I alt 734 ord
brissling substantiv
Singularis, ubestemt form | brissling |
---|
Singularis, bestemt form | brisslingen |
---|
Pluralis, ubestemt form | brisslingar |
---|
Pluralis, bestemt form | brisslingarna |
---|
Udtale | [briss-ling] |
---|
Synonym | skarpsill |
---|
-
brisling (ofte saltet)
eksempel
-
Brissling, ibland kallad sardell eller ansjovis, tillhör de fiskar vi ska äta mera av
Brisling, af og til kaldt sardel eller ansjos, hører til de fisk som vi bør spise flere af
brist substantiv
Singularis, ubestemt form | brist |
---|
Singularis, bestemt form | bristen |
---|
Pluralis, ubestemt form | brister |
---|
Pluralis, bestemt form | bristerna |
---|
Udtale | [brisst] |
---|
-
mangel, fejl, manko, underskud
eksempel
-
Stor brist på utbildad arbetskraft. Det hämmar tillväxten
Se også avsaknad, brist, underskott
Stor mangel på uddannet arbejdskraft. Det hæmmer tilvæksten
-
noget der ikke er godt, fejl/svaghed
eksempel
-
Mänskliga fel och brister
Menneskelige fejl og mangler
-
Lågutbildad blir ett tecken på karaktärsbrist snarare än avsaknad på kompetens!
Hvis man er lavtuddannet så har man en karakterbist snarere end en mangel på kompetence!
brista uregelmæssigt verbum
Infinitv | brista |
---|
Præsens | brister |
---|
Imperfektum | brast |
---|
Participium | brustit/brusten/brustet/brustna |
---|
Udtale | [brissta] |
---|
-
briste, gå itu, revne
eksempel
-
Gå inte ut på isen, den kan brista!
Gå ikke ud på isen, den er usikker! (den kan briste/revne)
-
mangle, skorte på, fattes, savne
eksempel
-
Det brister i kontrollen, kontrollen är för dålig
Der er ikke nogen kontrol, den mangler, er for dårlig
særlige udtryk
-
Brista i gråt (tårar), brista i skratt
Pludselig begynde at græde, pludselig begynde at le (grine)
-
Hennes hjärta brast
Hun blev grebet af en stor sorg (eller stor medlidenhed)
-
Det får bära eller brista!
Nu må det bære eller briste!, nu må der handles, ligegyldigt om det lykkes
bristande adjektiv
Grundform | bristande |
---|
Neutrum | bristande |
---|
Pluralis | bristande |
---|
Udtale | [brisst-ande] |
---|
-
svigtende, som mangler, med mangel på
eksempel
bristfällig adjektiv
Grundform | bristfällig |
---|
Neutrum | bristfälligt |
---|
Pluralis | bristfälliga |
---|
Udtale | [brisst-fäll-ig] |
---|
Se også | dålig, undermålig |
---|
-
mangelfuld, som har mangler, som ikke er fuldkommen
bristning substantiv
Singularis, ubestemt form | bristning |
---|
Singularis, bestemt form | bristningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | bristningar |
---|
Pluralis, bestemt form | bristningarna |
---|
Udtale | [brisst-ning] |
---|
-
bristning, sprængning, revnen, noget der er gået i stykker
-
skade
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
bristningsgräns substantiv
Singularis, ubestemt form | bristningsgräns |
---|
Singularis, bestemt form | bristningsgränsen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [brisst-nings-gränns] |
---|
-
bristepunkt, grad af belastning hvor noget brister, niveau hvor noget/nogen ikke kan holde til mere
|