|
I alt 2069 ord
ordningspolis substantiv
| Singularis, ubestemt form | ordningspolis |
|---|
| Singularis, bestemt form | ordningspolisen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ordningspoliser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ordningspoliserna |
|---|
| Udtale | [orrdn-ings-pol-is] |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
ordenspoliti
(fag, profession og lign.)
ordningsregel substantiv
| Singularis, ubestemt form | ordningsregel |
|---|
| Singularis, bestemt form | ordningsregeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ordningsregler |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ordningsreglerna |
|---|
| Udtale | [orrdn-ings-regel] |
|---|
| Synonym | ordningsföreskrift |
|---|
-
ordensregel
ordningsstadga substantiv
| Singularis, ubestemt form | ordningsstadga |
|---|
| Singularis, bestemt form | ordningsstadgan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ordningsstadgor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ordningsstadgorna |
|---|
| Udtale | [orrdn-ings-staddga] |
|---|
-
politivedtægt
(jura, lov og ret)
ordningsstörning substantiv
| Singularis, ubestemt form | ordningsstörning |
|---|
| Singularis, bestemt form | ordningsstörningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ordningsstörningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ordningsstörningarna |
|---|
| Udtale | [orrd-nings-stör-ning] |
|---|
-
forstyrrelse af offentlig orden
eksempel
-
Om man tafsar på en person av annat kön på allmän plats är det en ordningsstörning (ordningsstörande)
Hvis man gramser på en person af andet køn offentligt, så er det forstyrrelse af offentlig orden
ordningsvakt substantiv
| Singularis, ubestemt form | ordningsvakt |
|---|
| Singularis, bestemt form | ordningsvakten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ordningsvakter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ordningsvakterna |
|---|
| Udtale | [årdn-ings-vakkt] |
|---|
| Synonymer | dörrslusk, dörrvakt |
|---|
| Se også | ordningsman, väktare |
|---|
-
opsynsmand, kontrollør, dørmand, udsmider, vagtmand
(fag, profession og lign.)
ordnödig adjektiv
| Grundform | ordnödig |
|---|
| Neutrum | ordnödigt |
|---|
| Pluralis | ordnödiga |
|---|
| Udtale | [ourd-nöd-ig] |
|---|
-
som har trang til at snakke hele tiden
ordpar substantiv
| Singularis, ubestemt form | ordpar |
|---|
| Singularis, bestemt form | ordparet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ordpar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ordparen |
|---|
| Udtale | [ourd-par] |
|---|
| Se også | stilfigur |
|---|
-
ordpar
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Hus och hem, liv och lem, ordning och reda - exempel på stilfigurer som kallas ordpar
Hus og hjem, liv og lemmer, orden og overblik - eksempler på stilfigurer som kaldes ordpar
|
