|
Kategori: musik, instrument m.m.
notvändare substantiv
| Singularis, ubestemt form | notvändare |
|---|
| Singularis, bestemt form | notvändaren/notvändarn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | notvändare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | notvändarna |
|---|
| Udtale | [not-vännd-are] |
|---|
-
nodevender
(musik, instrument m.m.)
nyckelharpa substantiv
| Singularis, ubestemt form | nyckelharpa |
|---|
| Singularis, bestemt form | nyckelharpan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | nyckelharpor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | nyckelharporna |
|---|
| Udtale | [nykkel-harrpa] |
|---|
-
nøgleharpe, gammelt, folkeligt strygeinstrument
(musik, instrument m.m.)
eksempel
-
Nyckelharpan är ett skandinaviskt instrument som man har spelat på i mer än sexhundra år. Den har en ton av den svenska folksjälen, tycker många
Nøgleharpen er et skandinavisk instrument, som man har spillet på i mere end sekshundrede år. Den lyder som den svenske folkesjæl, synes mange
näverlur substantiv
| Singularis, ubestemt form | näverlur |
|---|
| Singularis, bestemt form | näverluren |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | näverlurar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | näverlurarna |
|---|
| Udtale | [näver-lur] |
|---|
-
lur/horn af birkebark, en slags trompet
(musik, instrument m.m.)
nötknäppare substantiv
| Singularis, ubestemt form | nötknäppare |
|---|
| Singularis, bestemt form | nötknäpparen/nötknäpparn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | nötknäppare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | nötknäpparna |
|---|
| Udtale | [nöt-knäpp-are] |
|---|
| Synonym | nötknäckare |
|---|
-
nøddeknækker
(hjælpemidler, værktøj, maskiner m.m.)
-
ballet i to akter
(musik, instrument m.m.)
eksempel
-
Tjajkovskijs balett "Nötknäpparen" uruppfördes på Mariinskijteatern i Sankt Petersburg i december 1892 (artonhundranittiotvå)
T's ballet "Nøddeknækkeren" blev opført første gang (blev uropført) på M.teatret i S. P. i december 1892
obligat adjektiv
| Grundform | obligat |
|---|
| Neutrum | obligat |
|---|
| Pluralis | obligata |
|---|
| |
|---|
| Udtale | [ob-lig-at] |
|---|
| Sproglig herkomst | obligatus, latin |
|---|
-
sædvanlig, nødvendig, obligatorisk, som sædvanligvis indgår i en given sammenhæng
-
nødvendig/selvstændigt fremtrædende, ofte med solistisk præg (om instrumentalstemme)
(musik, instrument m.m.)
oboe substantiv
| Singularis, ubestemt form | oboe |
|---|
| Singularis, bestemt form | oboen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | oboer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | oboerna |
|---|
| Udtale | [åbåe, åboe] |
|---|
-
obo, blæseinstrument
(musik, instrument m.m.)
eksempel
-
Oboen är ett träblåsinstrument, förr kallades den skalmeja
Oboen er et træblæseinstrument, før kaldte man den skalmeje
offertorium substantiv
| Singularis, ubestemt form | offertorium |
|---|
| Singularis bestemt form | offertoriet |
|---|
| Pluralis ubestemt form | offertorier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | offertorierna |
|---|
| Udtale | [of-fert-ori-umm] |
|---|
| Synonym | offertoriepsalm |
|---|
-
offertorium, led i katolsk messe, processionssang der forbereder nadveren
(musik, instrument m.m.)
|
