|
Kategori: geologi, geografi m.m.
djupbergart substantiv
| Singularis, ubestemt form | djupbergart |
|---|
| Singularis, bestemt form | djupbergarten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | djupbergarter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | djupbergarterna |
|---|
| Udtale | [jup-bärrj-art] |
|---|
| Se også | ytbergart |
|---|
-
dybbjergart, bjergart som er størknet dybt i jordens skorpe og består af store krystaller
(geologi, geografi m.m.)
drus substantiv
| Singularis, ubestemt form | drus |
|---|
| Singularis, bestemt form | drusen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | druser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | druserna |
|---|
| Udtale | [drus] |
|---|
-
druse, samling af krystaller i bjergart eller planteceller
(geologi, geografi m.m.)
ekvator substantiv
| Singularis, ubestemt form | ekvator |
|---|
| Singularis, bestemt form | ekvatorn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [ekv-at-or] |
|---|
| Sproglig herkomst | afkortning af circulus aequator diei et noctis=cirkellinje som gør dag og nat lige, latin |
|---|
-
ækvator, tænkt storcirkel på jordens/andet himmellegemes overflade, lige stor afstand til begge poler
(geologi, geografi m.m.)
eksempel
-
Ekvatorn delar jordklotet i ett nordligt halvklot (en nordlig halva) och ett sydligt halvklot (en sydlig halva)
Ækvator deler jorden i en nordlig halvkugle og en sydlig halvkugle
-
Choklad kommer från ett träd som växer kring ekvatorn
Chokolade kommer fra et trä, der vokser ved ækvatoren
epicentrum substantiv
| Singularis, ubestemt form | epicentrum |
|---|
| Singularis, bestemt form | epicentrum/epicentret |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | epicentra/epicentrer/epicentrum |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [epi-senntr-umm] |
|---|
| Sproglig herkomst | epi (i, på, ovenover)+(latinsk) centrum, græsk |
|---|
-
epicenter, epicentrum, punkt på jordoverfladen der ligger lodret over et jordskælvs centrum (fx om jordskælv), midtpunkt, kerne
(geologi, geografi m.m.)
epok substantiv
| Singularis, ubestemt form | epok |
|---|
| Singularis, bestemt form | epoken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | epoker |
|---|
| Pluralis, bestemt form | epokerna |
|---|
| Udtale | [epåk] |
|---|
| Se også | era, period, skede, tidevarv, tidsålder |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk époque, fra græsk epoche=holden tilbage, af epi- og echein=have, holde, græsk |
|---|
-
epoke, tidsalder, æra, længere/afgrænset periode (i historien) med et bestemt særpræg/præget af betydningsfulde begivenheder
eksempel
-
Diktatorer i Europa - tillhör dom en svunnen epok?
Se også period, skede, tid
Diktatorer i E. - tilhører de en svunden epoke?
-
betydningsfuldt tispunkt hvor der sker noget som forårsager et vendepunkt
-
geologisk periode
(geologi, geografi m.m.)
erodera verbum
| Infinitiv | erodera |
|---|
| Præsens | eroderar |
|---|
| Imperfektum | eroderade |
|---|
| Participium | eroderat/eroderad |
|---|
| Udtale | [e-rod-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | erodere, af ex=fra og rodere=gnave, latin |
|---|
-
erodere, nedbryde gennem erosion (ofte med 'bort, ner')
(geologi, geografi m.m.)
eksempel
-
Taberg, Smålands mirakel, är en malmkropp som bildades för 1,2 (en komma två) miljarder år sedan. Omgivande bergarter har efterhand eroderats bort och Tabergstoppen kan nu ses vida omkring i det plana landskapet
T., S's mirakel, er et malmrigt bjerg, der blev dannet for 1,2 milliarder år siden. Omgivende bjergarter er efterhånden eroderet, og T'stoppen kan nu ses vidt og bredt i det flade landskab (Smålands Taberg syd for Jönköping, naturreservat, seværdighed ved Vättern, Sveriges næststørste sø)
-
forsvinde, slide
erosion substantiv
| Singularis, ubestemt form | erosion |
|---|
| Singularis, bestemt form | erosionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | erosioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | erosionerna |
|---|
| Udtale | [e-roschon] |
|---|
| Se også | ablation, abrasion, deflation, jordförstöring |
|---|
| Sproglig herkomst | erosio (genitiv -onis) slitage, af erodere=afgnave, latin |
|---|
-
erosion, nedslidning af jordoverfladen pga varme/kulde/nedbør/is/vind som forårsager opløsning/bortslidning/smuldring af jordlag og bjergarter
(geologi, geografi m.m.)
eruptiv adjektiv
| Grundform | eruptiv |
|---|
| Neutrum | eruptivt |
|---|
| Pluralis | eruptiva |
|---|
| Udtale | [e-ruppt-iv] |
|---|
| Se også | vulkanisk |
|---|
-
eruptiv, som vedrører eller er opstået ved eruption (udbrud)
(geologi, geografi m.m.)
eksempel
-
som karkateriseres af følelsesmæssige udbrud
|
