|
I alt 4551 ord
truga verbum
| Infinitiv | truga |
|---|
| Præsens | trugar |
|---|
| Imperfektum | trugade |
|---|
| Participium | trugat/trugad |
|---|
| Udtale | [truga] |
|---|
-
nøde, presse, overtale (ofte med 'av, i, på')
eksempel
-
Barnen var ganska kräsna, så vi fick truga i dom gröten
Børnene var temmelig kræsne, så vi måtte overtale dem til at spise grøden, vi måtte nøde dem
-
Försäljaren trugade på mig en ny dammsugare
Sælgeren pressede mig til at købe en ny støvsuger
-
Oskar blev trugad att ställa upp som lagkapten
O. blev presset til at påtage sig hvervet som holdkaptajn
-
Förväxla inte det svenska verbet truga med det danska 'true' som betyder hota!
Bland ikke det svenske verbum 'truga' sammen med det danske true, som jo betyder true!
truga substantiv
| Singularis, ubestemt form | truga |
|---|
| Singularis, bestemt form | trugan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | trugor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | trugorna |
|---|
| Udtale | [truga] |
|---|
| Synonym | tryga |
|---|
-
rund ring med små remme der sidder forneden på en skistav
eksempel
-
Truga i läder - perfekt för turskidåkning, enkel att sätta på staven (lädertruga)
Rund ring med læderremme - perfekt til turskilbøb, nem at sætte fast på skistaven
truism substantiv
| Singularis, ubestemt form | truism |
|---|
| Singularis, bestemt form | truismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | truismer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | truismerna |
|---|
| Udtale | [tru-issm] |
|---|
| Se også | banalitet |
|---|
| Sproglig herkomst | truism, afledt af adj. true=sand, engelsk |
|---|
-
truisme, (banalt) udsagn der er/fremstilles som indlysende sandt
eksempel
trulig adjektiv
| Grundform | trulig |
|---|
| Neutrum | truligt |
|---|
| Pluralis | truliga |
|---|
| Udtale | [trul-ig] |
|---|
-
mut, sur(mulende), gnaven
eksempel
-
En trulig liten pojke
En mut lille dreng
trulsig adjektiv
| Grundform | trulsig |
|---|
| Neutrum | trulsigt |
|---|
| Pluralis | trulsiga |
|---|
| Udtale | [trulls-ig] |
|---|
| Se også | klumpig |
|---|
-
kluntet, poset m.m.
trumf substantiv
| Singularis, ubestemt form | trumf |
|---|
| Singularis, bestemt form | trumfen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | trumfar/trumf |
|---|
| Pluralis, bestemt form | trumfarna/trumfen |
|---|
| Udtale | [trummf] |
|---|
| Sproglig herkomst | Trumpf, samme ord som triumf , tysk |
|---|
-
trumf, farve i kortspil som tildeles større værdi end de øvrige farver, spillekort i trumf
(sport, spil og leg)
særlige udtryk
-
Ha trumf på hand
Have en trumf på hånden (i baghånden, i ærmet), have et overrskende middel gemt i reserve, som kan afgøre en sag til ens fordel
|
