|
I alt 3541 ord
marschfart adjektiv
-
marchfart, hastighed som et køretøj/et fartøj/et menneske kan bevæge sig af sted med i længere tid uden at være presset til det yderste
marschhastighet substantiv
| Singularis, ubestemt form | marschhastighet |
|---|
| Singularis, bestemt form | marschhastigheten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | marschhastigheter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | marschhastigheterna |
|---|
| Udtale | [marrsch-hasst-i(g)-het] |
|---|
| Synonym | marschfart |
|---|
-
marchfart
marschkolonn substantiv
| Singularis, ubestemt form | marschkolonn |
|---|
| Singularis, bestemt form | marschkolonnen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | marschkolonner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | marschkolonnerna |
|---|
| Udtale | [marrsch-kolånn] |
|---|
-
marchkolonne
marschläge substantiv
| Singularis, ubestemt form | marschläge |
|---|
| Singularis, bestemt form | marschläget |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | marschlägen |
|---|
| Pluralis, bestemt form | marschlägena |
|---|
| Udtale | [marrsch-läge] |
|---|
-
position hvor en ubåd er klar til at bevæge sig på havoverfladen
(maritim, søfartsudtryk m.m.)
marschorder substantiv
| Singularis, ubestemt form | marschorder |
|---|
| Singularis, bestemt form | marschordern |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | marschorder |
|---|
| Pluralis, bestemt form | marschorderna |
|---|
| Udtale | [marrsch-årder] |
|---|
-
marchordre
eksempel
marschtakt substantiv
| Singularis, ubestemt form | marschtakt |
|---|
| Singularis, bestemt form | marschtakten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [marrsch-takkt] |
|---|
-
marchfart/marchhastighed, rask/regelmæssigt tempo
marseljäsen substantiv singularis
| Singularis, ubestemt form | - |
|---|
| Singularis, bestemt form | marseljäsen |
|---|
| Udtale | [marrsällj-äs-en] |
|---|
-
den franske nationalsang
eksempel
-
Marseljäsen är Frankrikes nationalsång, men också en kampsång med samlande symbolvärde
La Marseillaise er Frankrigs nationalsang, men også en kampsang med en samlende symbolværdi
marsipan substantiv
| Singularis, ubestemt form | marsipan |
|---|
| Singularis, bestemt form | marsipanen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [marsip-an] |
|---|
| Sproglig herkomst | marzapane, tidligere om en æske med sukker, mandler m.m. (oprindelig arabisk møntbetegnelse mautaban) , italiensk |
|---|
-
marcipan, masse af findelte mandler/sukker, bruges til konfekt, bagværk m.m.
(mad, madlavning)
eksempel
-
Såvitt man vet var det den berömde biskopen Brask som först använde marsipan. Man lärde sig också att pressa marsipan till små figurer, särskilt vid jul och påsk
Se også brasklapp
Såvidt man ved, var det den berømte biskop B., der først brugte marcipan. Man lærte også at presse marcipan til småfigurer, især ved jul og påske (Bisp Brask i 1524)
-
Anette - en riktig marsipangoding!
A. - en rigtig godte, en lækker sag!
|
