|
I alt 1829 ord
intjacka verbum
| Infinitiv | intjacka |
|---|
| Præsens | intjackar |
|---|
| Imperfektum | intjackade |
|---|
| Participium | intjackat |
|---|
-
stjæle, begå indbrud
(hverdagssprog/slang)
intjänad adjektiv
| Grundform | intjänad |
|---|
| Neutrum | intjänat |
|---|
| Pluralis | intjänade |
|---|
| Udtale | [inn-tjän-add] |
|---|
-
optjent
eksempel
intjäning substantiv
| Singularis, ubestemt form | intjäning |
|---|
| Singularis, bestemt form | intjäningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [inn-tjän-ing] |
|---|
-
indtægt, fortjeneste
intolerans substantiv
| Singularis, ubestemt form | intolerans |
|---|
| Singularis, bestemt form | intoleransen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [inn-toler-anns, inn-toler-angs] |
|---|
| Sproglig herkomst | af fransk tolérer, fransk |
|---|
-
intolerance, manglende forståelse og accept af andre mennesker og deres meninger/væremåde
eksempel
-
Religiös intolerans
Religiøs intolerance
intolerant adjektiv
| Grundform | intolerant |
|---|
| Neutrum | intolerant |
|---|
| Pluralis | intoleranta |
|---|
| Udtale | [inn-toler-ant] |
|---|
-
intolerant, som har svært ved at forstå/acceptere andres meninger/væremåde, uforstående
intonation substantiv
| Singularis, ubestemt form | intonation |
|---|
| Singularis, bestemt form | intonationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | intonationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | intonationerna |
|---|
| Udtale | [inn-tånn-aschon] |
|---|
-
intonation, stemmeleje (når man taler)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Den finlandssvenska intonationen är annorlunda än den 'vanliga' svenska, den är mera sjungande
Se også satsaccent, satsmelodi
Den finlandssvenske intonation er anderledes end den 'almindelige' svenske, den er mere syngende
-
tonehøjde
(musik, instrument m.m.)
intonera verbum
| Infinitiv | intonera |
|---|
| Præsens | intonerar |
|---|
| Imperfektum | intonerade |
|---|
| Participium | intonerat/intonerad |
|---|
| Udtale | [inn-toun-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | intonare=drøne, stemme i, larme, latin |
|---|
-
intonere, begynde at synge/spille
(musik, instrument m.m.)
|
