|
Kategori: grammatik, ordbøger, sprogvidenskab
digraf substantiv
| Singularis, ubestemt form | digraf |
|---|
| Singularis, bestemt form | digrafen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | digrafer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | digraferna |
|---|
| Udtale | [digraf] |
|---|
-
digraf, to bogstaver der svarer til en sproglyd
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Lj i ljud, ljuga och ljus är en digraf
Svensk lj i ljud (lyd), ljuga (lyve) og ljus (lys) er en digraf
diminutiv substantiv
| Singularis, ubestemt form | diminutiv |
|---|
| diminutivet |
|---|
| diminutiver/diminutiv |
|---|
| - |
|---|
| Udtale | [di-minn-ut-iv, di-minn-ut-iv] |
|---|
-
diminutiv, ord/endelser som har fået betydning af noget meget lille/småt/kært
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Svenska diminutiver kan sluta på -ing (småtting) eller -ling (älskling), tyska kan sluta på -chen eller -lein, holländska på -je og -ke (Antje, Janneke). Danskan använder inte diminutiva ändelser
Svenske diminutiver kan ende på -ing (lille barn) eller -ling (lille elskede), tyske kan ende på -chen eller -lein, hollandske på -je og -ke (A., J.) Dansk benytter sig ikke af diminutive endelser
disjunktion substantiv
| Singularis, ubestemt form | disjunktion |
|---|
| Singularis, bestemt form | disjunktionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | disjunktioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | disjunktionerna |
|---|
| Udtale | [diss-junkschon] |
|---|
-
disjunktion, adskillelse, modsætning
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
særlige udtryk
-
Exklusiv disjunktion: t.ex. vill du ha mjölk eller vatten? (antingen eller)
Eksklusiv disjunktion: fx vil du ha' mælk eller vand? (enten eller)
-
Inklusiv disjunktion: t.ex. vill du ha mjölk eller vatten? (antingen eller, eller både och)
Inklusiv disjunktion: fx vil du ha' mælk eller vand? (enten eller, eller både og)
diskurs substantiv
| Singularis, ubestemt form | diskurs |
|---|
| Singularis, bestemt form | diskursen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diskurser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diskurserna |
|---|
| Udtale | [diss-kurrs] |
|---|
| Se også | diskussion |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk discours=tale, samtale af latin discursus, afledt af discurrere=løbe frem og tilbage, fransk |
|---|
-
diskurs, sammenhæng af udsagn/idéer/definitioner/lign. som udgør kernen i fx en samtale/et ræsonnement
-
diskurs i sprogvidenskabelig sammenhæng, studium af opbygningen af samtaler, tekster og lign.
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
diskurspartikel substantiv
| Singularis, ubestemt form | diskurspartikel |
|---|
| Singularis, bestemt form | diskurspartikeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diskurspartikrar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diskurspartikrarna |
|---|
| Udtale | [diss-kurrs-part-ikkel] |
|---|
| Se også | utfyllnadsord |
|---|
-
diskurspartikel, (lille) ord som ikke kan bøjes grammatisk, fx et adverbium (altså)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Diskurspartiklar i sig påverkar inte meningens egentliga betydelse, men de kan ändå påverka själva andemeningen av det som sägs
Diskurspartiklar påvirker ikke sætningens egentlige betydning, men de kan alligevel påvirke selve det som siges
-
Exempel på vanliga diskurspartiklar i svenskan är alltså, ju, liksom, typ (=ungefär, t.ex.)
Eksempler på almindelige diskurspartikler på svensk er altså, jo, ligesom, omtrent, fx
dissimilation substantiv
| Singularis, ubestemt form | dissimilation |
|---|
| Singularis, bestemt form | dissimilationn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dissimilationr |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dissimilationrna |
|---|
| Udtale | [diss-simil-aschon] |
|---|
-
stoffernes nedbrydning i organismen, energifrigivelse
eksempel
-
dissimilation (modsat assimilation)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
dissimilera verbum
| Infinitiv | dissimilera |
|---|
| Præsens | dissimilerar |
|---|
| Imperfektum | dissimilerade |
|---|
| Participium | dissimilerat/dissimilerad |
|---|
| Udtale | [diss-simil-era] |
|---|
| Se også | assimilera |
|---|
-
dissimilere, nedbryde, spalte, gøre uensartet (modsat assimilere)
-
forandre sproglyde så de ikke ligner en nærstående lyd
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
|
