|
Sproglig herkomst: fra svensk
pollett substantiv
| Singularis, ubestemt form | pollett |
|---|
| Singularis, bestemt form | polletten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | polletter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | polletterna |
|---|
| Udtale | [poll-ett] |
|---|
| Sproglig herkomst | pollett, kontrolmærke, af uvis oprindelse, fra svensk |
|---|
-
polet, rundt, fladt metalstykke som man bruger til betaling i automater/busser m.m. i st. for rede penge/billet
eksempel
særlige udtryk
-
Polletten trillar ner, nu föll polletten ner
Der går en prås op for nogen, nogen forstår (erkender) endelig noget
proffs substantiv
| Singularis, ubestemt form | proffs |
|---|
| Singularis, bestemt form | proffset |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | proffs |
|---|
| Pluralis, bestemt form | proffsen |
|---|
| Udtale | [pråffs] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra svensk proffs, afkortning af professionel, fra fransk professionel, fra svensk |
|---|
-
prof, professionel person som kan sit fag
(fag, profession og lign.)
eksempel
-
Bli proffs i utlandet, t.ex. fotbollsproffs
Få en karriere som professionel i udlandet, fx professionel fodboldspiller
-
person der er meget dygtig til noget
eksempel
sammensatte udtryk
-
proffsboxare; proffsmusiker; proffsspelare
professionel bokser, musiker, spiller
-
handbollsproffs; heltidsproffs; hockeyproffs
professionel håndboldsspiller; heltidsprofessionel; professionel ishockeyspiller
rost substantiv
| Singularis, ubestemt form | rost |
|---|
| Singularis, bestemt form | rosten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [råsst] |
|---|
| Sproglig herkomst | gammelsvensk rost, tysk Rost afledt af roden i rød, fra svensk |
|---|
-
rust, rødbrunt/porøst lag af vandholdigt jernoxid der dannes på overfladen af jern/stål når det udsættes for vand/fugtig luft
eksempel
-
Knacka rost
Se også korrosion, ärg
Banke rust
-
Rosten har angripit alla dörrkarmarna i simhallen
Rusten har angrebet alle dørkarmene i svømmehallen
-
plantesygdom forårsaget af visse svampe
eksempel
-
Det finns många olika slags rost, vanligtvis koncentrerar den sig på ett enda växtslag
Se også rostsvamp
Der er mange slags forskellige rustsygdomme, almindeligvis koncentrerer den sig kun om én slags planter
-
kaffe som er ristet
eksempel
sexa substantiv
| Singularis, ubestemt form | sexa |
|---|
| Singularis, bestemt form | sexan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | sexor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sexorna |
|---|
| Udtale | [sekksa] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra svensk sex, egtl. måltid efter kl. sex e.m., fra svensk |
|---|
-
tallet seks
-
nummer seks (i en rækkefølge)
-
seksværelseslejlighed
eksempel
-
6 cl alkohol
-
(festlig) natmad
skäggapa substantiv
| Singularis, ubestemt form | skäggapa |
|---|
| Singularis, bestemt form | skäggapan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skäggapor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skäggaporna |
|---|
| Udtale | [schägg-apa] |
|---|
| Sproglig herkomst | skäggapa, fra svensk |
|---|
-
skægabe, skægget person (nedsættende)
(ældre udtryk)
spankulera verbum
| Infinitiv | spankulera |
|---|
| Præsens | spankulerar |
|---|
| Imperfektum | spankulerade |
|---|
| Participium | spankulerat |
|---|
| Udtale | [spankul-era] |
|---|
| Se også | spatsera, strosa, ströva |
|---|
| Sproglig herkomst | svensk dialekt spånka; afledt af spanke efter ord som spekulere; beslægtet med spænde , fra svensk |
|---|
-
spankulere, stoltsere, gå på en stolt/vigtig/arrogant måde (fx om fugl, person)
eksempel
traska verbum
| Infinitiv | traska |
|---|
| Præsens | traskar |
|---|
| Imperfektum | traskade |
|---|
| Participium | traskat |
|---|
| Udtale | [trasska] |
|---|
| Sproglig herkomst | traska, fra svensk |
|---|
-
traske, trave, gå tungt og besværet med langsomme skridt
eksempel
-
Gubben tog på sig kängorna, låste dörren och traskade iväg till bussen
Den gamle mand tog støvlerne på, låsede døren og gik afsted til bussen
tändsticka substantiv
| Singularis, ubestemt form | tändsticka |
|---|
| Singularis, bestemt form | tändstickan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tändstickor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tändstickorna |
|---|
| Udtale | [tänn(d)-stikka] |
|---|
| Sproglig herkomst | tändsticka, sidste led er forældet subst. stikke=pind; stump, fra svensk |
|---|
-
tændstik
eksempel
-
Svensktillverkade tändstickor görs av asp. Tändstickans historia kan studeras på Tändstickmuseet i Jönköping
Svenskfremstillede tændstikker laves af aspetræ (espetræ). Tændstikkens historie kan studeres på Tændstikmuseet i J. (Jönköping, by i Småland ved søen Vättern, hvorfra man kan sejle til Visingsö. J. regionhovedstad)
-
År 1831 (artonhundratrettioett) uppfanns fosfortändstickan. Stickorna kunde tändas mot vilken yta som helst. Dom blev snabbt populära, men var alltför lättantändliga och vållade en mängd olyckor. Dessutom var den gula fosforn giftig
I 1831 blev fosfortændstikken opfundet. Stikkerne kunne tændes mod hvilken som helst flade. De blev hurtigt populære, men var alt for letantændelige og forårsagede en mængde ulykker. Desuden var den gule fosfor giftig
-
mager person
(hverdagssprog/slang)
|
