|
I alt 2102 ord
notabel adjektiv
| Grundform | notabel |
|---|
| Neutrum | notabelt |
|---|
| Pluralis | notabla |
|---|
| Udtale | [not-abel] |
|---|
| Se også | bemärkt, förnäm, märklig |
|---|
| Sproglig herkomst | notable, fra latin notabilis, afledt af notare=optegne, notere; egtl.=værd at lægge mærke til , fransk |
|---|
-
notabel, bemærkelsesværdig (formelt), værd at lægge mærke til, fornem og velanskreven
notabene adverbium
| Udtale | [noota-bene] |
|---|
| Sproglig herkomst | nota bene=mærk vel, læg mærke til, latin |
|---|
-
notabene, NB, nb, bemærk!
nota bene, NB adverbium
-
notabene, bemærk, bruges som opfordring til at være særlig opmærksom på noget
notabiblitet substantiv
| Singularis, ubestemt form | notabiblitet |
|---|
| Singularis, bestemt form | notabibliteten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | notabibliteter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | notabibliteterna |
|---|
| Udtale | [not-abil-itet] |
|---|
| Synonymer | berömdhet, celebritet, kändis |
|---|
-
notabilitet, berømt person
eksempel
-
Det sågs många notabibliteter i det gränsöverskridande minglet
Se også berömdhet, celebritet, högvilt, kändis
Man så mange berømte personer i den meget blandede forsamling
notapparat substantiv
| Singularis, ubestemt form | notapparat |
|---|
| Singularis, bestemt form | notapparaten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | notapparater |
|---|
| Pluralis, bestemt form | notapparaterna |
|---|
| Udtale | [noot-app-par-at] |
|---|
| Se også | lärdomsapparat |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
kildehenvisninger, forklarende noter m.m.
notariat substantiv
| Singularis, ubestemt form | notariat |
|---|
| Singularis, bestemt form | notariatet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | notariat |
|---|
| Pluralis, bestemt form | notariaten |
|---|
| Udtale | [not-ari-at] |
|---|
| Synonym | notariatavdelning |
|---|
-
afdeling i bank der forvalter/opbevarer værdipapirer, og som giver råd i juridiske/økonomiske spørgsmål
notarius publicus ubøjeligt substantiv
| Udtale | [not-ari-us publi-kus] |
|---|
| Se også | apostille |
|---|
| Sproglig herkomst | notarius=skriver, sekretær, jf.! notar, sidste led latin, publicus=offentlig, latin |
|---|
-
embedsmand som med sin underskrift bekræfter gyldigheden af en retlig handling (fx testamente), foretager også offentlige lodtrækninger
(fag, profession og lign.)
eksempel
-
Notarius Publicus är (ofta) en advokat som bl.a. hjälper allmänheten med att bestyrka namnunderskrifter, avskrifter, översättningar och andra uppgifter om innehållet i handlingar. Notarius publicus är även behörig att utfärda apostille på handlingar som ska uppvisas i ett annat konventionsland
Se også apostille
N. P. er (ofte) en advokat, som bl.a. hjælper offentligheden med at bestyrke (attestere) underskrifter, afskrifter, oversættelser og andre oplysninger om indholdet i dokumenter. N. P. er
også behørig at udfærdige apostille på dokumenter, der skal fremvises i et andet konventionsland
|
