandekager
Trettondagen substantiv singularis
-
6. januar, helligtrekongersdag, 13 dage efter jul
(højtider, traditioner, symboler)
eksempel
-
Trettondagen firas till minnet av de tre vise männens besök i Betlehem efter Jesu födelse - efter grekiska Epiphanía som betyder gudomliga uppenbarelser. Den är en kristen högtid som infaller den 6 januari och är helgdag i Sverige
Helligtrekongersdag fejres til minde om de tre vise mænds besøg i B. efter Jesu fødsel - efter græsk E. der betyder guddommelige åbenbaringer. Den er en kristen højtid der falder den 6. januar og er helligdag i S.
trettondagsafton substantiv
Singularis, ubestemt form | trettondagsafton |
---|
Singularis, bestemt form | trettondagsaftonen |
---|
Pluralis, ubestemt form | trettondagsaftnar |
---|
Pluralis, bestemt form | trettondagsaftnarna |
---|
Udtale | [tret-tonn-dags-affton] |
---|
Se også | trettondagen |
---|
-
Helligtrekongersaften, 5. januar
(højtider, traditioner, symboler)
eksempel
-
Trettondagsafton är inledningen till trettondagshelgen
Helligtrekongersaften er indledningen til helligtrekongershelligdagene
-
Inom den västliga kristna traditionen har det varit vanligt att t.ex. på Trettondagsafton ta bort pyntet på julgranen och slänga ut den - den s.k. julgransplundringen, då julen ska dansas ut och det nya året redan är på gång
I den vestlige kristne tradition har det været almindeligt, at fx på Helligtrekongersaften fjerne pynten på juletræet og smide det ud - den s.k. juletræsplyndring, hvor julen skal danses ud, og det nye år er i godt i vej
utspark substantiv
Singularis, ubestemt form | utspark |
---|
Singularis, bestemt form | utsparket |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [ut-sparrk] |
---|
Synonym | utspring |
---|
-
det at de nybagte studenter springer ud
(højtider, traditioner, symboler)
eksempel
-
På tisdagen påbörjades studentfirandena. Allra först ut var Klara nya gymnasium klockan 14 (fjorton)
Om tirsdagen begyndte man at fejre de nybagte studenter. Allerførst ud var K. Nye Gymnasium klokken 14
|