I alt 1940 ord
upplösa verbum
Infinitiv | upplösa |
---|
Præsens | upplöser |
---|
Imperfektum | upplöste |
---|
Participium | upplöst |
---|
Udtale | [upp-lösa] |
---|
Synonym | lösa upp |
---|
-
opløse, få til at ophøre
eksempel
-
få til at forsvinde, blive ødelagt (også om følelser, normer m.m.)
-
opløse i noget flydende
eksempel
-
Helt upplöst i tårar
Helt opløst af gråd
-
opløse (fx om primtal)
(matematik, geometri, algebra m.m.)
upplösning substantiv
Singularis, ubestemt form | upplösning |
---|
Singularis, bestemt form | upplösningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | upplösningar |
---|
Pluralis, bestemt form | upplösningarna |
---|
Udtale | [upp-lös-ning] |
---|
-
afvikling, opklaring, ophør (af et problematisk/dramatisk forløb)
eksempel
-
opløsning, nedbrydning, forrådnelse
(fysik, kemi m.m.)
-
opløsning (fx om disharmonisk/kaotisk tilstand)
eksempel
upplösningsmedel substantiv
Singularis, ubestemt form | upplösningsmedel |
---|
Singularis, bestemt form | upplösningsmedlet |
---|
Pluralis, ubestemt form | upplösningsmedel |
---|
Pluralis, bestemt form | upplösningsmedlen |
---|
Udtale | [upp-lös-nings-medel] |
---|
Synonym | lösningsmedel |
---|
-
opløsninggsmiddel, flydende organisk forbindelse der kan opløse et ikkevandopløseligt stof som fx fedt/olie/farve/lak
upplösningstillstånd substantiv
Singularis, ubestemt form | upplösningstillstånd |
---|
Singularis, bestemt form | upplösningstillståndet |
---|
Pluralis, ubestemt form | upplösningstillstånd |
---|
Pluralis, bestemt form | upplösningstillstånden |
---|
Udtale | [upp-lös-nings-till-stånnd] |
---|
ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
---|
-
opløsningstilstand, oprørt/urolig/nervøs tilstand
uppmana verbum
Infinitiv | uppmana |
---|
Præsens | uppmanar |
---|
Imperfektum | uppmanade |
---|
Participium | uppmanat/uppmanad |
---|
Udtale | [upp-mana] |
---|
Se også | anmoda |
---|
-
opfordre
eksempel
-
Publiken uppmanades att sitta kvar i pausen
Se også råda, tillråda
Publikum blev opfordret til at blive siddende i pausen
-
spørge om, prompt (eng.)
(IT m.m.)
uppmaning substantiv
Singularis, ubestemt form | uppmaning |
---|
Singularis, bestemt form | uppmaningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | uppmaningar |
---|
Pluralis, bestemt form | uppmaningarna |
---|
Udtale | [upp-man-ing] |
---|
Se også | maning |
---|
-
opfordring
eksempel
uppmaningsform substantiv
Singularis, ubestemt form | uppmaningsform |
---|
Singularis, bestemt form | uppmaningsformen |
---|
Pluralis, ubestemt form | uppmaningsformer |
---|
Pluralis, bestemt form | uppmaningsformerna |
---|
Udtale | [upp-man-ings-fårrm] |
---|
Synonym | imperativ |
---|
-
bydeform, bydemåde
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
uppmarsch substantiv
Singularis, ubestemt form | uppmarsch |
---|
Singularis, bestemt form | uppmarschen |
---|
Pluralis, ubestemt form | uppmarscher |
---|
Pluralis, bestemt form | uppmarscherna |
---|
Udtale | [upp-marrsch] |
---|
-
opmarch, samling/opstilling af militære styrker, ofte forud for krigshandlinger (også i overført betydning)
(militær m.m.)
eksempel
-
Grannlandet försökte att hindra en fientlig uppmarsch
Nabolandet prøvede at forhindre en fjendtlig opmarch
-
En viktig roll för Sverige i Nato blir att underlätta för andra länders styrkor att ta sig till gränsen mot Ryssland. Sverige blir vad som på försvarsspråk kallas för ett uppmarschområde
En vigtig rolle for S. i N. vil være at gøre det lettere for andre landes styrker at bevæge sig til grænsen mod Rusland. S. bliver et opmarchområde, som man kalder på militærsprog
|