|
I alt 1515 ord
kontrapunktiker substantiv
| Singularis, ubestemt form | kontrapunktiker |
|---|
| Singularis, bestemt form | kontrapunktikern |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kontrapunktiker |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kontrapunktikerna |
|---|
| Udtale | [kånntra-punkt-ik-er] |
|---|
-
kontrapunktiker, komponist der benytter sig af kontrapunkt
(fag, profession og lign.)
kontrasignera verbum
| Infinitiv | kontrasignera |
|---|
| Præsens | kontrasignerar |
|---|
| Imperfektum | kontrasignerade |
|---|
| Participium | kontrasignerat/kontrasignerad |
|---|
| Udtale | [kånntra-sinnj-era] |
|---|
-
kontrasignere, underskrive noget som andre allerede har underskrevet
kontraspionage substantiv
| Singularis, ubestemt form | kontraspionage |
|---|
| Singularis, bestemt form | kontraspionaget |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [kånntra-spion-asj] |
|---|
-
kontraspionage, efterretningsvirksomhed mhp at forhindre/modarbejde indenlandsk eller udenlandsk spionage mod staten
kontrast substantiv
| Singularis, ubestemt form | kontrast |
|---|
| Singularis, bestemt form | kontrasten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kontraster |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kontrasterna |
|---|
| Udtale | [kåntr-asst] |
|---|
| Sproglig herkomst | contraste (fra italiensk contrasto; afledt af contrastare, af latin contra=imod og stare=stå), fransk |
|---|
-
kontrast, det at to fænomener/faktorer/forhold/lign. fremstår som modsatte eller udpræget forskellige størrelser, modsætning, ulighed, forskellighed
-
forskel (om farve, lyd, lys)
eksempel
kontrastera verbum
| Infinitiv | kontrastera |
|---|
| Præsens | kontrasterar |
|---|
| Imperfektum | kontrasterade |
|---|
| Participium | kontrasterat/kontrasterad |
|---|
| Udtale | [kåntr-asst-era] |
|---|
| Se også | bryta sig mot |
|---|
-
kontrastere, udgøre en modsætning/et modstykke/en modvægt til, sætte op over for
kontring substantiv
| Singularis, ubestemt form | kontring |
|---|
| Singularis, bestemt form | kontringen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kontringar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kontringarna |
|---|
| Udtale | [kånntr-ing] |
|---|
-
kontraangreb, modangreb (fx i fodbold)
(sport, spil og leg)
kontroll substantiv
| Singularis, ubestemt form | kontroll |
|---|
| Singularis, bestemt form | kontrollen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kontroller |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kontrollerna |
|---|
| Udtale | [kont-råll] |
|---|
| Sproglig herkomst | contrôle, fra contre=mod og rôle=(officiel) liste, fransk |
|---|
-
kontrol, undersøgelse
eksempel
-
kontrol for at tjekke om man har styr på noget
eksempel
-
Ha läget under kontroll, ha nerverna i kontroll, hålla kontroll på klassen
Se også check, koll
Have situationen under kontrol, holde nerverne under kontrol, kunne holde styr på klassen
-
sted hvor man kontrollerer noget (fx paskontrol)
eksempel
-
kontrolapparat
eksempel
|
