I alt 5986 ord
kontemplera verbum
Infinitiv | kontemplera |
---|
Præsens | kontemplerar |
---|
Imperfektum | kontemplerade |
---|
Participium | kontemplerat |
---|
Udtale | [konn-temmpl-era] |
---|
Synonym | begrunda |
---|
Sproglig herkomst | fra latin contemplatio, afledt af contemplari=beskue, dannet af con-=med og en afledning af templum=åben plads, udsigtspunkt, tempel, latin |
---|
-
kontemplere, tænke meget grundigt/længe over indviklede/mærkelige forhold, fordybe sig
eksempel
kontenans substantiv
Singularis, ubestemt form | kontenans |
---|
Singularis, bestemt form | kontenansen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [konn-ten-anns, konn-ten-angs] |
---|
Sproglig herkomst | fra fransk contenance, afledt af contenir=holde sammen, latin continere , fransk |
---|
-
kontenance, selvbeherskelse, kontrol af egne følelser (ikke så almindeligt)
eksempel
-
Lisbet erkände att hon alldeles tappade kontenansen när hon fick syn på oss
L. indrømmede at hon blev helt ude af sig selv, da hun fik øje på os, hun bevarede ikke kontenancen
kontenta substantiv
Singularis, ubestemt form | kontenta |
---|
Singularis, bestemt form | kontentan |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [konn-tennta] |
---|
Sproglig herkomst | contentus, latin |
---|
-
hovedindhold, sammendrag
eksempel
-
slutresultat
eksempel
-
Kontentan av det hela blev att jag anmälde mig till kursen i grönländska
Se også sammanfattning
Resultatet af det hele blev, at jeg meldte mig til kurset i grønlandsk
kontera verbum
Infinitiv | kontera |
---|
Præsens | konterar |
---|
Imperfektum | konterade |
---|
Participium | konterat/konterad |
---|
Udtale | [konnt-era] |
---|
-
kontere, bogføre i et regnskab
konteramiral substantiv
Singularis, ubestemt form | konteramiral |
---|
Singularis, bestemt form | konteramiralen |
---|
Pluralis, ubestemt form | konteramiraler |
---|
Pluralis, bestemt form | konteramiralerna |
---|
Udtale | [konnter-ami-al] |
---|
Sproglig herkomst | første led fra fransk contre=mod, stødende op til, fra fransk |
---|
-
kontreadmiral, person med officersgrad mellem flotilleadmiral og viceadmiral (i søværnet)
(fag, profession og lign.)
konterfej substantiv
Singularis, ubestemt form | konterfej |
---|
Singularis, bestemt form | konterfejet |
---|
Pluralis, ubestemt form | konterfej |
---|
Pluralis, bestemt form | konterfejen |
---|
Udtale | [konnter-fejj] |
---|
Se også | porträtt |
---|
-
afbildning, portræt
(ældre udtryk)
konterfeja verbum
Infinitiv | konterfeja |
---|
Præsens | konterfejar |
---|
Imperfektum | konterfejade |
---|
Participium | konterfejat/konterfejad |
---|
Udtale | [konnter-fejja] |
---|
-
portrættere, fotografere
eksempel
kontext substantiv
Singularis, ubestemt form | kontext |
---|
Singularis, bestemt form | kontexten |
---|
Pluralis, ubestemt form | kontexter |
---|
Pluralis, bestemt form | kontexterna |
---|
Udtale | [konn-tekkst] |
---|
Sproglig herkomst | fra latin contextus, af contexere=flette sammen, latin |
---|
-
kontekst, sammenhæng hvori noget indgår/optræder/finder sted, social sammenhæng
-
sproglig/kommunikativ sammenhæng
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Man kan förstå ordets innebörd utifrån kontexten
Man forstår hvad ordet betyder ud fra konteksten, den sproglige sammenhæng
|