Sproglig herkomst: græsk
stenos substantiv
Singularis, ubestemt form | stenos |
---|
Singularis, bestemt form | stenosen |
---|
Pluralis, ubestemt form | stenoser |
---|
Pluralis, bestemt form | stenoserna |
---|
Udtale | [sten-ås] |
---|
Sproglig herkomst | stenosis, græsk |
---|
-
stenose, forsnævring
(helse, sygdom)
eksempel
-
Stenos är en förträngning av en kanal eller en passage i kroppen, t.ex. i en pulsådra
Stenose er en forsnævring af en kanal eller en passage i kroppen, fx i en pulsåre
stereotyp adjektiv
Grundform | stereotyp |
---|
Neutrum | stereotypt |
---|
Pluralis | stereotypa |
---|
Udtale | [stereo-typ] |
---|
Se også | enahanda, enformig, oföränderlig |
---|
Sproglig herkomst | stereos=fast, rumlig og sidste led af græsk typos=præg, form, græsk |
---|
-
stereotyp, som ved monoton gentagelse indgår i en række ens tilfælde
eksempel
stigma substantiv
Singularis, ubestemt form | stigma |
---|
sing | stigmat |
---|
Pluralis, ubestemt form | stigman |
---|
Pluralis, bestemt form | stigmata |
---|
Udtale | [stiggma] |
---|
Sproglig herkomst | stigma, (pluralis stigmata) mærke efter stik, brændemærke, græsk |
---|
-
stigma, mærke efter sår som ligner dem Jesus fik ved korsfæstelsen
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
Man tror att stigmata kan ses på särskilt heliga personer som ett tecken från Gud
Man tror, at stigmata kan ses på særlig hellige personer som et tegn fra Gud
-
negativt kendetegn der hæftes på en person som et socialt stempel
eksempel
-
Stigma och stigmatisering er en generell del av vårt sociala liv. Alla både bär och pekar ut stigman i olika sammanhang. På 1800-talet (artonhundra-) var t.ex. skilsmässa ett socialt stigma
Stigma og stigmatisering er en generel del af vores sociale liv. Alle både bærer og udpeger stigmata i forskellige sammenhænge. I 1800-tallet var fx skilsmæsse et socialt stigma
stoicism substantiv
Singularis, ubestemt form | stoicism |
---|
Singularis, bestemt form | stoicismen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [sto-is-issm] |
---|
Sproglig herkomst | stoa=søjlegang, græsk |
---|
-
stoicisme, oldgræsk filosofisk retning
(filosofi)
-
ro, selvbeherskelse
stoisk adjektiv
Grundform | stoisk |
---|
Neutrum | stoiskt |
---|
Pluralis | stoiska |
---|
Udtale | [sto-isk] |
---|
Sproglig herkomst | stoa=søjlegang, græsk |
---|
-
stoisk, rolig, uanfægtet, præget af sindsro/ligevægt (om person, reaktion m.m.)
eksempel
-
som drejer sig om stoicismen
(filosofi)
stormhatt substantiv
Singularis, ubestemt form | stormhatt |
---|
Singularis, bestemt form | stormhatten |
---|
Pluralis, ubestemt form | stormhattar |
---|
Pluralis, bestemt form | stormhattarna |
---|
Udtale | [stårrm-hatt] |
---|
Sproglig herkomst | Akoniton af latin aconitum (giftig plante), græsk |
---|
-
stormhat, venusvogn
(botanik)
eksempel
-
På svenska har stormhatten
tidigare kallats för 'munkhatt' eller 'ulvatand. Det latinska
namnet aconitum var namnet på en giftig växt som blev känd genom den grekiske filosofen Xenofon
På svensk blev stormhatten tidligere kakft 'munkehat' eller 'ulvetand'. Det latinske navn aconitum var navnet på en giftig plante som blev kendt gennem den græske filosof X.
-
høj hat
(ældre udtryk)
strateg substantiv
Singularis, ubestemt form | strateg |
---|
Singularis, bestemt form | strategen |
---|
Pluralis, ubestemt form | strateger |
---|
Pluralis, bestemt form | strategerna |
---|
Udtale | [strat-eg] |
---|
Se også | taktiker |
---|
Sproglig herkomst | strategos=hærfører, af stratos=krig og afledning af agein=føre, græsk |
---|
-
strateg, person som har ansvaret for at lægge strategi/som er særlig dygtig til at lægge strategi
-
officer som koncentrerer sig om militær strategi
(militær m.m.)
stryknin substantiv
Singularis, ubestemt form | stryknin |
---|
Singularis, bestemt form | strykninet |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [strykn-in] |
---|
Sproglig herkomst | via fransk strychnine fra græsk strychnos=natskygge (fra frø af træet Strychnos nux-vomica), græsk |
---|
ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
---|
-
stryknin, basisk giftstof der udvindes af bræknødder, anvendes bl.a. inden for medicinalindustrien
(fysik, kemi m.m.)
eksempel
|