I alt 409 ord
ge med sig uregelmæssigt verbum
Infinitiv | ge med sig |
---|
Præsens | ger med sig |
---|
Imperfektum | gav med sig |
---|
Participium | gett med sig/givit med sig |
---|
Udtale | [je med sej] |
---|
-
give sig, opgive modstand, holde op med at sige nej, samtykke
eksempel
-
Trots att hela familjen försökte övertala henne, ville min storasyster inte ge med sig
Se også medge
Til trods for at hele familien prøvede på at overtale hende, ville min storesøster ikke give sig
-
flyttes/rokkes fra stedet
eksempel
-
Bildörren gav inte med sig (gav inte minsta vika) så vi ringde till mekanikern
Bildøren kunne overhovedet ikke rokkes, så vi ringede til mekanikeren
-
aftage, blive mindre (fx om feber)
eksempel
-
Har febern gett med sig? - Nej, dom höga temperaturerna håller i sig
Er feberen aftaget? - Nej, de høje temperaturer falder ikke (er ikke i aftagende)
gemen adjektiv
Grundform | gemen |
---|
Neutrum | gement |
---|
Pluralis | gemena |
---|
Udtale | [je-men] |
---|
Sproglig herkomst | fra middelnedertysk gemene=almindelige , fra tysk |
---|
-
almindelig, folkelig, jævn
(ældre udtryk)
eksempel
-
"Om friherinnan vill vara så gemen och sitta ner i väntrummet, så är jag strax klar!"
"Vil De være så venlig og sidde ned i venteværelset, Fru friherreinde, så er jeg der lige straks!" (lægen til patient fra de højere samfundslag)
-
normal, almindelig, om små bogstaver
(typografi, bogbinderi )
eksempel
-
gemen, tarvelig, ond(skabsfuld)
eksempel
gemen substantiv
Singularis, ubestemt form | gemen |
---|
Singularis, bestemt form | gemenen |
---|
Pluralis, ubestemt form | gemener |
---|
Pluralis, bestemt form | gemenerna |
---|
Udtale | [je-men] |
---|
Se også | versal |
---|
-
bogstav der bruges i almindelig tekst (i brødteksten)
(typografi, bogbinderi )
eksempel
-
Gemener är små bokstäver i motsats till stora, versaler. Äldre uttryck är minuskler respektive majuskler
'Gemener' er små bogstaver modsat store bogstaver, versaler. Ældre udtryk er minuskler henholdsvis majuskler
gemenhet substantiv
Singularis, ubestemt form | gemenhet |
---|
Singularis, bestemt form | gemenheten |
---|
Pluralis, ubestemt form | gemenheter |
---|
Pluralis, bestemt form | gemenheterna |
---|
Udtale | [je-men-het] |
---|
Se også | elakhet, illvilja, ondska |
---|
-
gemenhed, nederdrægtighed, ondskabsfuldhed
eksempel
gemenligen adverbium
-
sædvanligvis, almindeligvis, i de fleste tilfælde
gemensam adjektiv
Grundform | gemensam |
---|
Neutrum | gemensamt |
---|
Pluralis | gemensamma |
---|
Udtale | [je-men-samm] |
---|
-
fælles, gensidig
eksempel
-
Musiker kan spela tillsammans utan att tala något gemensamt språk
Se også allmän, ömsesidig
Musikere kan spile sammen uden at have noget fælles sprog
-
Vi har mycket gemensamt med varandra
Vi har mange fælles interesser
-
fælles, kollektiv
eksempel
gemensamhet substantiv
Singularis, ubestemt form | gemensamhet |
---|
Singularis, bestemt form | gemensamheten |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [je-men-samm-het] |
---|
-
fællesskab, det at have noget i fællesskab
eksempel
-
Jodå, jag kan visst uppskatta känslan av gemensamhet (gemensamhetskänslan) när vi alla sitter och tittar på Melodifestivalen, men för mig räcker det med en gång om året!
Jo, jeg kan da godt sætte pris på følelsen af fælleskab, når vi alle sidder og kigger på Melodi Grand Prix, men for mig er det nu nok med en gang om året!
-
det at handle/udføre noget i fællesskab
|