|
I alt 1947 ord
upplöjd adjektiv
| Grundform | upplöjd |
|---|
| Neutrum | upplöjt |
|---|
| Pluralis | upplöjda |
|---|
| Udtale | [upp-plöjjd] |
|---|
-
som er pløjet, om fx pløjemark
upplösa verbum
| Infinitiv | upplösa |
|---|
| Præsens | upplöser |
|---|
| Imperfektum | upplöste |
|---|
| Participium | upplöst |
|---|
| Udtale | [upp-lösa] |
|---|
| Synonym | lösa upp |
|---|
-
opløse, få til at ophøre
eksempel
-
få til at forsvinde, blive ødelagt (også om følelser, normer m.m.)
-
opløse i noget flydende
eksempel
-
Helt upplöst i tårar
Helt opløst af gråd
-
opløse (fx om primtal)
(matematik, geometri, algebra m.m.)
upplösning substantiv
| Singularis, ubestemt form | upplösning |
|---|
| Singularis, bestemt form | upplösningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | upplösningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | upplösningarna |
|---|
| Udtale | [upp-lös-ning] |
|---|
-
afvikling, opklaring, ophør (af et problematisk/dramatisk forløb)
eksempel
-
opløsning, nedbrydning, forrådnelse
(fysik, kemi m.m.)
-
opløsning (fx om disharmonisk/kaotisk tilstand)
eksempel
upplösningsmedel substantiv
| Singularis, ubestemt form | upplösningsmedel |
|---|
| Singularis, bestemt form | upplösningsmedlet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | upplösningsmedel |
|---|
| Pluralis, bestemt form | upplösningsmedlen |
|---|
| Udtale | [upp-lös-nings-medel] |
|---|
| Synonym | lösningsmedel |
|---|
-
opløsninggsmiddel, flydende organisk forbindelse der kan opløse et ikkevandopløseligt stof som fx fedt/olie/farve/lak
upplösningstillstånd substantiv
| Singularis, ubestemt form | upplösningstillstånd |
|---|
| Singularis, bestemt form | upplösningstillståndet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | upplösningstillstånd |
|---|
| Pluralis, bestemt form | upplösningstillstånden |
|---|
| Udtale | [upp-lös-nings-till-stånnd] |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
opløsningstilstand, oprørt/urolig/nervøs tilstand
uppmana verbum
| Infinitiv | uppmana |
|---|
| Præsens | uppmanar |
|---|
| Imperfektum | uppmanade |
|---|
| Participium | uppmanat/uppmanad |
|---|
| Udtale | [upp-mana] |
|---|
| Se også | anmoda |
|---|
-
opfordre
eksempel
-
Publiken uppmanades att sitta kvar i pausen
Se også råda, tillråda
Publikum blev opfordret til at blive siddende i pausen
-
spørge om, prompt (eng.)
(IT m.m.)
uppmaning substantiv
| Singularis, ubestemt form | uppmaning |
|---|
| Singularis, bestemt form | uppmaningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | uppmaningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | uppmaningarna |
|---|
| Udtale | [upp-man-ing] |
|---|
| Se også | maning |
|---|
-
opfordring
eksempel
uppmaningsform substantiv
| Singularis, ubestemt form | uppmaningsform |
|---|
| Singularis, bestemt form | uppmaningsformen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | uppmaningsformer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | uppmaningsformerna |
|---|
| Udtale | [upp-man-ings-fårrm] |
|---|
| Synonym | imperativ |
|---|
-
bydeform, bydemåde
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
|