valör substantiv
| Singularis, ubestemt form | valör |
|---|
| Singularis, bestemt form | valören |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | valörer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | valörerna |
|---|
| Udtale | [val-ör] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk valeur, afledt af valoir=være værd af latin valere=være stærk, være værd, latin |
|---|
-
valør, værdi (om fx frimærker, mønter m.m.)
eksempel
-
en farves klarhed /lysstyrke
eksempel
-
et ords nuance
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Orden sätter gränserna för vår verklighet och präglar i kraft av sina konnotationer och sina valörer hela vår världsbild
Ordene sætter grænser for vores virkelighed og præger i kraft af deres konnotationer og nuancer hele vores verdensbillede
|
