|
I alt 5989 ord
kullpratad adjektiv
| Grundform | kullpratad |
|---|
| Neutrum | kullpratat |
|---|
| Pluralis | kullpratade |
|---|
| Udtale | [kull-prat-add] |
|---|
-
snakket sønder og sammen (omkuld)
kullra verbum
| Infinitiv | kullra |
|---|
| Præsens | kullrar |
|---|
| Imperfektum | kullrade |
|---|
| Participium | kullrat/kullrad |
|---|
| Udtale | [kullra] |
|---|
| Sproglig herkomst | dialektalt, provinsielt |
|---|
-
rulle, trille
kullrig adjektiv
| Grundform | kullrig |
|---|
| Neutrum | kullrigt |
|---|
| Pluralis | kullriga |
|---|
| Udtale | [kullr-ig] |
|---|
-
toppet, rund, konveks
-
ujævn
eksempel
kullvräkt adjektiv
| Grundform | kullvräkt |
|---|
| Neutrum | kullvräkt |
|---|
| Pluralis | kullvräkta |
|---|
| Udtale | [kull-vräkt] |
|---|
-
væltet (omkuld)
eksempel
-
På kyrkogården har åtta gravstenar blivit kullvräkta och skändats, bl.a. med diverse inskriptioner
På kirkegården er otte gravstene blevet væltet og skændet, bl.a. med diverse inskriptioner
kulm substantiv
| Singularis, ubestemt form | kulm |
|---|
| Singularis, bestemt form | kulmen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [kullm] |
|---|
-
aflejring fra stenkulsperioden, rund bakketop
(geologi, geografi m.m.)
kulmage substantiv
| Singularis, ubestemt form | kulmage |
|---|
| Singularis, bestemt form | kulmagen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kulmagar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kulmagarna |
|---|
| Udtale | [kul-mage] |
|---|
| Synonym | kulis |
|---|
-
topmave
(hverdagssprog/slang)
kulmen substantiv
| Singularis, ubestemt form | kulmen |
|---|
| Singularis, bestemt form | kulmen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [kullm-enn] |
|---|
| Se også | klimax |
|---|
| Sproglig herkomst | culmination, af culminer af latin culminare, afledt af latin culmen=bjergtop, højdepunkt, fransk |
|---|
-
kulmination, højdepunkt i et forløb/en udvikling, klimaks
eksempel
|
