Sproglig herkomst: plattysk
ris substantiv
Singularis, ubestemt form | ris |
---|
Singularis, bestemt form | riset |
---|
Pluralis, ubestemt form | ris |
---|
Pluralis, bestemt form | risen |
---|
Udtale | [ris] |
---|
Sproglig herkomst | fra nedertysk rîs og italiensk riso (fra græsk oryza=vild kornsort; beslægtet med rug, plattysk |
---|
-
ris, kornsort med store/åbne aks hvis aflange/runde frø bruges som madvare
eksempel
-
Ris odlas på översvömmade åkrar i tropiske och subtropiska områden, särskilt i Kina og Sydostasien
Ris dyrkes på oversvømmede marker i tropiske og subtropiske områder, især i K. og Sydøstasien
-
Ris används särskilt om de vita eller bruna grynen och om maträtter
Ris bruges især om de hvide eller brune gryn og om madretter
-
Ris och pasta innehåller kolhydrater
Ris og pasta indeholder kulhydrater
-
kvas, tørre kviste/grene, busk(e)
eksempel
-
lav busk
eksempel
-
ældre måleenhed (om papir)
(ældre udtryk)
eksempel
-
1 ris=500 ark=20 böcker
1 Ris=500 ark=20 bøger
-
hår
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
ris brugt som revselsesredskab (også i overført betydning)
eksempel
-
Förr fanns det många brutala lärare som gav busiga ungar stryk av riset
Se også aga
Før var der mange brutale lærere, der gav uartige unger klø med riset
sammensatte udtryk
-
grötris; råris; äppleris
grødris; upoleret ris; æbleris
-
blåbärsris; lingonris; påskris
blåbærbusk; tyttebærbusk; fastelavnsris
særlige udtryk
-
Binda ris åt egen rygg
Ris til egen bagdel, ved en fejltagelse skaffe sig selv flere problemer
-
Få både ris och ros (ros och ris)
Få både ris (dadel) og ros
-
Få smaka riset
Få klø (med risknippe)
-
Odla ris
Dyrke ris
sammet substantiv
Singularis, ubestemt form | sammet |
---|
Singularis, bestemt form | sammeten |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [sammett] |
---|
Sproglig herkomst | sammet af middelalderlatin exametum, samitum af græsk hexamiton= 6-trådet stof, plattysk |
---|
-
fløjl, vævet stof med tæt/kort/blød luv
(håndarbejde, tøj, tekstiler)
sammensatte udtryk
-
bomullssammet; manchestersammet; silkessammet
bomuldsfløjl; jernbanefløjl; silkefløjl
-
sammetsband; sammetsdraperi; sammetskudde
fløjlsbånd (velourbånd); fløjlsforhæng; fløjlspude
skavank substantiv
Singularis, ubestemt form | skavank |
---|
Singularis, bestemt form | skavanken |
---|
Pluralis, ubestemt form | skavanker |
---|
Pluralis, bestemt form | skavankerna |
---|
Udtale | [skavangk] |
---|
Sproglig herkomst | vist fra nedertysk schrawank=hån, skramme, af uvis oprindelse, plattysk |
---|
-
skavank, (mindre) fejl/utilstrækkelighed, mangel ved en ting/et forhold, skade
skärmytsling substantiv
Singularis, ubestemt form | skärmytsling |
---|
Singularis, bestemt form | skärmytslingen |
---|
Pluralis, ubestemt form | skärmytslingar |
---|
Pluralis, bestemt form | skärmytslingarna |
---|
Udtale | [schärm-yttsl-ing] |
---|
Synonym | förpostfäktning |
---|
Sproglig herkomst | Scharmützel (Schermützel) fra ital. scaramuccia, plattysk |
---|
-
skærmydsel, mindre skænderi/konflikt/strid
(militær m.m.)
eksempel
-
Ständiga skärmytslingar i gränsområdena
Se også handgemäng, incident
Stændige skærmydsler i grænseområderne
spegel substantiv
Singularis, ubestemt form | spegel |
---|
Singularis, bestemt form | spegeln |
---|
Pluralis, ubestemt form | speglar |
---|
Pluralis, bestemt form | speglarna |
---|
Udtale | [spegel] |
---|
Sproglig herkomst | via nedertysk speiel, speigel, spegel fra latin speculum=spejl, afledt af specere=se, beslægtet med spektakel, spekulere, plattysk |
---|
en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
---|
-
spejl
eksempel
-
Toalettbord med spegel i silverram
Toiletbord med spejl i sølvramme
-
"Spegel, spegel på väggen där, säg mig vem skönast i landet är?"
"Lille spejl på væggen der, hvem er den smukkeste i landet her?" (spørger den onde dronning i eventyret om Snehvide)
-
Spegel spegel på väggen där... är du snygg nog, smal nog, smart nog och smord nog?
Lille spejl på væggen der ... er du pæn nok, tynd nok, snart nok og sminket nok?
-
foreteelse som ligner et spejl
eksempel
-
Om ni inte vill ha en hel damm i trädgården så föreslår jag att ni gör en vattenspegel
Hvis I ikke vil ha' en lille dam i haven, så foreslår jeg, at I laver et vandspejl
-
spejl i overført betydning
eksempel
sammensatte udtryk
-
backspegel; fickspegel; rakspegel
bakspejl; lommespejl; barberspejl
-
spegelbricka; spegeldörr; spegelglas; spegelram; spegelvägg
spejlplateau (borddekoration); spejldør; spejlglas; spejlramme; spejlvæg
vedergälla verbum
Infinitiv | vedergälla |
---|
Præsens | vedergäller |
---|
Imperfektum | vedergällde |
---|
Participium | vedergällt/vedergälld |
---|
Udtale | [veder-jälla] |
---|
Sproglig herkomst | weddergelden, plattysk |
---|
-
gengælde, takke for noget
-
hævne, hævne sig
eksempel
-
Straffteorier kännetecknas av att straffet ska tjäna till att förebygga brott, att straffet är en nödvändig följd av det begångna brottet som måste vedergällas
Se også hämnas, vedergälla
Strafteorier karakteriseres af at straffen skal tjene det formål at forebygge forbrydelser, at straffen er en nødvendig følge af den begåede forbrydelse som bør hævnes
vederlag substantiv
Singularis, ubestemt form | vederlag |
---|
Singularis, bestemt form | vederlaget |
---|
Pluralis, ubestemt form | vederlag |
---|
Pluralis, bestemt form | vederlagen |
---|
Udtale | [veder-lag] |
---|
Sproglig herkomst | vidherlagh, plattysk |
---|
-
vederlag, erstatning, godtgørelse
eksempel
-
Kristin ger aldrig något utan vederlag
Se også betalning, lön, valuta
K. giver aldrig noget (til nogen, til noget) uden vederlag
-
Knut hade tur och fick avgångsvederlag
Se også betalning, ersättning, lön, valuta
K. var heldig og fik fratrædelsesgodtgørelse
-
bygningsdel som støtter noget
vedermöda substantiv
Singularis, ubestemt form | vedermöda |
---|
Singularis, bestemt form | vedermödan |
---|
Pluralis, ubestemt form | vedermödor |
---|
Pluralis, bestemt form | vedermödorna |
---|
Udtale | [veder-möda] |
---|
Se også | besvär |
---|
Sproglig herkomst | weddermöde, plattysk |
---|
-
besvær(lighed), genvordighed, modgang (ofte pluralis)
eksempel
|