Kategori: geologi, geografi m.m.
epicentrum substantiv
Singularis, ubestemt form | epicentrum |
---|
Singularis, bestemt form | epicentrum/epicentret |
---|
Pluralis, ubestemt form | epicentra/epicentrer/epicentrum |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [epi-senntr-umm] |
---|
Sproglig herkomst | epi (i, på, ovenover)+(latinsk) centrum, græsk |
---|
-
epicenter, epicentrum (fx om jordskælv), centrum, midtpunkt, kerne
(geologi, geografi m.m.)
epok substantiv
Singularis, ubestemt form | epok |
---|
Singularis, bestemt form | epoken |
---|
Pluralis, ubestemt form | epoker |
---|
Pluralis, bestemt form | epokerna |
---|
Udtale | [epåk] |
---|
Se også | era, period, skede, tidevarv, tidsålder |
---|
Sproglig herkomst | via fransk époque, fra græsk epoche=holden tilbage, af epi- og echein=have, holde, græsk |
---|
-
epoke, tidsalder, æra, længere/afgrænset periode (i historien) med et bestemt særpræg/præget af betydningsfulde begivenheder
eksempel
-
Diktatorer i Europa - tillhör dom en svunnen epok?
Se også period, skede, tid
Diktatorer i E. - tilhører de en svunden epoke?
-
betydningsfuldt tispunkt hvor der sker noget som forårsager et vendepunkt
-
geologisk periode
(geologi, geografi m.m.)
erosion substantiv
Singularis, ubestemt form | erosion |
---|
Singularis, bestemt form | erosionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | erosioner |
---|
Pluralis, bestemt form | erosionerna |
---|
Udtale | [e-roschon] |
---|
Se også | ablation, abrasion, deflation, jordförstöring |
---|
-
erosion, nedslidning af jordoverfladen ved at varme/kulde/nedbør/is/vind forårsager opløsning/bortslidning/smuldring af jordlag og bjergarter
(geologi, geografi m.m.)
eruptiv adjektiv
Grundform | eruptiv |
---|
Neutrum | eruptivt |
---|
Pluralis | eruptiva |
---|
Udtale | [e-ruppt-iv] |
---|
Se også | vulkanisk |
---|
-
eruptiv, som vedrører eller er opstået ved eruption (udbrud)
(geologi, geografi m.m.)
eksempel
-
som karkateriseres af følelsesmæssige udbrud
fjäll substantiv
Singularis, ubestemt form | fjäll |
---|
Singularis, bestemt form | fjället |
---|
Pluralis, ubestemt form | fjäll |
---|
Pluralis, bestemt form | fjällen |
---|
Udtale | [fjäll] |
---|
-
fjeld
(geologi, geografi m.m.)
eksempel
-
fiskeskæl m.m.
(fisk m.m.)
-
det øverste lag menneskehud
-
en slags tyndt blad
(botanik)
eksempel
særlige udtryk
-
Fjällen föll från hennes (hans, deras) ögon
Der falder skæl fra ens øjne, pludselig forstod hun (han, de) hvordan det egtl. forholdt sig
fjällkedja substantiv
Singularis, ubestemt form | fjällkedja |
---|
Singularis, bestemt form | fjällkedjan |
---|
Pluralis, ubestemt form | fjällkedjor |
---|
Pluralis, bestemt form | fjällkedjorna |
---|
Udtale | [fjäll-tjedja] |
---|
-
fjeldkæde, område med mange fjelde
(geologi, geografi m.m.)
eksempel
fjälltopp substantiv
Singularis, ubestemt form | fjälltopp |
---|
Singularis, bestemt form | fjälltoppen |
---|
Pluralis, ubestemt form | fjälltoppar |
---|
Pluralis, bestemt form | fjälltopparna |
---|
Udtale | [fjäll-tåpp] |
---|
-
fjeldtop
(geologi, geografi m.m.)
flyttblock substantiv
Singularis, ubestemt form | flyttblock |
---|
Singularis, bestemt form | flyttblocket |
---|
Pluralis, ubestemt form | flyttblock |
---|
Pluralis, bestemt form | flyttblocken |
---|
Udtale | [flytt-blåkk] |
---|
ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
---|
-
vandreblok (erratisk blok), større klippestykke der er flyttet fra sit oprindelige hjemsted, stenblok
(geologi, geografi m.m.)
|