|
I alt 2962 ord
reflex substantiv
| Singularis, ubestemt form | reflex |
|---|
| Singularis, bestemt form | reflexen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | reflexer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | reflexerna |
|---|
| Udtale | [re-flekks] |
|---|
| Sproglig herkomst | reflexus, perf. part. af reflectere=bøje tilbage, latin |
|---|
-
refleks, genspejling
-
genstand der reflekterer lyset
eksempel
-
Var rädd om dig själv och din cykel, sätt på reflexband och reflexbricka (reflexer)!
Pas på dig selv og din cykel, brug refleksbånd og refleksbrik!
-
refleks, automatisk/uvilkårlig kropsreaktion, fx en muskelbevægelse/kirtelsekretion
eksempel
-
Funktionella reflexer, naturliga reflexer, primitiva reflexer
Funktionelle reflekser, naturlige reflekser, primitive reflekser
reflexion substantiv
| Singularis, ubestemt form | reflexion |
|---|
| Singularis, bestemt form | reflexionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | reflexioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | reflexionerna |
|---|
| Udtale | [re-flekkschon] |
|---|
| Synonym | reflektion |
|---|
| Sproglig herkomst | reflexio=tilbagebøjning, latin |
|---|
-
refleksion, (efter)tanke, fundering
reflexivpronomen substantiv
| Singularis, ubestemt form | reflexivpronomen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | reflexivpronominet |
|---|
| Pluralis, bestemt form | reflexivpronomen/reflexivpronomina |
|---|
| reflexivpronominen/reflexivpronomina |
|---|
| Udtale | [re-flekks-iv-pro-nom-en, re-flekks-iv-pro-nom-en] |
|---|
| Synonym | reflexiv |
|---|
-
refleksivt pronomen, sig, sin(e), sit
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
reflexväst substantiv
| Singularis, ubestemt form | reflexväst |
|---|
| Singularis, bestemt form | reflexvästen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | reflexvästar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | reflexvästarna |
|---|
| Udtale | [re-flekks-vässt] |
|---|
-
refleksvest
eksempel
-
Reflexväst för joggingturen, promenaden, cykelturen eller bara att ha i bilen.
Refleksvest til joggingturen, spadsereturen, cykelturen eller bare ha' liggende i bilen
reform substantiv
| Singularis, ubestemt form | reform |
|---|
| Singularis, bestemt form | reformen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | reformer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | reformerna |
|---|
| Udtale | [re-fårrm] |
|---|
| Se også | samhällsförbättrare |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk réforme, afledt af réformer af latin reformare=forme på ny, reformere=reformare=omforme, latin |
|---|
-
reform, ændring af en eksisterende, fortrinsvis samfundsmæssig, struktur/ordning
eksempel
-
Ska samhället verkligen reformeras, behövs det genomgripande reformer
Hvis samfundet virkelig skal reformeres, er der brug for gennemgribende reformer
reformation substantiv
| Singularis, ubestemt form | reformation |
|---|
| Singularis, bestemt form | reformationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | reformationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | reformationerna |
|---|
| Udtale | [re-fårm-aschon] |
|---|
-
reformation, forandring, omdannelse
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
|
