Sproglig herkomst: latin
modifiera verbum
Infinitiv | modifiera |
---|
Præsens | modifierar |
---|
Imperfektum | modifierade |
---|
Participium | modifierat/modifierad |
---|
Udtale | [moddi-fi-era] |
---|
Se også | jämka |
---|
Sproglig herkomst | modificare=tillempe, holde måde med, dannet af modus=måde og facere=gøre, latin |
---|
-
modificere, ændre, lave om på, om fx konstruktion/teori/organisme (på enkelte/mindre væsentlige punkter)
eksempel
-
Genmodifierad mat
Genmodificeret mad
modul substantiv
Singularis, ubestemt form | modul |
---|
Singularis, bestemt form | modulen |
---|
Pluralis, ubestemt form | moduler |
---|
Pluralis, bestemt form | modulerna |
---|
Udtale | [modul] |
---|
Sproglig herkomst | fra fransk module af latin modulus=målestok, skala, diminutiv af modus=måde, mål, latin |
---|
-
modul, enhed beregnet til at indgå i en helhed når den kombineres med andre enheder
-
om fx kursus hvor der undervises i en begrænset periode
-
del, komponent, grundmål i bygning, kontorlokale m.m.
(arkitektur, byggeri m.m.)
modulera verbum
Infinitiv | modulera |
---|
Præsens | modulera |
---|
Imperfektum | modulerdes |
---|
Participium | modulerts |
---|
Udtale | [modulera] |
---|
Sproglig herkomst | modulari, egtl.=måle (i takt eller rytme), af modulus=målestok, latin |
---|
-
modulere, skifte toneart
(musik, instrument m.m.)
-
nuancere tale/sang/spil mht styrke, højde og tempo
-
ændre elektromagnetisk bølge til et signal med information der kan afkodes af modtager, fx radio/tv/modem (el, elteknik)
modus operandi ubøjeligt substantiv
Udtale | [mpd-uss op-er-anndi] |
---|
Sproglig herkomst | modus operandi=måde at arbejde eller virke på, dannet af modus=måde og operari=arbejde, latin |
---|
-
modus operandi, særlig måde som nogen gør noget på, fremgangsmåde, metode
eksempel
-
Modus operandi är en kriminologisk term för olika brottstekniker - hur ett brott utförs, hur gärningsmannen gått tillväga m.m.
Modus operandi er en kriminologisk term for forskellige forbrydeteknikker - hvordan en forbrydelse udføres, hvordan gerningsmanden har båret sig ad m.m.
molekyl substantiv
Singularis, ubestemt form | molekyl |
---|
Singularis, bestemt form | molekylen |
---|
Pluralis, ubestemt form | molekyler |
---|
Pluralis, bestemt form | molekylerna |
---|
Udtale | [molle-kyl] |
---|
Sproglig herkomst | nylatin molecula=mindre, lille masse, latin |
---|
en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
---|
-
molekyle, partikel opbygget af atomer, ens eller (oftest) forskellige
(fysik, kemi m.m.)
eksempel
-
James D. Watson är en berömd molekylärbiolog mest känd för att vara en av upptäckarna av DNA-molekylens struktur
J. D. W. er en berømt molekylærbiolog, bedst kendt for at være en af opdagerne af DNA-molekylets struktur
mollusk substantiv
Singularis, ubestemt form | mollusk |
---|
Singularis, bestemt form | mollusken |
---|
Pluralis, ubestemt form | mollusker |
---|
Pluralis, bestemt form | molluskerna |
---|
Udtale | [molussk] |
---|
Sproglig herkomst | mollosca fra latin (nux) mollosca (nød) med blød skal, af mollis=blød, latin |
---|
-
mollusk, dyr med blød krop uden skelet eller leddeling, ofte beskyttet af en skal, bløddyr
(zoologi)
eksempel
-
en slags vorte forårsaget af en virus
(helse, sygdom)
moment substantiv
Singularis, ubestemt form | moment |
---|
Singularis, bestemt form | momentet |
---|
Pluralis, ubestemt form | moment |
---|
Pluralis, bestemt form | momenten |
---|
Udtale | [mom-ennt] |
---|
Sproglig herkomst | momentum=bevægelse, af movere=bevæge, latin |
---|
-
moment, tidspunkt, kort øjeblik, vigtig omstændighed, afgørende punkt i en sammenhæng
eksempel
-
lille del af noget, stykke, bestanddel, underafdeling
eksempel
-
Enligt paragraf 3, mom. 1, är det förbjudet
Se også artikel, etapp, paragraf
Iflg. § 3, stk. 1, er det forbudt
-
faktor, omstændighed
eksempel
-
Det finns ingen snabb lösning, det här är ett moment 22
Der er ingen hurtig løsning, det her er et uløseligt dilemma (Catch 22, efter J. Hellers krigsroman 1961)
-
kraftmoment, kraft gange afstand fra kraftens angrebspunkt til objektets tyngdepunkt
(fysik, kemi m.m.)
|