|
Sproglig herkomst: latin
valid adjektiv
| Grundform | valid |
|---|
| Neutrum | (valitt) |
|---|
| Pluralis | valida |
|---|
| Udtale | [val-id] |
|---|
| Se også | giltig |
|---|
| Sproglig herkomst | validitas=styrke, gyldighed, latin |
|---|
-
valid, gyldig
eksempel
validera verbum
| Infinitiv | validera |
|---|
| Præsens | validerar |
|---|
| Imperfektum | validerade |
|---|
| Participium | validerat/validerad |
|---|
| Udtale | [vall-id-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | validere af validus af valere=være stærk, være værd, gælde, latin |
|---|
-
vurdere
-
bekræfte, tilpasse og sørge for at alt stemmer, bekræfte gyldigheden af noget
(IT m.m.)
valör substantiv
| Singularis, ubestemt form | valör |
|---|
| Singularis, bestemt form | valören |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | valörer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | valörerna |
|---|
| Udtale | [val-ör] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk valeur, afledt af valoir=være værd af latin valere=være stærk, være værd, latin |
|---|
-
valør, værdi (om fx frimærker, mønter m.m.)
eksempel
-
en farves klarhed /lysstyrke
eksempel
-
et ords nuance
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Orden sätter gränserna för vår verklighet och präglar i kraft av sina konnotationer och sina valörer hela vår världsbild
Ordene sætter grænser for vores virkelighed og præger i kraft af deres konnotationer og nuancer hele vores verdensbillede
vandal substantiv
| Singularis, ubestemt form | vandal |
|---|
| Singularis, bestemt form | vandalen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | vandaler |
|---|
| Pluralis, bestemt form | vandalerna |
|---|
| Udtale | [vannd-al] |
|---|
| Sproglig herkomst | oprindelse fra latin vandali (pluralis), måske samme ord som ældre dansk vændel=Vendsyssel, hvorfra vandalerne skulle stamme , latin |
|---|
-
vandal, medlem af et ældre europæisk folkeslag
eksempel
-
Vandalerna var ett forntida östgermanfolk, möjligen med ursprung i Skandinavien, kanske Vendsyssel. Vandalerna invaderade och plundrade Romarriket på 400-talet (fyrahundra-) e. Kr.
Vandalerne var et østgermansk fortidsfolk, som muligvis stammede fra S., måske V. De invaderede og plyndrede Romerriget i 400-tallet e.Kr.
-
person der ødelægger på en hensynsløs måde, ungt hensynsløst menneske
eksempel
-
Vandaler hade härjat i urmakarens privathem där det också fanns flera dyrbara klockor
Se også huligan, ligist
Vandaler havde raseret urmagerens privathjem hvor der også befandt sig flere dyrebare ur
variant substantiv
| Singularis, ubestemt form | variant |
|---|
| Singularis, bestemt form | varianten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | varianter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | varianterna |
|---|
| Udtale | [varri-annt] |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk variante fra latin varians, præs. part. af variare=afvige , latin |
|---|
-
variant, afvigende type/udgave/form
eksempel
-
Se upp, det finns många varianter av falska lotterimejl!
Pas på, der findes mange varianter af falske lotterimails!
variera verbum
| Infinitiv | variera |
|---|
| Præsens | varierar |
|---|
| Imperfektum | varierade |
|---|
| Participium | varierat/varierad |
|---|
| Udtale | [varri-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin variare, afledt af varius=forskellig, latin |
|---|
-
variere (afhængig af tidspunkt eller sted)
eksempel
-
Antalet besökare på Ven varierar med årstiderna
Antallet besøgende på (øen) Hven varierer, efter hvilken årstid det er
-
variere, forandre (så det bliver anderledes), veksle, skifte
eksempel
-
Kosten måste varieras
Man må variere sin kost
-
Varierande molnighet
Skiftende skydække
varietet substantiv
| Singularis, ubestemt form | varietet |
|---|
| Singularis, bestemt form | varieteten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | varieteter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | varieteterna |
|---|
| Udtale | [varri-et-et] |
|---|
| Se også | avart |
|---|
| Sproglig herkomst | varietas=mangfoldighed, afveksling, af varius=forskellig, latin |
|---|
-
varietet, planter/dyr m.m. som tilhører samme art/har fælles arveligt betingede fysiske kendetegn der adskiller gruppen fra andre grupper inden for arten
(biologi)
vasomotorisk adjektiv
| Grundform | vasomotorisk |
|---|
| Neutrum | vasomotoriskt |
|---|
| Pluralis | vasomotoriska |
|---|
| Udtale | [vaso-mot-or-isk] |
|---|
| Sproglig herkomst | første led af latin vas=kar, ordret=karbevægende og motor=den der sætter i bevægelse, latin |
|---|
-
vasomotorisk, som drejer sig om blodkarrenes sammentrækning/udvidelse
eksempel
-
Vasomotorisk inflammation (rinit), vasomotoriska nerver, vasomotoriska rubbningar
Vasomotorisk inflammation (rhinit), vasomotoriske nerver, vasomotoriske forstyrrelser
|
