|
I alt 1514 ord
kompromettera verbum
| Infinitiv | kompromettera |
|---|
| Præsens | komprometterar |
|---|
| Imperfektum | komprometterade |
|---|
| Participium | komprometterat/komprometterad |
|---|
| Udtale | [komm-pro-mett-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | compromettre, fra latin compromittere=gensidigt love at afgøre en strid, konflikt gennem voldgift, fransk |
|---|
-
kompromittere, skade/stille i et dårligt lys, ofte gennem pinlige/ubehagelige afsløringer, skandalisere
eksempel
-
Forskaren är redan komprometterad eftersom det avslöjats att hans artikel i januarinumret var ett plagiat
Forskeren er allerede kompromitteret, eftersom det er blevet afsløret, at hans artikel i januarnummeret var et plagiat
kompromiss substantiv
| Singularis, ubestemt form | kompromiss |
|---|
| Singularis, bestemt form | kompromissen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kompromisser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kompromisserna |
|---|
| Udtale | [komm-pro-miss] |
|---|
| Se også | jämkning, medelväg |
|---|
| Sproglig herkomst | compromis, fra latin compromissum af compromittere ordret=love gensidigt , fransk |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
kompromis, aftale/forlig der bygger på gensidige indrømmelser i en strid, mellemløsning eller lign., forhandling
kompromissa verbum
| Infinitiv | kompromissa |
|---|
| Præsens | kompromissar |
|---|
| Imperfektum | kompromissade |
|---|
| Participium | kompromissat/kompromissad |
|---|
| Udtale | [komm-pro-missa] |
|---|
| Se også | dagtinga |
|---|
-
kompromisse, indgå/finde et kompromis
eksempel
-
Jag får erkänna att jag någon enstaka gång kompromissat med frågan om rättssäkerheten
Jeg må indrømme, at jeg en enkelt gang eller to har indgået et kompromis om et retssikkerhedsspørgsmål
kompromisslös adjektiv
| Grundform | kompromisslös |
|---|
| Neutrum | kompromisslöst |
|---|
| Pluralis | kompromisslösa |
|---|
| Udtale | [komm-pro-miss-lös] |
|---|
-
kompromisløs, som nægter at indgå et kompromis
kompulsiv adjektiv
| Grundform | kompulsiv |
|---|
| Neutrum | kompulsivt |
|---|
| Pluralis | kompulsiva |
|---|
| Udtale | [komm-pulls-iv] |
|---|
-
kompulsiv, tvangsmæssig, drivende, påskyndende
-
præget eller forårsaget af tvang fra indre psykiske konflikter
(psykiatri, psykologi m.m.)
kon substantiv
| Singularis, ubestemt form | kon |
|---|
| Singularis, bestemt form | konen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | koner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konerna |
|---|
| Udtale | [koun] |
|---|
| Se også | konformad |
|---|
| Sproglig herkomst | konos=kegle, græsk |
|---|
-
konus, kegle, genstand med form som en kegle (eller keglestub)
(matematik, geometri, algebra m.m.)
-
noget der har en rund bund/en spids top, noget som er kegleformet
-
konuslignende tegn (fx på sømærke)
kona substantiv
| Singularis, ubestemt form | kona |
|---|
| Singularis, bestemt form | konan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konorna |
|---|
| Udtale | [kouna] |
|---|
-
konusformet anordning
-
kvinde
(ældre udtryk)
|
