I alt 2449 ord
distinkt adjektiv
Grundform | distinkt |
---|
Neutrum | distinkt |
---|
Pluralis | distinkta |
---|
Udtale | [di-stinkt] |
---|
Sproglig herkomst | distinguer=skelne mellem, tydelig, klar, fransk |
---|
-
distinkt, klar, tydelig, som kan skelnes/opfattes
eksempel
-
Harrys röst är distinkt, hans låtar är romantiska och utlämnande, men diskbänksrealistiska på samma gång
Se også diffus
H's stemme er distinkt, hans sange er romantiske og udleverende, men samtidigt hverdagsrealistiske
-
præcis, tydelig m.m. (i overført betydning)
eksempel
-
Forskningsledaren har formulerat några distinkta och relevanta frågor och det vill till att vi finner några distinkta svar
Forskningslederen har formuleret nogle distinkte og relevante spørgsmål, så nu kræves der nogle distinkte svar
distinktion substantiv
Singularis, ubestemt form | distinktion |
---|
Singularis, bestemt form | distinktionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | distinktioner |
---|
Pluralis, bestemt form | distinktionerna |
---|
Udtale | [di-stinngschon] |
---|
Sproglig herkomst | distinctio (genitiv -onis), afledt af distinguere, latin |
---|
-
distinktion, skelnen mellem fænomener der minder om hinanden
eksempel
-
tegn der anbringes på en uniform/angiver bærerens militære grad, hædersbevisning/udmærkelse
(militær m.m.)
distrahera verbum
Infinitiv | distrahera |
---|
Præsens | distraherar |
---|
Imperfektum | distraherade |
---|
Participium | distraherat/distraherad |
---|
Udtale | [diss-trah-era] |
---|
Sproglig herkomst | af dis- og latin trahere=trække, latin |
---|
-
distrahere, aflede nogens opmærksomhed
eksempel
-
af og til med positiv betydning
eksempel
-
Vi hade varit behagligt distraherade av den goda maten och det ännu bättre sällskapet och glömt vår oro, men nu återkom våra onda aningar
Vi havde været behageligt distraherede af den gode mad og det endnu bedre selskab og glemt vores bekymring, men nu dukkede vore bange anelser op
distraherad adjektiv
-
distræt, ukoncentreret, som let lader sig distrahere, uopmærksom, som ikke koncentrerer sig
distraktion substantiv
Singularis, ubestemt form | distraktion |
---|
Singularis, bestemt form | distraktionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | distraktioner |
---|
Pluralis, bestemt form | distraktionerna |
---|
Udtale | [diss-trakkschon] |
---|
-
distraktion, adspredthed
eksempel
-
adspredelse
distribuera verbum
Infinitiv | distribuera |
---|
Præsens | distribuerar |
---|
Imperfektum | distribuerade |
---|
Participium | distribuerat/distribuerad |
---|
Udtale | [diss-tribu-era] |
---|
Se også | dela ut, fördela, sprida |
---|
Sproglig herkomst | af græsk dis=dobbel- og latin tribuere=inddele, tildele, latin |
---|
-
distribuere, sprede, omdele, sende ud til salg i detailforretninger, fordele til forbrugere (typisk varer, aviser m.m.)
distribution substantiv
Singularis, ubestemt form | distribution |
---|
Singularis, bestemt form | distributionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | distributioner |
---|
Pluralis, bestemt form | distributionerna |
---|
Udtale | [diss-tribu-schon] |
---|
Se også | fördelning |
---|
-
distribution til forbrugere, netsystemer m.m.
eksempel
-
fordeling/omdeling
eksempel
-
distribution (om fx affikser, morfemer)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
distributör substantiv
Singularis, ubestemt form | distributör |
---|
Singularis, bestemt form | distributören |
---|
Pluralis, ubestemt form | distributörer |
---|
Pluralis, bestemt form | distributörerna |
---|
Udtale | [diss-trib-ut-ör] |
---|
-
distributør, omdeler
(fag, profession og lign.)
|