|
I alt 1522 ord
korrekt adjektiv
| Grundform | korrekt |
|---|
| Neutrum | korrekt |
|---|
| Pluralis | korrekta |
|---|
| Udtale | [kår-rekkt] |
|---|
| Se også | felfri, invändningsfri, riktig, schys(s)t |
|---|
| Sproglig herkomst | correctus egtl.=rettet, perf. part. af corrigere=rette, korrigere, latin |
|---|
-
korrekt, uden fejl, som ikke indeholder fejl, fejlfri
-
som ikke bryder mod reglerne
eksempel
-
Min svärfar är den mest korrekta person jag känner - både i uppträdande och talesätt
Se også oklanderlig
Min svigerfar er den mest korrekte person jeg kender - både når det drejer sig om opførsel og samtalesprog
-
politisk korrekt, som er korrekt på en opportunistisk måde (fra engelsk politically correct)
korrektion substantiv
| Singularis, ubestemt form | korrektion |
|---|
| Singularis, bestemt form | korrektionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | korrektioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | korrektionerna |
|---|
| Udtale | [kår-rekkschon] |
|---|
| Synonym | korrigering |
|---|
-
korrektion, rettelse
korrektiv substantiv
| Singularis, ubestemt form | korrektiv |
|---|
| Singularis, bestemt form | korrektivet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | korrektiv |
|---|
| Pluralis, bestemt form | korrektiven |
|---|
| Udtale | [kor-rekkt-iv] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin correctivus, afledt af latin correctus=korrekt, latin |
|---|
-
korrektiv, noget der ændrer/forbedrer noget, noget der virker som modvægt
korrektur substantiv
| Singularis, ubestemt form | korrektur |
|---|
| Singularis, bestemt form | korrekturet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | korrektur |
|---|
| Pluralis, bestemt form | korrekturen |
|---|
| Udtale | [kår-rekkt-ur] |
|---|
| Synonym | korr |
|---|
| Sproglig herkomst | correctura=rettelse, af corrigere=rette, korrigere, latin |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
korrektur, gennemlæsning og rettelse af fejl i en tekst, fx inden udgivelse
eksempel
særlige udtryk
-
Läsa korrektur, vara korrekturläsare
Læse korrektur, være korrekturlæser
korrekturfel substantiv
| Singularis, ubestemt form | korrekturfel |
|---|
| Singularis, bestemt form | korrekturfelet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | korrekturfel |
|---|
| Pluralis, bestemt form | korrekturfelen |
|---|
| Udtale | [kår-rekkt-ur-fel] |
|---|
| Synonym | korrfel |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
korrekturfejl
(typografi, bogbinderi, m.m. )
korrekturläsa verbum
| Infinitiv | korrekturläsa |
|---|
| Præsens | korrekturläser |
|---|
| Imperfektum | korrekturläste |
|---|
| Participium | korrekturläst |
|---|
| Udtale | [kår-rekt-ur-läsa] |
|---|
| Se også | korrläsning |
|---|
-
læse korrektur
eksempel
korrekturtecken substantiv
| Singularis, ubestemt form | korrekturtecken |
|---|
| Singularis bestemt form | korrekturtecknet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | korrekturtecken |
|---|
| Pluralis bestemt form | korrekturtecknen |
|---|
| Udtale | [kår-rekkt-ur-tekken] |
|---|
-
korrekturtegn
(typografi, bogbinderi, m.m. )
korrelat substantiv
| Singularis, ubestemt form | korrelat |
|---|
| Singularis, bestemt form | korrelatet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | korrelat |
|---|
| Pluralis, bestemt form | korrelaten |
|---|
| Udtale | [kor-rel-at] |
|---|
| Sproglig herkomst | correlatus, dannet af con- =med og relatus=tilbageført; perf. part. af referre=bringe tilbage, henføre, latin |
|---|
-
korrelat, hvert af to fænomener/begreber eller lign. der indbyrdes forudsætter hinanden/defineres ud fra hinanden
-
korrelat, ord/udtryk i en tekst som et fx relativt/personligt pronomen henviser til
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
|
