|
I alt 1515 ord
kontera verbum
| Infinitiv | kontera |
|---|
| Præsens | konterar |
|---|
| Imperfektum | konterade |
|---|
| Participium | konterat/konterad |
|---|
| Udtale | [konnt-era] |
|---|
-
kontere, bogføre i et regnskab
konteramiral substantiv
| Singularis, ubestemt form | konteramiral |
|---|
| Singularis, bestemt form | konteramiralen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konteramiraler |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konteramiralerna |
|---|
| Udtale | [konnter-ami-al] |
|---|
| Sproglig herkomst | første led fra fransk contre=mod, stødende op til, fra fransk |
|---|
-
kontreadmiral, person med officersgrad mellem flotilleadmiral og viceadmiral (i søværnet)
(fag, profession og lign.)
konterfej substantiv
| Singularis, ubestemt form | konterfej |
|---|
| Singularis, bestemt form | konterfejet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konterfej |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konterfejen |
|---|
| Udtale | [konnter-fejj] |
|---|
| Se også | porträtt |
|---|
-
afbildning, portræt
(ældre udtryk)
konterfeja verbum
| Infinitiv | konterfeja |
|---|
| Præsens | konterfejar |
|---|
| Imperfektum | konterfejade |
|---|
| Participium | konterfejat/konterfejad |
|---|
| Udtale | [konnter-fejja] |
|---|
-
portrættere, fotografere
eksempel
kontext substantiv
| Singularis, ubestemt form | kontext |
|---|
| Singularis, bestemt form | kontexten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kontexter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kontexterna |
|---|
| Udtale | [konn-tekkst] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin contextus, af contexere=flette sammen, latin |
|---|
-
kontekst, sammenhæng hvori noget indgår/optræder/finder sted, social sammenhæng
-
sproglig/kommunikativ sammenhæng
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Man kan förstå ordets innebörd utifrån kontexten
Man forstår hvad ordet betyder ud fra konteksten, den sproglige sammenhæng
kontextuell adjektiv
| Grundform | kontextuell |
|---|
| Neutrum | kontextuellt |
|---|
| Pluralis | kontextuella |
|---|
| Udtale | [konn-tekkstu-ell] |
|---|
-
kontekstuel, som vedrører/er afhængig af den sammenhæng noget forekommer i
kontinens substantiv
| Singularis, ubestemt form | kontinens |
|---|
| Singularis, bestemt form | kontinensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [konn-tin-enns] |
|---|
| Se også | inkontinens, kontinent |
|---|
| Sproglig herkomst | continentia=tilbageholdenhed, latin |
|---|
-
evne til at kontrollere tarm/blære
|
