|
Sproglig herkomst: oldnordisk
skär adjektiv
| Grundform | skär |
|---|
| Neutrum | skärt |
|---|
| Pluralis | skära |
|---|
| Udtale | [schär] |
|---|
| Sproglig herkomst | skär=ren, smuk, blank, klar (oldnordisk) (jf. Skärtorsdag!), oldnordisk |
|---|
-
lyserød, rosa
eksempel
-
Lilla Helena, i skär klänning, vita strumpor och skära lackskor, var brudnäbb
Se også cerise, ljusröd, rosa
Lille H., i rosa kjole, hvide strømper og rosa laksko, var brudepige
-
Skär är egentligen ett franskt ord som finns i utrrycket 'couleur de chair' som är lika med köttfärgad
Svensk 'skär' er egentlig et fransk ord der optræder i udtrykket 'couleur de chair', og som betyder kødfarvet
-
ren, fin og uskyldig
(ældre udtryk)
-
som er noget helt og aldeles/fuldt ud (bruges som forstærkende ord)
eksempel
sol substantiv
| Singularis, ubestemt form | sol |
|---|
| Singularis, bestemt form | solen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | solar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | solarna |
|---|
| Udtale | [soul] |
|---|
| Sproglig herkomst | norrønt sól, gotisk sauil, latin sol , oldnordisk |
|---|
-
sol, himmellegeme
(astrologi, astronomi, kosmologi)
eksempel
-
Nu tittar solen fram
Nu kigger solen frem
-
Solen som värmekälla
Solen som varmekilde
-
solskin
eksempel
-
solstråle, person der spreder glæde
eksempel
særlige udtryk
-
Skina som en sol
Vise stor glæde
-
Vara uppe med solen
Være tidligt oppe
-
En plats i solen
En plads i solen, et liv med succes
-
Intet (inte något) nytt under solen
Intet nyt under solen
-
Upp som en sol och ner som en pannkaka
Op som et løve, ned som et lam
-
Även solen har (sina) fläckar
Selv den bedste har sine fejl
-
Sol ute, sol inne. Sol i hjärta, sol i sinne
Sol ude, sol inde. Sol i hjertet, sol i sindet
-
Östan om sol västan om måne
Meget langt væk
syster substantiv
| Singularis, ubestemt form | syster |
|---|
| Singularis, bestemt form | systern |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | systrar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | systrarna |
|---|
| Udtale | [sysster] |
|---|
| Synonym | syrra |
|---|
| Sproglig herkomst | norrønt systir, oldengelsk sweoster, latin soror , oldnordisk |
|---|
-
søster
eksempel
-
En syster är inte bara en syster, men - storasyster, mellansyster, lillasyster, tvillingsyster, helsyster, fostersyster, styvsyster och bonussyster!
Se også syrra
En søster er ikke kun en søster, men - storesøster, lillesøster, mellemsøster, tvilling(e)søster, helsøster, fostersøster, stedsøster og papsøster!
-
sygeplejerske m/k
eksempel
-
Syster Magdalena jobbar på kirurgen, men syster Anders jobbar här på vår avdelning
Søster M. arbejder på den kirurgiske afdeling, men søster A. arbejder her på vores afdeling
-
nonne
eksempel
-
veninde
tall substantiv
| Singularis, ubestemt form | tall |
|---|
| Singularis, bestemt form | tallen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tallar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tallarna |
|---|
| Udtale | [tall] |
|---|
| Sproglig herkomst | taller, uvis oprindelse, oldnordisk |
|---|
-
fyr(retræ)
(botanik)
eksempel
-
En tall behöver 60 (sexti) år för att växa sig färdig - att jämföra med en björk som behöver 80 (åtti) år och en rödbok som behöver cirka 120 (etthundratjugo) år
Et fyrretræ har brug for 60 år for at vokse sig færdig, hvilket kan sammenlignes med et birketræ, der har brug for 80 år, og en rødbøg der har brug for ca. 120 år
-
Den kalla vinden susar mellan tallarna
Se også fura, gran
Den kolde vind suser mellem fyrretræerne
-
høj person, mager person
(hverdagssprog/slang)
-
ben (i pluralis)
(hverdagssprog/slang)
viking substantiv
| Singularis, ubestemt form | viking |
|---|
| Singularis, bestemt form | vikingen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | vikingar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | vikingarna |
|---|
| Udtale | [vik-ing] |
|---|
| Sproglig herkomst | af uvis oprindelse, måske afledt af vík, enten 'vig' eller stednavnet Víken (Oslofjorden), oldnordisk |
|---|
-
(oldnordisk) viking, en slags kolonisator
eksempel
-
De gamla vikingarna plundrade befolkningen i Storbritannien, men lämnade också kvar ett språkligt arv i form av tusentals ortnamn
De gamle vikinger plyndrede befolkningen i S., men efterlod også en en sproglig arv i form af tusindvis af stednavne
-
Det finns flera förklaringar till varför det heter viking. En är att vikingar är folk som håller till i vikarna och anfaller skepp som passerar
Se også vik
Der findes flere forklaringer til hvorfor det hedder viking. En er, at vikinger er folk, som bor i kystområder ved vigene, og at de angriber skibe der passerer
-
stærk og modig fyr
eksempel
-
vikingetogt
eksempel
-
Fara i viking
Foretage et vikingetogt
|
