Kategori: militær m.m.
infanteri substantiv
Singularis, ubestemt form | infanteri |
---|
Singularis, bestemt form | infanteriet |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [inn-fannt-eri] |
---|
Se også | kavalleri |
---|
Sproglig herkomst | via tysk fra spansk infanteria, af infante=fodsoldat, fra latin infans=lille, umælende barn, spansk |
---|
-
infanteri, tropper uddannet til nærkamp, kæmper primært til fods udrustet med håndvåben, fodfolk
(militær m.m.)
infanterist substantiv
Singularis, ubestemt form | infanterist |
---|
Singularis, bestemt form | infanteristen |
---|
Pluralis, ubestemt form | infanterister |
---|
Pluralis, bestemt form | infanteristerna |
---|
Udtale | [inn-fannt-er-isst] |
---|
Synonym | fotsoldat |
---|
-
infanterist, soldat i infanteriet
(militær m.m.)
inkallelse substantiv
Singularis, ubestemt form | inkallelse |
---|
Singularis, bestemt form | inkallelsen |
---|
Pluralis, ubestemt form | inkallelser |
---|
Pluralis, bestemt form | inkallelserna |
---|
Udtale | [inn-kall-else] |
---|
-
indkaldelse, ordre om at møde til militærtjeneste
(militær m.m.)
eksempel
-
Den gången Charlie skulle iväg, minns han att Inkallelseordern kom senast fyra månader före resan till Afghanistan
Den gang C. skulle afsted, husker han, at indkaldelsesordren kom senest fire måneder før rejsen til A.
inkallelseorder substantiv
Singularis, ubestemt form | inkallelseorder |
---|
Singularis, bestemt form | inkallelseordern |
---|
Pluralis, ubestemt form | inkallelseorder/inkallelsesordrar |
---|
Pluralis, bestemt form | inkallelseorderna |
---|
Udtale | [inn-kall-else-årder] |
---|
-
indkaldelsesordre, skriftlig ordre om at møde til militærtjeneste
(militær m.m.)
inryckning substantiv
Singularis, ubestemt form | inryckning |
---|
Singularis, bestemt form | inryckningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | inryckningar |
---|
Pluralis, bestemt form | inryckningarna |
---|
Udtale | [inn-rykk-ning] |
---|
Se også | utryckning |
---|
-
fremmøde ved indkaldelse til militærtjeneste
(militær m.m.)
inta uregelmæssigt verbum
Infinitiv | inta |
---|
Præsens | intar |
---|
Imperfektum | intog |
---|
Participium | intagit/intagen/intaget/intagna |
---|
Udtale | [inn-ta] |
---|
-
indtage, spise
-
anbringe (sig) et eller andet sted/i en vis position
eksempel
-
indtage, erobre
(militær m.m.)
eksempel
invadera verbum
Infinitiv | invadera |
---|
Præsens | invaderar |
---|
Imperfektum | invaderade |
---|
Participium | invaderat/invaderad |
---|
Udtale | [inn-vad-era] |
---|
Sproglig herkomst | invadere, af in- og vadere=gå, latin |
---|
-
invadere, trænge ind, rykke militært ind i et land/område/sted for at besætte/undertvinge det
(militær m.m.)
-
invadere, komme i store mængder
eksempel
|