|
Sproglig herkomst: plattysk
reling substantiv
| Singularis, ubestemt form | reling |
|---|
| Singularis, bestemt form | relingen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | relingar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | relingarna |
|---|
| Udtale | [rel-ing] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra nedertysk reling, regeling, afledt af middelnedertysk regel=slå, tværstang, plattysk |
|---|
-
ræling, en skibssides øverste kant, som regel forlænget op over dækket for at forhindre at personer eller ting falder over bord
(maritim, søfartsudtryk m.m.)
reol substantiv
| Singularis, ubestemt form | reol |
|---|
| Singularis, bestemt form | reolen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | reoler |
|---|
| Pluralis, bestemt form | reolerna |
|---|
| Udtale | [reål] |
|---|
| Synonym | bokhylla |
|---|
| Sproglig herkomst | fra nedertysk riol, riole; måske afledt af italiensk riga=række eller rigo=linje, lineal, plattysk |
|---|
-
reol, møbel med en række hylder over hinanden
ris substantiv
| Singularis, ubestemt form | ris |
|---|
| Singularis, bestemt form | riset |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ris |
|---|
| Pluralis, bestemt form | risen |
|---|
| Udtale | [ris] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra nedertysk rîs og italiensk riso (fra græsk oryza=vild kornsort; beslægtet med rug, plattysk |
|---|
-
ris, kornsort med store/åbne aks hvis aflange/runde frø bruges som madvare
eksempel
-
Ris odlas på översvömmade åkrar i tropiske och subtropiska områden, särskilt i Kina og Sydostasien
Ris dyrkes på oversvømmede marker i tropiske og subtropiske områder, især i K. og Sydøstasien
-
Ris används särskilt om de vita eller bruna grynen och om maträtter
Ris bruges især om de hvide eller brune gryn og om madretter
-
Ris och pasta innehåller kolhydrater
Ris og pasta indeholder kulhydrater
-
kvas, tørre kviste/grene, busk(e)
eksempel
-
lav busk
eksempel
-
ældre måleenhed (om papir)
(ældre udtryk)
eksempel
-
1 ris=500 ark=20 böcker
1 Ris=500 ark=20 bøger
-
hår
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
ris brugt som revselsesredskab (også i overført betydning)
eksempel
-
Förr fanns det många brutala lärare som gav busiga ungar stryk av riset
Se også aga
Før var der mange brutale lærere, der gav uartige unger klø med riset
sammensatte udtryk
-
grötris; råris; äppleris
grødris; upoleret ris; æbleris
-
blåbärsris; lingonris; påskris
blåbærbusk; tyttebærbusk; fastelavnsris
særlige udtryk
-
Binda ris åt egen rygg
Ris til egen bagdel, ved en fejltagelse skaffe sig selv flere problemer
-
Få både ris och ros (ros och ris)
Få både ris (dadel) og ros
-
Få smaka riset
Få klø (med risknippe)
-
Odla ris
Dyrke ris
salva substantiv
| Singularis, ubestemt form | salva |
|---|
| Singularis, bestemt form | salvan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | salvor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | salvorna |
|---|
| Udtale | [sallva] |
|---|
| Sproglig herkomst | beslægtet med græsk elpos=olie, fedt, plattysk |
|---|
-
salve, smørelse, balsam
eksempel
-
Efter att sköterskan hade tvättat såret strök hon en antiseptisk salva på såret
Efter at sygeplejersken havde vasket såret, kom hun en antiseptisk salve på såret
-
salve, mængde skud der affyres samtidigt
(militær m.m.)
eksempel
-
heftig kritik, skældud
eksempel
sammelsurium substantiv
| Singularis, ubestemt form | sammelsurium |
|---|
| Singularis bestemt form | sammelsuriet |
|---|
| Pluralis ubestemt form | sammelsurier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sammelsurierna |
|---|
| Udtale | [sammel-suri-umm] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra tysk Sammelsurium=ækel sammenblandet ret, miskmask, formodentlig en spøgende omdannelse med latin -ium af nedertysk sammelsur=sur ret af samlede rester, plattysk |
|---|
-
sammensurium, rodet sammenblanding af dele der ikke passer sammen, virvar
sammet substantiv
| Singularis, ubestemt form | sammet |
|---|
| Singularis, bestemt form | sammeten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [sammett] |
|---|
| Sproglig herkomst | sammet af middelalderlatin exametum, samitum af græsk hexamiton= 6-trådet stof, plattysk |
|---|
-
fløjl, vævet stof med tæt/kort/blød luv
(håndarbejde, tøj, tekstiler)
sammensatte udtryk
-
bomullssammet; manchestersammet; silkessammet
bomuldsfløjl; jernbanefløjl; silkefløjl
-
sammetsband; sammetsdraperi; sammetskudde
fløjlsbånd (velourbånd); fløjlsforhæng; fløjlspude
skavank substantiv
| Singularis, ubestemt form | skavank |
|---|
| Singularis, bestemt form | skavanken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skavanker |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skavankerna |
|---|
| Udtale | [skavangk] |
|---|
| Sproglig herkomst | vist fra nedertysk schrawank=hån, skramme, af uvis oprindelse, plattysk |
|---|
-
skavank, (mindre) fejl/utilstrækkelighed, mangel ved en ting/et forhold, skade
skral adjektiv
| Grundform | skral |
|---|
| Neutrum | skralt |
|---|
| Pluralis | skrala |
|---|
| Udtale | [skral] |
|---|
| Se også | dålig, torftig, undermålig |
|---|
| Sproglig herkomst | schral, fra nederlandsk schraal (måske beslægtet med skrælling og skrante), plattysk |
|---|
-
dårlig, sløj (fx om helse), ynkelig, ringe (også i overført betydning)
eksempel
-
När kassan är skral kan du göra så här: Måndag, vegetariskt. Tisdag, fisk. Onsdag, korv eller köttfärs. Torsdag, vegetarisk soppa. Fredag, fisk. Lördag, spenatpaj med fetaost. Söndag, kycklinggryta. Säsongens rotfrukter är ett förnuftigt val, dom är både billiga och mättar bra. Har man små barn i familjen är det bäst att göra sopporna lite krämigare. Smaklig måltid!
Når der er ebbe i kassen, kan du gøre sådan: Mandag, vegetarisk. Tirsdag, fisk. Onsdag, pølser eller kødfars. Torsdag, vegetarisk suppe. Fredag, fisk. Lørdag, spinatpaj med fetaost. Søndag, kyllingegryde. Sæsonens rodfrugter er et fornuftigt valg, de er både billige og mætter. Har man små børn i familien er det bedst at lave supperne lidt mere cremede. Velbekomme!
-
Vad beträffar skolreformen ser det skralt ut för språken
Se også dålig, torftig, undermålig
Når det gælder skolereformen, ser det skidt ud for (fremmed)sprogene
|
