|
I alt 5425 ord
flanellograf substantiv
| Singularis, ubestemt form | flanellograf |
|---|
| Singularis, bestemt form | flanellografen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | flanellografer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | flanellograferna |
|---|
| Udtale | [flan-ello-graf] |
|---|
-
flanellograf, tavle beklædt med stof hvor man kan klæbe bogstaver, billeder m.m. fast
(hjælpemidler, værktøj, maskiner m.m.)
flanera verbum
| Infinitiv | flanera |
|---|
| Præsens | flanerar |
|---|
| Imperfektum | flanerade |
|---|
| Participium | flanerat |
|---|
| Udtale | [flan-era] |
|---|
| Se også | promenera |
|---|
| Sproglig herkomst | flâner, fransk |
|---|
-
spadsere rundt, gå strøgtur
flank substantiv
| Singularis, ubestemt form | flank |
|---|
| Singularis, bestemt form | flanken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | flanker |
|---|
| Pluralis, bestemt form | flankerna |
|---|
| Sproglig herkomst | via tysk fra fransk flanc=side, fransk |
|---|
-
flanke, side (også i overført betydn.)
(militær m.m.)
eksempel
-
del af siden på et dyrs bug (bag ribbenene)
flankera verbum
| Infinitiv | flankera |
|---|
| Præsens | flankerar |
|---|
| Imperfektum | flankerade |
|---|
| Participium | flankerat/flankerad |
|---|
| Udtale | [flank-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | flanquer, afledt af flanc, fransk |
|---|
-
flankere, stå/være placeret på begge sider af nogen/noget
eksempel
-
støtte, supplere
flanör substantiv
| Singularis, ubestemt form | flanör |
|---|
| Singularis, bestemt form | flanören |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | flanörer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | flanörerna |
|---|
| Udtale | [flan-ör] |
|---|
| Sproglig herkomst | flâneur, fra flâner=drive omkring, fransk |
|---|
-
flanør, person der flanerer/elegant dagdriver/uengagert betragter
eksempel
-
En flanör promenerar utan mål (flanerar) och platsen är nästan alltid en storstad
En flanør spadserer uden mål, og stedet er næsten altid en storby
-
Från början uppfattades författaren Hjalmar Söderberg ofta som en blaserad flanör
I begyndelsen så man på forfatteren H.S. som en blasert flanør (H.S. 1869-1941, prosaist, poet, journalist, dramatiker, morfar til de danske forf. Helle og Henrik Stangerup)
flarn substantiv
| Singularis, ubestemt form | flarn |
|---|
| Singularis, bestemt form | flarnet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | flarn |
|---|
| Pluralis, bestemt form | flarnen |
|---|
| Udtale | [flarn] |
|---|
-
spinkelt, skrøbeligt stykke af noget, som er tyndt og let går i stykker
eksempel
-
Små barkstycken, tunna som flarn, kan användas som dekoration på ett dukat julbord
Små tynde barkstykker kan bruges som dekoration på et dækket julebord
-
en slags småkage
(brød, boller, kager m.m.)
eksempel
-
Läckra havreflarn
Lækre havrekager
|
