|
Kategori: grammatik, ordbøger, sprogvidenskab
konjunktion substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjunktion |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjunktionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjunktioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjunktionerna |
|---|
| Udtale | [kon-junkschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | conjunctio=forbindelse, af conjungere=forbinde, latin |
|---|
-
konjunktion, bindeord mellem ord/sætningsled/sætninger
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
De vanligaste svenska konjunktionerna är 'att' och 'och'
Se også fogeord, subjunktion
De mest almindelige svenske konjunktioner er 'att' og 'och'
-
himmellegemers position i forhold til hinanden (modsat opposition)
(astrologi, astronomi, kosmos, rummet, rumparlør)
-
logisk forhold mellem to størrelser A og B, hvor udtrykket 'A og B' gælder
konjunktiv substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjunktiv |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjunktiven |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjunktiver |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjunktiverna |
|---|
| Udtale | [kånn-jungt-iv] |
|---|
| Se også | indikativ, modus, optativ |
|---|
| Sproglig herkomst | (modus) conjunctivus, af conjungere=forbinde, latin |
|---|
-
konjunktiv, verbets måde at udtrykke noget muligt/tænkeligt/ønskeligt m.m. (modsat indikativ)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
konkordans substantiv
| Singularis, ubestemt form | konkordans |
|---|
| Singularis, bestemt form | konkordansen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konkordanser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konkordanserna |
|---|
| Udtale | [konn-kord-anns] |
|---|
-
konkordans, alfabetisk oversigt over alle de steder hvor samme ord/samme udtryk/lign. forekommer i en tekst(samling)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
konkordans, overensstemmelse i videnskabelige sammenhænge (fx betyder et vist ord altid det samme)
-
konkordans, lag der ligger parallelt over hinanden (modsat diskordans)
(geologi, geografi m.m.)
konnotation substantiv
| Singularis, ubestemt form | konnotation |
|---|
| Singularis, bestemt form | konnotationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konnotationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konnotationerna |
|---|
| Udtale | [konn-not-aschon] |
|---|
| Se også | denotation, extension |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin connotatio (genitiv -onis)=anmærkning, afledt af connotare, latin |
|---|
-
konnotation, bibetydningsnuance
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Alla ord har en grundbetydelse, en denotation. En hel del ord har också en bibetydelse, en konnotation
Alle ord har en grundbetydning, en denotation. En hel del ord har også en bibetydning, en konnotation
konsekutiv adjektiv
| Grundform | konsekutiv |
|---|
| Neutrum | konsekutivt |
|---|
| Pluralis | konsekutiva |
|---|
| Udtale | [konn-sek-ut-iv, konn-sek-ut-iv] |
|---|
-
konsekutiv, som følger efter hinanden
-
som udtrykker at noget følger
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
En konsekutiv bisats inleds normalt med subjunktionen så att, exempelvis: Ställ dig här så att du ser bättre!
Se også följdsats
En konsekutiv bisætning indledes normalt med konjunktionen 'så att', eksempelvis: Stil dig her, så ser du bedre!
konsonant substantiv
| Singularis, ubestemt form | konsonant |
|---|
| Singularis, bestemt form | konsonanten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konsonanter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konsonanterna |
|---|
| Udtale | [konn-son-annt] |
|---|
| Synonym | medljud |
|---|
| Se også | vokal |
|---|
| Sproglig herkomst | consonans=enstemmig, medlydende, præs. part. af consonare=lyde sammen, stemme overens, latin |
|---|
-
konsonant, bogstav som er en konsonant og ikke en vokal
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
"... Inne bland snåren hördes ett mummel av ord på ett nytt språk: vokalerna var blå himmel och konsonanterna var svarta kvistar ..." - rader ur dikten "Dagsmeja" av Tomas Tranströmer
"... Inde blandt buskene hørte man en mumlen af ord på et nyt sprog: vokalerne var blå himmel og konsonanterne var sorte kviste ..." - linjer fra digtet "D." af T. T. (1931-2015, psykolog, poet, Nord. Råds Litt.pris, Nobelprisen i litteratur 2011)
-
bogstav som udtales ved at man med taleorganerne danner et lukke/en snæver åbning for luftstrømmen via mundhulen
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
På svenska ska konsonanterna uttalas tydligt. Till konsonanter räknas t.ex. fx d, h, k, l, s og v
På svensk skal konsonanterne udtales tydeligt. D, h, k, l, s og v er fx konsonanter
-
Konsonanterna j och z uttalas ji och säta
Konsonanterne j og z udtales på svensk ji og säta
konsonantsystem substantiv
| Singularis, ubestemt form | konsonantsystem |
|---|
| Singularis, bestemt form | konsonantsystemet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konsonantsystem |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konsonantsystemen |
|---|
| Udtale | [konn-son-annt-syst-em] |
|---|
-
det totale antal af konsonanter i et sprog
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
|
