Kategori: religion, mytologi, folketro
skyddshelgon substantiv
Singularis, ubestemt form | skyddshelgon |
---|
Singularis, bestemt form | skyddshelgonet |
---|
Pluralis, ubestemt form | skyddshelgon |
---|
Pluralis, bestemt form | skyddshelgonen |
---|
Udtale | [schydds-hellg-onn] |
---|
Se også | Vadstena kloster |
---|
ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
---|
-
skytshelgen
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
skådebröd substantiv
Singularis, ubestemt form | skådebröd |
---|
Singularis, bestemt form | skådebrödet |
---|
Pluralis, ubestemt form | skådebröd |
---|
Pluralis, bestemt form | skådebröden |
---|
Udtale | [skåde-bröd] |
---|
-
skuebrød, hebraisk
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
Skådebröd var tolv heliga brød som varje vecka låg på skådebrödsbordet i Uppenbarelsestältet, och det var endast präster som fick äta dem
Skuebrød var tolv hellige brød, der hver uge lå på skuebrødsbordet i Åbenbaringsteltet, og det var kun tilladt for præster at spise dem (iflg. 2. og 3. Mosebog i Det Gamle Testamente)
-
skueret, flot madanretning der sættes frem som pynt og ikke for at blive spist
eksempel
-
Vid stora fester i äldre tid var matens roll som ögonfägnad viktig. Det serverades fågelkött lagt i fågelns fjäderskrud, men man hade också fantasifulla skåderätter tillverkade av oätligt material
Ved store fester i ældre tid var madens rolle som øjenslyst (smukt syn) vigtig. Der blev serveret fuglekød lagt ovenpå fuglens smukke fjer, men man havde også fantasifulde skueretter af uspiseligt materiale
-
spektakulært skuespil/noget der imponerer og gør indtryk, men som i virkeligheden ikke er noget særligt
skålgrop substantiv
Singularis, ubestemt form | skålgrop |
---|
Singularis, bestemt form | skålgropen |
---|
Pluralis, ubestemt form | skålgropar |
---|
Pluralis, bestemt form | skålgroparna |
---|
Udtale | [skål-group] |
---|
Synonym | älvkvarn |
---|
-
skålformet fordybning i klippe
(religion, mytologi, folketro)
skäkta verbum
Infinitiv | skäkta |
---|
Præsens | skäktar |
---|
Imperfektum | skäktade |
---|
Participium | skäktat/skäktad |
---|
Udtale | [schäkkta] |
---|
-
schæchte, slagte et dyr på rituel, jødisk vis
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
Skäkta kommer från tyskans schächten, jiddisch schechtn, avlett av ett hebreisk ord som betyder slaktare
Schæchte kommer fra tysk schächten, jiddisch schechtn, afledt af et hebraisk ord med betydningen 'slagter'
-
skætte, fjerne den yderste, ikke brugbare del af stænglerne på fx hør ved at skrabe/slå så taverne bliver tilbage
skäktning substantiv
Singularis, ubestemt form | skäktning |
---|
Singularis, bestemt form | skäktningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [schäkkt-ning] |
---|
-
rituel, jødisk slagtning
(religion, mytologi, folketro)
skärseld substantiv
Singularis, ubestemt form | skärseld |
---|
Singularis, bestemt form | skärselden |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [schärs-elld] |
---|
Synonym | purgatorium |
---|
Sproglig herkomst | første led gammeldansk skærelse=renselse, af skær=ren, oversættelse af latin ignis purgatorius=rensende ild, fra dansk |
---|
-
skærsild iflg. katolsk tro
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
"Den gudomliga komedin" av Dante innehåller tre delar: "Helvetet", "Skärselden" och "Paradiset". Komedin befolkas av historiska personer
Se også purgatorium
"Den guddommelige komedie" af D. indeholder tre dele: "Helvedet", "Skærsilden" og "P." Komedien befolkes af historiske personer (Florentineren Dante Alighieri 1265-1321, politiker, forfatter, "La Divina Commedia". D. kaldte selv sit værk La Commedia)
-
"Skärselden" är ett högt berg med sju avsatser (nivåer). I "Skärselden" är vandringen mot toppen vägen till rening. Det handlar om kristna själar som gjort misstag, misstag som är förlåtliga, så det gäller att försöka nå denna topp. I slutet av "Skärselden" kommer Dante själv ur "Helvetet" och vandrar mot toppen
"S." er et højt bjerg med syv nivauer. I "S." er vandringen mod toppen vejen til renselse. Det handler om kristne sjæle som har begået fejl, fejl som er tilgivelige, så det gælder om at forsøge at nå denne top. I slutningen af "S." kommer D. selv op fra "H." og vandrer mod toppen
-
meget vanskelig periode med mange problemer
eksempel
smygislamisering substantiv
Singularis, ubestemt form | smygislamisering |
---|
Singularis, bestemt form | smygislamiseringen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [smyg-islam-isering] |
---|
-
skjult islamisering, snigislamisering
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
|